186

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

il

det omsider hendøde i det Fjerne. Jeg red en Mil ind i Skoven, standsede, bandt min Hest i et Krat, gik et Stykke og klavrede op i et Træ for at oppebie Aftenens Frembrud.

Jeg var kun lidet vant til Bevægelse og blev derfor saa udmattet ved mine Anstrengelser, at jeg besvimede; jeg formaaede derfor ikke at stige ned af Træet, men maatte paa Grund af min Afkræftelse forblive i min Stilling næsten en Time; men da kaldte jeg paa Herren, og han styrkede mig, saa at jeg blev i Stand til at stige ned. Imidlertid havde min Hest revet sig løs og var forsvundet. Jeg maatte altsaa tage afsted tilfods og fortsatte min Vandring i flere Dage og Nætter næsten uden Føde, da jeg ikke gjerne vilde ses af Nogen.

Efter fem Dages skrækkelige Lidelser af Hunger og Udmattelse kom jeg endelig over Mississippi -Floden og befandt mig saaledee atter en Gang i et Frihedens Land. Hr. Phelps var ogsaa lykkelig undkommen, men King Foliet blev indhentet og ført tilbage igjen. Luman Gibbs forblev i Fængslet; han var falden fra og blev en For- ræder mod de Andre.«

Nogle Maaneder efter blev nævnte King Foliet frikjendt og løsladt af Arresten, og sidst af Alle blev Apostaten Luman Gibbs sat paa fri Fod, hvorved Josephs Ord til Fangerne paa Vejen til Indepen- dence (den 3die November 1838) gik i bogstavelig Opfyldelse; thi uagtet de havde udstaaet mange Lidelser og ofte vare blevne truede paa Livet, var dog ingen af dem bleven dræbt, men Alle havde den Glæde igjen at møde deres Familier og Venner som frie Mænd.

»Paa Grund af de Helliges Forfølgelser i Missouri,« skriver Wil ford Woodruff, »og fordi de stadig vare udsatte for Vejrets Ubehage- ligheder, bleve mange af dem kastede paa Sygelejet efter deres An- komst til Commerce eller Nauvoo, som den senere blev kaldet, og da der kun fandtes et ringe Antal brugbare Boliger der paa Stedet, stillede Joseph sit Hus og sine Telte til deres Raadighed; men ved bestandig at pleje og betjene dem blev han snart selv angreben. Etter i nogle Dage at have været nødt til at holde sig inde, ønskede han meget, idet han overvejede sin Stilling, at maatte blive i Stand til igjen at overtage sit Kalds Pligter. Om Morgenen den 22de Juli stod han op fra sit Sygeleje og begyndte at administrere til de Syge i sit eget Hus og Gaardsrum, og da han i den Herres Jesu Kristi Navn befalede dem at staa op og blive helbredede, oprejstes de Syge omkring ham paa alle Sider.

Mange laa syge langs med Flodbredden, og Joseph gik op langai Floden til det nedre Stenhus, der var beboet af Ældste Sidney Rig- don, og helbredte alle de Syge, han traf paa undervejs. Iblandt disse var ogsaa Henry G. Sherwood, som laa paa sit Yderste. Joseph stod ved Indgangen til hans Telt og bød ham i Jesu Kristi Navn at staa op og komme ud af sit Telt, hvilket han gjorde og blev helbredet. Broder Benjamin Brown og hans Familie laa ogsaa syge, og Først- nævnte syntes at være lige ved Døden, da Joseph helbredte ham i Herrens Navn. Efter at have helbredet Alle, som laa syge langs Flodbredden saa langt som til Stenbygningen, opfordrede han Ældste

i

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

187

Kimball og nogle Andre til at følge med sig over Floden og besøge de Syge i Montrose, hvor mange af de Hellige havde taget Ophold i de gamle militære Barakker, deriblandt flere af de Tolv. Det første Hus, som han besøgte efter sin Ankomst der til, var det, som be boedes af Ældste Brigham Young, Præsident for de tolv Apostles Kvorum, som ogsaa laa syg. Saa snart Joseph havde helbredet ham, stod han op og ledsagede Profeten paa hans Besøg til Andre, som vare i den samme Tilstand. De besøgte ogsaa Ældsterne Wilford Woodruff, Orson Pratt og John Taylor, som alle boede i Montrose, og som derpaa ledsagede ham videre. Det næste Sted, de besøgte, var Elijah Fordhams Hus. Man formodede, idet de traadte ind, at han var ved at drage sit sidste Aandedræt, men Guds Profet gik hen til den døende Mand, tog fat paa hans højre Haand og talede til ham. Broder Fordham var ikke i Stand til at tale, hans Øjne stode ubevægelige, og han syntes ganske ubevidst om Alt, hvad der fore- gik omkring ham. Joseph holdt hans Haand og saa' en kort Tid ind i hans Øjne. Pludselig forandredes Broder Fordhams Udseende ; hans Syn vendte tilbage, og idet Joseph spurgte ham, om han kjendte ham, svarede han i en lav, hviskende Tone: »Ja.« Joseph spurgte ham derpaa, om han havde Tro til at blive helbredet. Han svarede: »Jeg er bange, det er for sent; dersom De var kommen før, tror jeg, jeg kunde være bleven helbredet.« Profeten sagde: »Tror De ikke paa Jesum Kristum?« Han svarede i en svag Tone: »Jo.« Joseph stod oprejst og holdt endnu hans Haand i Taushed nogle Øjeblikke; derpaa sagde han med meget høj Rost: »Broder Fordham, i Jesu Kristi Navn bj'-der jeg dig at staa op af din Seng og vorde helbredet. « Hans Røst var ligesom Guds Røst og ikke som et Menneskes. Det syntes, som om selve Huset rystede i sine Grundvolde. Broder Ford- ham stod op af sin Seng og blev øjeblikkelig helbredet. Efter at have befriet sig for Bindet om sine Fødder klædte han sig paa, spiste noget Brød og Mælk og fulgte derpaa Profeten ud paa Gaden. Selskabet besøgte dernæst Broder Joseph B. Noble, som laa meget syg. Han blev ogsaa helbredet af Profeten. Ved denne Tid begyndte de Ugudelige at blive urolige og fulgte Selskabet ind i Broder Nobles Hus. Efter at Broder Noble var bleven helbredet, knælede Alle ned for at bede. Broder Fordham førte Ordet, og medens han bad, faldt han om paa Gulvet. Profeten rejste sig, og idet han saa' sig omkring, opdagede han, at der var et betydeligt Antal Vantroende i Huset, hvem han derpaa befalede at fjerne sig. Da de Vantro havde forladt Værelset, kom Broder Fordham til sin Bevidsthed igjen og fuldendte sin Bøn.

Efter at have helbredet de Syge i Montrose fulgte hele Selskabet Joseph til Flodbredden, hvor han agtede at tage en Baad og vende tilbage til Nauvoo. Medens man ventede paa Baaden, kom en Mand fra Vesten, som havde set, at de Syge og Døende vare blevne hel- bredte, til Joseph og bad ham om at følge med til hans Hus og helbrede to af hans Børn, som vare meget syge; de vare Tvillinger, tre Maaneder gamle. Joseph svarede, at han ikke selv kunde gaa, men han vilde sende en Anden i sit Sted. Han bad derpaa Ældste

^r

n

n

LIBRARY

Brighani Young Uni\ ersity

i^^-^Ziia^^

Y^4^

Ross T. Christensen Collection

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

SAMLET OG TILDELS OVERSAT

AF

ANDEEW JENSON

ASSISTERENDE HISTOREESKKrV'ER I JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE-DAGES HELLIGE

ANDEN UDGAVE

'Den Herre, Herre gjør ikke^ Noget, uden at han har aabenbaret mi Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.' Amos 3: 7.

5s

^^

KJØBENHAVN

Udgivet og forlagt af Christian D. Fjeldsted f. e. bording (v. petersen)

1904

FORTALE

JL 1879 udkom »Joseph Smiths Levnetslob, oversat, samlet og udgivet af Andrew Jenson og Johan A. Bruun« i Salt Lake City, Utah, som den første Bog, der blev trykt i det dansk-norske Sprog i Territoriet Utah. Hensigten med Bogens Udgivelse forklares i føl- gende Fortale:

»Mange og forskjellige ere de Værker, som paa en mere eller mindre udforlig Maade have behandlet Tidens brændende Spørgs- maal: ^> Mormonismens« sande Oprindelse, Udbredelse og Lære, men da de fleste af de Værker, der have givet sig af med at løse det store Problem, have været baserede paa en falsk Grundvold og i Almindelighed udvist en partisk og fordomsfuld Aand, have de saa langt fra kunnet give en Nogle til Gaadens Oplosning, at de snarere have bragt mere Mørke end Lys over Sagen. Nærværende Værk, der gjør Fordring paa at være gaaen ud fra det rette Synspunkt, tror sig nogenlunde at have løst Opgaven, i det mindste har det været Forfatternes Hensigt saa vidt muligt at anføre bevislige Kjendsgjer- ninger i Forbindelse med Hovedpersonens eget Liv. At Værket imid- lertid nærmest er beregnet paa Udbredelse blandt Sidste-Dages Hellige fremgaar iøvrigt af sig selv, og vil det her maaske ikke være afvejen at anføre, at Værker som r>The Times and Seasonsi-, -»The Millennial Star«, »The Juvenile J«5fr?fcfor« , Parley P. Pratts Autobiografi. »Skandinaviens Stjerne« etc, hyppigen ere blevne brugte og have afgivet betydeligt Stof ved Udarbejdelsen af foreliggende Værk. Ligeledes er det kun en skyldig Pligt at bemærke, at vor hojtagtede Broder, Apostel Erastus Snow. under hvis Bestyrelse vi have arbejdet, har ydet os væsentlig Hjælp ved det nu tilendebragte Arbejde.«

Johan A. Bruun, den ene af Bogens Udgivere, afgik ved Døden for nogle Aar siden, og Undertegnede foreslog senere for Kirkens Første Præsidentskab at lade en ny og revideret Udgave af »Joseph Smiths Levnetslob« trykke i Skandinavien, eftersom kun vderst faa Exemplarer af forste Udgave naaede de nordiske Lande. Forslaget blev antaget, og Præsident Anthon H. Lund og Undertegnede be- skikkedes til at revidere Værket — et Arbejde, som de trofast og sam\'ittighedsfuldt have udført. I den nu foreliggende Udgave er der udeladt adskillige Afhandlinger, som fandtes i første Udgave, men

IV

som ikke stode i nogen direkte Forbindelse med Historiens Traad. Omvendt er der tilføjet nyt Læsestof i nærværende Udgave, navnlig Tillæget, der omhandler Mormons Bogs elleve Vidner.

I Betragtning af, at der i Danmark, Norge og Sverige er ud- kommet saa mange Bøger og Skrifter af en »mormonfjendtlig« Karakter, tør det haabes, at det nu foreliggende Værk, der giver en aldeles paalidelig Skildring af Joseph Smiths Liv og Karakter og en sandfærdig Beretning om »Mormonismens« Opkomst og Udbredelse, vil vinde almindelig Anerkjendelse i de skandinaviske Lande og blive læst med Interesse af alle sandhedssøgende Mennesker, som forstaa (let dansk-norske Sprog. Vi tillade os at tilføje, at Kirkens originale Manuskripter og Dokumenter, som forefindes paa Historieskriverens Kontor i Salt Lake City, Utah, ere lagte til Grund for Hovedparten af Bogens Indhold i dens reviderede Form.

Kjøbenhavn, den Ilte December 1904.

ANDREW JENSON.

IKTIDHOLID.

FØRSTE KAPITEL. gi^e Josephs Herkomst. — Undervisning. — Ungdom. — Religiøse Paavirknin- ger. — Hans første Syn. — Besøg af Engelen Moroni. — Erholder Op- tegnelserne tilligemed Urim og Thummim samt Brystspandet 1

ANDET KAPITEL. Joseph forfølges for Optegnelsernes Skyld. — Rejser til Pennsylvanien. — Begynder at oversætte. — Sender Martin Harris til New York med en Del" af Skrifttegnene. — Fortsætter Oversættelsen. — Manuskriptet tabes. — Oliver Cowdery besøger Joseph. — Joseph og Oliver Cowdery ordineres til det Aaronske Præstedømme. — Oversættelsen fortsættes og fuldendes. — Mormons Bog udkommer i Trykken 13

TREDIE KAPITEL. Gjengivelsen af det Melkisedekske Præstedømme ved Peter, Jakob og Jo- hannes. — Kirken organiseres i Fayette med sex Medlemmer. — Den første offentlige Prædiken. — Det første Mirakel. — Kirkens første Konference. — Aabenbarelser og Tilkjendegivelser af Guds Kraft. — Forfølgelse i Colesville. — Joseph bliver to Gange arresteret. — For- høres og frikjendes. — Besøger atter Colesville. — Falske Aabenbarin- ger. — Kirkens anden Konference. — Missionærer kaldes til Lama- niterne 22

FJERDE KAPITEL. Missionærernes Rejse til de vestlige Stater og Lamaniterne. — De præ- dikede efterhaanden som de rejse. — Mødes med meget Held i Kirt- land. — Parley P. Kratt arresteres og forhøres. — Undflyr sine For- følgere. — Har en besværlig Rejse. — Ankommer tilligemed de Øvrige til Jackson County, Missouri. — Besøger i Forening med Oliver Cow- dery Delaware-Indianerne. — Forvises derpaa af Indianer-Agenterne. — Raad i Independence. — Pratt vender tilbage til Kirtland 35

FEMTE KAPITEL. Joseph vedbliver at modtage Aabenbaringer. — Besøges af Orson Pratt, en Tid efter af Sidney Rigdon og Edward Partridge. — Kirkens tredie Konference. — Joseph og de Hellige flytte til Kirtland, Ohio. — Falske Aandspaavirkninger. — En mirakuløs Helbredelse. — Kirkens fjerde Konference. — Josephs første Tur til Missouri — Beliggenheden af det Nye Jerusalem aabenbares. — Zions Land helliges og indvies til de Helliges ludsamling. — Tempelpladsen i Jackson County indvies i otte Mænds Nærværelse. — Kirkens femte Konference. — Beskrivelse over Zions Land. — Joseph og Andre rejse tilbage til Kirtland 42

VI

SJETTE KAPITEL. gj^^

Maaden, hvorpaa Zions Land kan erholdes. — Orson Hyde døbes. — Misl.vkket Forsøg paa at skrive en Aabenbaring. — Brutalt Overfald paa Joseph og Sidney Rigdon. — Den første Martyr i Kirken. — Joseph anerkjendes aom Præsident for det højere Præstedømme. — Be- falingernes Bog udkommer i Trykken. — En uheldig Kjøretur. — Et Forsøg paa at forgive Joseph. — Det første Nummer af »T/ie Evening and Morning Stan udkommer. — Brigham Young, Heber C. Kimball og Joseph Youngs første Møde med Joseph. — En mærkværdig Aaben- baring angaaende Krig. — En interessant Konference. — Grundstenen lægges til Kirtlands Tempel. — Oversættelsen af Bibelen fuldendes. . . 51

SYVENDE KAPITEL. De Helliges Fremgang i Jackson County vækker Misundelse og Avind hos Countiets øvrige Beboere. — Pøbelen afholder sit første almindelige Møde. — Forfølgelsen tager sin Begyndelse. — Et vigtigt Dokument.

— Bogtrykkeriet m. m. ødelægges. — Forfølgelsen vedvarer. — En .\dresse affattes og oversendes Guvernøren. — »En blodig Dag«. — Pøbelen omdannes til Milits. — De Hellige affordres deres Vaaben, som tilsidst udleveres. — Deres Uddrivelse af Countiet iværksættes. — Et mærkværdigt Syn paa Himmelen. — Størstedelen af de Hellige ned- sætte sig i Clay County og omliggende Egne 64

OTTENDE KAPITEL. Betydelig Opvækkelse i Øvre-Canada. — Et nyt Bogtrykkeri oprettes i Kirtland. — De Hellige i Missouri indsende en Ansøgning til Præsi- dent Andrew Jackson, — Pøbelen afbrænder henved 150 af de Helliges Huse. — Det første Højraad i Kirken organiseres. — Zions Lejr orga- niseres og tiltræder Rejsen vestover. — Utilfredshed i Lejren. — Jo- sephs Raad med Hensyn til Behandlingen af Slanger. — Et Skelets Historie. — En hurtig Dom. — • Ødelæggelse ved Storm etc. — Kolera udbryder i Lejren som Følge af Nogles Opsætsighed. — Lejren an- kommer til sit Bestemmelsessted. — Joseph og Andre vende tilbage til Kirtland 72

NIENDE KAPITEL. Et Raad sammenkaldes. — Ældsternes Skole oprettes. — Begyndelsen til Tiendelovens Indførelse iblandt de Hellige. — De tolv Apostle kaldes og udvælges til Tjenesten. — Det første Kvorum al de Halv- fjerds oprettes. — Hr. Michael H. Chandler besøger Joseph. — Nogle mærkværdige Optegnelser. — Hvorledes Joseph kommer i Besiddelse af Abrahams Bog. — Lærdommens og Pagtens Bog antages som en Lov og Regel for Kirken. — William Smiths slette Opførsel volder Joseph megen Bedrøvelse. — Brudstykker af et rørende Brev. — En hebraisk Skole oprettes i Kirtland. — Kort Beskrivelse over Kirtlands Tempel. — Et interessant Syn 84

TIENDE KAPITEL. Beskrivelse over Indvielsen af Kirtlands Tempel. — Særlig Aabenbarelse af Guds Kraft. — Ældsternes og de Helliges Begavelse. — Frelseren, Moses og Elias vise sig for Joseph og Oliver Cowdery i flere paa hin- anden følgende Syner. — Besøg af Josephs Onkler etc 94

ELLEVTE KAPITEL. Pøbelen i Clay County, Mo., vedtager Resolutioner imod de Hellige, som derpaa forlade Countiet og nedsætte sig i Egnen omkring Shoal Creek.

— Staden Far West anlægges. — Willard Richards døbes. — » Kirtlands Sikkerheds-Selskab« oprettes. — En over hele Nationen herskende Spe- kulationsaand griber ogsaa dybt omkring sig i Kirken. — Den første udenlandske Mission. — Heber C. Kimball, Orson Hyde, Willard Richards o. Fl. afrejse til Storbritannien. — Deres Ankomst til Liverpool. —

VII

Side »Sandhed vil sejre.« — Evangeliets Dør aabnes for Englands Indvaa- nere. — Modstanderens Magt tilkjendegives. — Den første Daab i Eng- land. — Præsten Mathews døber sig selv i Floden Ouse. — Den første Konference i England. — Ældsterne Kimball og Hyde vende tilbage til Amerika 101

TOLVTE KAPITEL.

Apostasiens Aand vedbliver at ytre sig i Kirtland. — Joseph, Sidney Rigdon og Thomas B. Marsh udføre en Mission til Øvre -Canada. — John Taylor døbes. — Frederick G. Williams og tre af de Tolv samt Martin Harris forkastes. — Forgjæves Forsøg paa at omstyrte Kirken.

— Joseph og Sidney Rigdon tage til Far West. — Oliver Cowdery, David Whitmer og Andre udelukkes af Kirken 110

TRETTENDE KAPITEL.

Spring Hill eller Adam-ondi-Ahman. — Edens Have etc. — Hjørnestenen til Herrens Hus i Far West lægges. — En vigtig Aabenbaring angaaende de Tolv. — Byen De Witt anlægges. — De Hellige i Kirtland drage op i en samlet Lejr til Missouri, hvor Pøbelvældets Stormklokke atter lyder til fornyede Forfølgelser imod de Hellige. — En Nævekamp ved Gallatin. — Dommer Black udsteder en Fredserklæring. — Joseph og Lyman Wight melde sig selv til Forhør, men løslades atter mod Kaution. 116

FJORTENDE KAPITEL.

Pøbelen fortsætter sine Skjændselsgjerninger. — En hyklerisk Dommer.

— Guvernør Boggs som et villigt Redskab i Pøbelens Hænder. — En Anekdote om en ung Officer. — De Witt omringes af Pøbelen. — En betegnende Skrivelse. — De Hellige nødes til at forlade De Witt og nedsætte sig i Caldwell County. — Pøbelen trækker sig tilbage fra Daviess County. — En Skjærmydsel ved Crooked- Floden. — Oberst Pattens Død. — Pøbelen drives paa Flugt. — De Helliges Forsvarsbe- vægeiser udlægges som Oprør og Forræderi. — Guvernør Boggs ud- steder sin bekjendte Udryddelsesordre 125

FEMTENDE KAPITEL.

Dr. Avard og hans hemmelige Forening. — Omstændelig Beskrivelse af Blodbadet ved Hauns Mølle. — Pøbelhæren nærmer sig Far West, hvor Forberedelser gjøres til Fjendens Modtagelse. — Forræderen Hinkle slutter i Hemmelighed Overenskomst med Pøbelen. — Kirkens ledende Mænd i Far West føres som Fanger til Pøbelens Lejr. — Joseph og de andre Fanger dømmes til Døden, men befries ved General Doniphans kjække Optræden og føres derpaa som Krigsfanger til Jackson County.

— Rørende Scener i de Bortdragendes Familier. — Josephs Forud- sigelser gaa i Opfyldelse. — Han og de Øvrige ankomme til Indepen- dence i Jackson County 137

SEXTENDE KAPITEL.

General Clark holder en mindeværdig Tale til Brødrene i Far West. — Sex og tredsindstyve af disse føres som Fanger 'til Richmond i Ray County. — Indvaanerne af Adam-ondi-Ahman befales af General Wilson til at forlade Byen inden ti Dage. — Joseph og hans Medfanger føres ligeledes til Richmond, hvor de indkvarteres i et gammelt Blokhus og bevogtes af en stærk Vagt. — En Episode af hans Liv i Fængslet.

— Overflyttes derpaa tilligemed 5 Andre til Liberty Fængsel i Clay County. — De Hellige i Far Vest indsende en Ansøgning til Missouris lovgivende Forsamling om Ophævelse af den nævnte Udryddelsesordre, men afvises. — Ældsterne John Taylor og John E. Page ordineres til • Apostle 151

VIII

SYTTENDE KAPITEL. g.^^ Joseph Bøger og faar efter en Del Indvendinger en Habeas-corpus Skri- velse af Dommer Turnham. — Sidney Rigdon løslades af Arresten mod Kaution. — »Slagen, men ikke besejret«. — Fangerne, der have an- vendt ethvert lovligt Middel for at komme paa fri Fod, beslutte om- sider at undvige, men Forsøget mislykkes. — Betydelig Bevægelse blandt Befolkningen. — De Hellige i og omkring Far West drage i Tusindvis østpaa til Illinois. — Brødrene indgaa en Pagt med hver- andre om at staa hverandre bi ved Udvandringen 160

ATTENDE KAPITEL. De Hellige, hvis Tilstand ved Ankomsten til Quincy i Illinois er meget sørgelig, mødes med Venlighed af Indvaanerue. — En Rapport og Re- solutioner til Bedring af deres Omstændigheder vedtages af det Demo- kratiske Selskab og Quincys Borgere. — Dr. Galland foreslaar Com- merce som et passende Nedsættelsessted for de Hellige. — Heber O. Kimball og Theodore Turley begive sig paa Vejen til Jefferson City for at faa Guvernøren i Tale, men træffe ham ikke hjemme. — En Samtale mellem Theodore Turley, John Whitmer og Andre. — Dommer King lader Fangerne transportere til Daviess County. — En drøj Hen- tydning. — Joseph ser i et Syn Maaden, hvorpaa de kunne udfries af Fængslet. — Deres Undvigelse og Flugt samt Ankomst til Quincy. — Betragtninger etc. af Joseph 165

NITTENDE KAPITEL. De sidste Hellige forlade Far West. — En den 8de Juli 1838 given Aabenbaring til de Tolv opfyldes paa det Bogstavehgste. — Byen Com- merce bliver under Navn af Nauvoo opbygget af de Hellige. — Joseph giver de Hellige Undervisning om Evangeliets Principer og Lærdomme saa vel som om Præstedømmet etc 175

TYVENDE KAPITEL. Parley P. Pratt og Medfanger føres under en stærk Vagt til Boone County i Forhør. — Besværligheder paa Rejsen. — Indsættes ved Ankomsten til Columbia i et mørkt og smudsigt Fængsel, hvor fra det strax efter lykkes Pratt og Phelpp at undvige. — De syge Hellige i Nauvoo og Omegn helbredes af Joseph i Massevis. — De Tolv begive sig, skjønt syge og fattige, paa deres Mission til England. — Afrejse i tvende Selskaber fra New York og ankomme efter en haard Sørejse til Liver- pool. — Mærkelige Hændelser undervejs 182

EN OG TYVENDE KAPITEL. Nauvoo og Omegn gjøres til en Stav af Zion. — Det første Nummer af » The Times and Seasons« udkommer. — Joseph Young sen. dør. — Joseph m. FL tager til Washington. — Udviser stor Aandsnærværelse og Mod undervejs. — Ankommer tilligemed de Øvrige til sit Bestemmelsessted og har en Sammenkomst med Præsident Van Buren. — Rejser derpaa videre til Philadelphia, men vender kort efter tilbage til Washington, hvor han atter har en Sammenkomst med Van Buren. — Uddrag af et interessant Brev. — Ældste Orson Hyde beskikkes en Mission til Jøderne. — Biskop Edward Partridge og Joseph Smith sen. afgaa ved Døden. — Ældste Robert B. Thompson holder Ligtalen over Fader Smith 193

TO OG TYVENDE KAPITEL. Forfølgelsen mod Joseph vedvarer. — Nauvoo erholder Kjøbstadrettig- heder. — En Proklamation fra Kirkens Første Præsidentskab. — Hyrum Smith overtager Patriarkembedet efter sin Fader. — Joseph vælges til Kirkens Ejendomsforvalter. — Det første Valg af Medlemmer til Byraadel finder Sted. — Nauvoo-Legionen organiseres. — Grundstenen til Nauvoo Tempel lægges. — Lyman Wight udnævnes til en af de tolv Apostle. — Joseph arresteres, men bliver kort efter frikjendt af Dommer Douglas. 205

IX

TRE OG TYVENDE KAPITEL. Side

Præsident Brigham Young og Selskab i England begive sig ad Jernbanen til Preston, hvor Ældste Willard Richards ordineres til en af de Tolv. — » The Millennial Stan udkommer i Manchester med Parlej' P. Pratt som Redaktør. — Det første Selskab Emigranter afsejler fra Liverpool den 6te Juni 1840. — Ældsterne Kimball, Woodruff og Smith aabne Evan- geliets Dør i Lotidon. — Den første Daab dersteds. — Udtog af et Brev til »r/ie Times and Seasons^. — Værkets hurtige Udbredelse i Here- fordshire. — Dagbogsoptegnelser af Præsident Young. — De Tolv af- slutte deres Mission i England. — Syv af dem vende tilbage til Amerika. — Deres Hjemkomst, Modtagelse etc T 216

FIRE OG TYVENDE KAPITEL.

Don Carlos Smith afgaar ved Døden i en Alder af 24V» Aar i Nauvoo. — Hans Biografi etc. — Nauvoo besøges af et betydeligt Antal Sao- og Fox-Indianere. — Daab for de Døde etc. — Døbefonten i Nauvoo Tempel indvies. — Organisationen af Nauvoo kvindelige Hjælpeforening fuld- endes. — Joseph ulig Sektererens Ideal af en sand Profet. — Brud- stykker af en indholdsrig Tale. — »Nauvoo og Mormonerne« 224

FEM OG TYVENDE KAPITEL. En speciel Konference afholdes i Nauvoo. — Om Daab for de Døde, Zions Opbyggelse og Guds Riges Fremme paa Jorden. — De gamle Ordi- nancer med Heusj-n til Præstedømmet indføres 233

SEX OG TYVENDE KAPITEL. Nauvoo-Legionen holder Parade. — John C. Bennett som Forræder mod Joseph. — Joseph fjerner sig for en Tid fra Nauvoo. — En mærkelig Profeti og dens Opfyldelse. — Orrin P. Rockwell arresteres, fængsles, løslades etc. — Joseph vender tilbage til Nauvoo 239

SYV OG TYVENDE KAPITEL. Ældste Orson Hydes Mission til Jerusalem 246

OTTE OG TYVENDE KAPITEL. Guvernør Carlins Arrestordre paa Joseph erklæres ugyldig. — Joseph og Andre tage til Springfield, Regjeringens Sæde i Illinois. — Forklarer et Profet-Embede for Dommer Douglas m. Fl. og fjerner Manges For- domme med Hensyn til ham selv og de Hellige. — Under Forsæde af Dommer Pope holdes der Forhør over Joseph, som atter frikjendes og vender tilbage til Nauvoo. — Nogle interessante Spørgsmaal, Svar og Lærdomme. — Parley P. Pratt vender tilbage fra sin Mission til Eng- land. — Et Syn paa Himmelen. — Tiden for Kristi anden Tilkora- melse. — Uddrag af en Tale om Opstandelsen. — Fund af nogle med ældgamle Skrifttegn bedækkede Metalplader. — tThe Nauvoo Neighbon udkommer. — Nauvoo-Legionen mønstres. — Atter en Profeti og dens Opfyldelse. — Den første Beretning om Evangeliets Forkyndelse for Skandinaverne 262

NI OG TYVENDE KAPITEL. Joseph tager med sin Hustru paa et Besøg til sine Slægtninge i Nær- heden af Dixon. — Arresteres af Sheriff Reynolds og Konstabel Wilson, hvis brutale Optræden og ulovlige Fremgangsmaade tilsidst bringer dem selv under Forhør. — Joseph fores til Ottawa. — Opholdet i Pawpaw Grove. — Joseph og Selskab vender tilbage til Dixon. — Begiver sig kort efter paa Vejen til Quincy, men møder undervejs et Antal Brødre, som i Triumf føre ham tilbage til Nauvoo. — Frikjendes af Municipal- retten fra al Arrestation og Fængsling 275

X

TREDIVTE KAPITEL. Side Besøg af nogle venligsindede Indianerhøvdinge. — Deres Ordførers Tale og Josephs Svar. — En morsom Tildragelse. — Den amerikanske Fri- hedsdag fejres paa en højtidelig Maade af Naiivoos Borgere. — En vigtig Aabenbaring. — Thomas Ford vælges til Staten Illinois's Guver- nør. — Sidney Rigdons Fremgangsmaade kritiseres. — Joseph opmun- trer til Hjemmeindustri. — Imødegaar John O. Calhouns Sofisteri med Hensyn til Læren om Statsrettigheder. — Indsender en rørende Skri- velse til Indbyggerne af sin Fødestat Vermont 284

EN OG TREDIVTE KAPITEL. Atter et Exempel paa ulovlig Retsførelse. — Josephs Erklæring om at have en »nærstaaende Brutus« vækker almindelig Uro hos en Del ledende Mænd. — De Hellige vedtage efter nøje Overvejelse en egen Valgseddel med Joseph som Kandidat til det forestaaende Præsident- valg. — Joseph og de Tolv beslutte at udsende en Undersøgelses- Expedition til Klippebjergene. — Yderligere Vidnesbyrd med Hensyn til Messiæ andet Komme etc. — En fem Dages Konference afholdes i Nauvoo. — Hvor og hvad Zion er. — Stemmehvervningen foretages med Iver og Nidkjærhed af Kirkens Ældster 295

TO OG TREDIVTE KAPITEL. William og Wilson Law samt Robert D. Foster udelukkes af Kirken og stifte et eget Samfund. — Joseph anklages for Polygami etc. — Det før- ste og eneste Nummer af » The Nauvoo Expositor«. udkommer. — Byraadet erklærer Bladet for et »Nuisance« og beordrer det undertrykt, hvilket derpaa sker. — En ny Arrestordre udstedes mod Joseph, der atter hæ- derligen frikjendes. — En mærkværdig Drøm og dens Betydning. — Pøbelen truer med at ville rykke mod Nauvoo, sikre sig Joseph og ødelægge Staden, som af den Grund erklæres i Belejringstilstand. — Uddrag af Josephs sidste Tale. — Guvernør Ford afslaar at tage til Nauvoo og afgjøre Forviklingerne mellem de Hellige og Pøbelen ; han om- danner denne til Milits 303

TRE OG TREDIVTE KAPITEL. Joseph, ledsaget af nogle faa Venner, sætter over Mississippi-Floden for at rejse mod Vest, men vender kort efter tilbage til Nauvoo paa Grund af hans Huetrues og Andres Overtalelser. — Begiver sig derpaa til Car- thage i Forhør. — Brødrene i Nauvoo aflevere med Uvillie deres Vaa- ben. — Joseph og Hyrum overgive sig frivillig til Konstabel Bettis- worth, der præsenterer dem nok en Arrestordre. — Begge fremstilles for en Afdeling Carthage Greys. — De værste Elementer i Staten samle sig umiddelbart i og omkring Carthage. — En Samtale med nogle Militsofficerer. — Ledsaget af en Vagt og nogle fortrolige Venner ser Joseph sig nødsaget til at gaa i Fængsel. — Besøges Dagen efter af Gu- vernør Ford, der lover godt, men holder daarligt 312

FIRE OG TREDIVTE KAPITEL. Joseph nærer for første Gang i sit Liv en vis Ængstelse med Hensyn til Udfaldet af sin Sag. — Føres fra og til Fængslet i Forhør. — Besøg af Josephs Onkel, Patriark John Smith m. Fl. — Truende Udtalelser af den vagthavende Officer og Andre. — Joseph opfordrer sine Venner i Nau- voo til at forholde sig ganske rolige. — Atter en mærkværdig Drøm. — Guvernør Ford begiver sig med den mere maadeholdne Del af Trop- perne til Nauvoo. — Et Brev, adresseret til Sagfører O. H. Browning af Quincy, vækker en Del Ophidselse blandt Pøbelen udenfor. — En be- væbnet og bemalet Hob paa over 100 Personer omringer pludselig Fængslet, afvæbner Vagten, iler op ad Trapperne og begynder 0de- læggelsesværket. — Joseph og Hyrums Endeligt. — Ældste Taylor mod- tager flere farlige Saar. — Dr. Richards undkommer som ved et Mi- rakel. — Pøbelen tager skyndsomt Flugten 320

XI

FEM OG TREDIVTE KAPITEL. g^^^

Gnvernør Ford i Nauvoo. — ' Dr. B. W. Richmonds grafiske Beskrivelse af, hvad der siden foregaar i Nauvoo og Carthage. — Flere af de Tolv og Andre have en Forudfølelse af, hvad der sker. — Doktorens Fortæl- ling fortsjettes. — Martyrernes Begravelse. — Betragtninger. — Slutning. 330

TILLÆG.

SEX OG TREDIVTE KAPITEL. Oliver Cowder}'. — Hans Ungdomsdage. — Første Bekjendtskab med Pro- feten Joseph. — Han nedskriver Oversættelsen af Mormons Bog. — Indtager fremragende Stillinger i Samfundet. — Ser Frelseren og sam- taler med Engle. — Udelukkes af Kirken, men forbliver tro og urokke- lig i sit Vidnesbyrd angaaende Mormons Bogs Sandhed. — Forener sig atter med de Hellige og dør standhaftig i Troen. — Andres Vid- nesbyrd om Oliver Cowdery 338

SYV OG TREDIVTE KAPITEL. David Whitmer. — Hans første Bekjendtskab med Oliver Cowdery og Joseph Smith. — Et overjordisk Væsen. — "VVhitmers høje Stillinger i Kirken. — Hans Udelukkelse. — Hans Standhaftighed i sit Vidnesbyrd om Mormons Bogs Ægthed. — Besøges af Orson Pratt og Joseph F. Smith. — Et kraftigt Vidnesbyrd til Offentligheden. — Edvard Steven- sons Vidnesbyrd. — Whitmers Død og Begravelse 344

OTTE OG TREDIVTE KAPITEL. Martin Harris. — Foretager en Rejse til Staden New York med visse Skrifttegn. — Forstrækker Joseph Smith med Midler til Bestridelse af Udgifterne ved Trykningen af Mormons Bog. — Hans Embeder i Kirken og senere Fjernelse fra samme. — David B. Dilles Vidnesbyrd. — Edward Stevensons Beretning. — Harris's sidste Dage samt Død og Begravelse i Utah 355

NI OG TREDIVTE KAPITEL. Christian Whitmer. — Jacob Whitmer. — Peter Whitmer jun. — John Whitmer. — Hiram Page. — Joseph Smith sen. — Hyrum Smith. — Samuel H. Smith 362

FYRRETYVENDE KAPITEL. Profetens Mordere frikjendes. — Nauvoo berøves sine Kjøbstadrettigheder. De Helliges L'ddrivelse fra Nauvoo. — Mormon -Bataillonen. — Sørge- kvad i Ørken. — Winter Quarters. — Brigham Young og Pionererne. — En Koloni grundlægges i Store Saltsødal. — Ørken blomstrer som Rosen. — Kirkens Fremgang og nuværende Tilstand. — Slutningsbe- tragtninger 366

FØESTE KAPITEL.

Josephs Herkomst. — Undervisning. — Ungdom. — Religiøse Paavirkninger. — Hane første S\-n. — Besøg af Engelen Moroni. — Erholder Optegnelserne tillige- med Urim og Thummim samt Brystspandet.

Iblandt de store Mænd, som nogensinde have levet paa Jorden, fremtræder .Joseph Smith, den store Sidste-Dages Profet, som en af de mærkværdigste, og hans liv og Levnet, som vi i det Efterfølgende agte at skildre saa kortfattet og tydeligt som muligt, \ål %åstnok for den upartiske Læser bevise Sandheden af denne vor Paastand.

Han var den tredie Søn af Joseph og Lucy Smith og blev født den 23de December 1805 i Sharon, Windsor County, Staten Vermont, hvor hans Forældre den Gang boede. Hans Fader, Joseph Smith sen., var født den 12te .Juli 1771 i Topsfield, Essex County, Massachusetts, og var den anden af Asahel og Mary Smiths sw Sønner. Asahel var født i Topsfield den 7de Marts 1744, og var den yngste Søn af Sa- muel og Priscilla Smith. Samuel var født i Topsfield den 26de Januar 1714, og var den ældste af Samuel og Rebecca Smiths Sønner. Sa- muel Smith sen. var født i Topsfield den 26de Januar 1666, og var en Søn af Robert og Mary Smith, der udvandrede til Amerika fra England.

Joseph Smith sen. flyttede i 1791 tilligemed sin Fader til Tun- bridge, Orange County, Vermont, og var der med til at oprydde en stor Farm, der var stærkt bevoxet med Skov. Den 24de Januar 1796 ægtede han Lucy, en Datter af Solomon og Lydia Mack, og dette Ægteskab velsignedes med følgende Børn:

Alvin Smith, født d. Ilte Feb. 1798.

Hyrum Smith, født d. 9de Feb. 1800.

Sophronia Smith, født d. 16de Maj 1803.

Joseph Smith, født d. 23de Decbr. 1805.

Samuel Harrison Smith, født d. 13de Marts 1808.

Ephraim Smith, født d. 13de Marts 1810, død d. 24de Marts s. A.

William Smith, født d. 13de Marts 1811.

Catherine Smith, født d. 28de Juli 1812.

Don Carlos Smith, født d. 25de Marts 1816.

Lucy Smith, født d. 18de Juli 1824.

Ved Joseph Smith sen. 's Indtrædelse i Ægtestanden ejede han en smuk Farm (Landejendom) i Tunbridge. I Aaret 1802 lejede han den

2 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

ud Og begyndte at drive Handel, ligesom han kort derefter indlod sig paa et Foretagende, som gik ud paa at sende Gingseng — et Slags Bitterrod — til Kina, men blev bedraget af Kaptejnen og Agen- ten, saa han maatte opgive det Hele. Han maatte sælge sin Land- ejendom og alt sit Indbo for at kunne betale sin Gjæld.

Efter dette Uheld skiftede Familien gjentagende Gange Bosted, indtil den omsider ved Aaret 1815 flyttede til Palmyra, Wayne County i Staten New York, hvor Fader Smith kjøbte en Landejen- dom og opryddede hen ved 200 Akres Land; men han maatte opgive den igjen, da han ikke til den sidste Termin kunde betale det re- sterende paa Kjøbesummen. Det samme var Tilfældet med et stort Antal Jordbrugere, som i New York Stat havde opdyrket Land under lignende Betingelser. Siden flyttede han til Manchester i samme County, hvor han forskaffede sig et hyggeligt Hjem, tilligemed 16 Akres Land, og boede der, indtil han i Aaret 1831 flyttede til Kirtland, Ohio.

Fader Smith og Hustru vare i deres Liv og Vandel dydige og ret- skafne Folk; de lærte deres Børn gode Sæder og Skikke, formanede dem til at være ærlige og stræbsomme, samt underviste dem om Gud og Religion, saa vidt som deres egen Kundskab strakte sig i denne Retning, men paa Grund af deres Uformuenhed formaaede de ikke at give deres Børn mere end en almindehg Skoleundervisning.

Joseph havde derfor kun liden Lejlighed til at erhverve sig viden- skabelig Dannelse, og hans hele Lærdom indskrænkede sig til en ringe Kundskab i to eller tre af de almindelige Skolefag. Han kunde læse temmelig godt, men skrev en ufuldkommen Haand, og havde kun svage Begreber om Regnekunsten. Dette var omtrent hele hans Skole- kundskab, medens de øvrige Undervisningsgrene , som i Almindelig- hed læres i Almueskolerne overalt i de Forenede Stater, vare ham ganske ubekjendte.

Da imidlertid Intet af særdeles Vigtighed forefaldt under Josephs Opvæxt, til han var omtrent fjorten Aar gammel, ville vi ikke her opholde Læseren med, hvad der kun vilde være af mindre Interesse, men skride til at give en Beretning om hans første Syner og de Omstændigheder, som staa i Forbindelse dermed, hvilket vi for det meste ville gjengive i hans egne Ord. Han skriver:

»I det andet Aar efter at vi vare flyttede til Manchester, opstod der paa det Sted, hvor vi boede, en ualmindelig Vækkelse blandt Folket i religiøs Henseende. Det begyndte med Methodisterne, men blev snart almindelig iblandt alle Sekterne i den Egn, ja den hele Landsdel syntes angreben deraf, og store Hobe sluttede sig til de forskjellige religiøse Partier, hvilket foraarsagede stort Røre og Splid iblandt Folket. Nogle skrege: se her! og Andre: se der! Nogle strede for Methodisternes, Andre for Presbyterianernes og atter Andre for Bap- tisternes Tro. Thi uagtet den store Kjærlighed, som de, der forenede sig med disse forskjellige Trossamfund, udviste, da de bleve om- vendte, og den store Iver, som lagdes for Dagen af de respektive Gejstlige, der vare virksomme i at foranstalte og fremme denne over- ordentlige religiøse Opvækkelse, i den Hensigt at faa Alle omvendte (som de behagede at kalde det), og lade saadanne slutte sig til hvilken

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 6

Sekt de ønskede, saa viste det sig dog, da de Omvendte begyndte at fordele sig — Nogle til et Parti og Andre til et andet — at de tilsyneladende gode Følelser, baade hos Præsterne og de Omvendte, vare mere forstilte end virkelige, thi stor Forvirring og Bitterhed paafulgte; Præsterne stredes med hverandre, og de Omvendte ligesaa, saa at al deres gode Forstaaelse, hvis der nogensinde var en saadan, tabtes i en Ordkrig og Meningsstrid.

Jeg var da i mit femtende Aar. Min Faders Familie blev vundet for den presbyterianske Tro, og fire af dem sluttede sig til den Elirke, nemlig min Moder, mine Brodre Hyrum og Samuel og min Søster Sophronia.

Medens denne Bevægelse fandt Sted, blev mit Sind opvakt til al- vorlig Betragtning og fyldtes med stor Uro; men endskjønt jeg ofte faldt i dybe, ja og pinlige Tanker, saa holdt jeg mig dog udenfor alle disse Partier; desuagtet besøgte jeg deres forskjellige Forsam- linger, saa ofte Lejlighed gaves. Efter nogen Tids Forløb begyndte jeg at hælde noget til Methodisternes Sekt, og jeg følte Attraa til at forenes med dem; men Forvirringen og Striden imellem de forskjel- lige Partier var saa stor, at det var umuligt for saa ungt et Men- neske og saa ubekjendt med Menneskene og Verden, som jeg var, at komme til noget bestemt Resultat om, hvem der havde Ret, og hvem der havde Uret. Jeg var flere Gange stærkt bevæget i mit Sind, thi Striden og Tumulten var saa stor og uophørlig. Presbyterianerne strede imod Baptisterne og Methodisterne, og anvendte alle deres Kræfter til Ræsonnementer og Sofisterier, for at bevise deres Mod- standeres Vildfarelser, eller for i det mindste at faa Folk til at tænke, at de vare vildfarende. Baptisterne og Methodisterne vare paa den anden Side ligesaa ivrige i at stadfæste deres egne Læresætninger og gjendrive alle andre.

Midt i denne Ordstrid og Tumult sagde jeg ofte til mig selv: Hvad er der herved at gjøre? H\ilket af alle disse Partier er ret, eller ere de allesammen forkerte"? Dersom noget af dem er ret, hvilket er det da, og hvorledes skal jeg kjende det?

Medens jeg stred under Byrden af disse Vanskeligheder, læste jeg en Dag Følgende i .Jakobs Brev 1 Kap. 5 Vers: »Dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og be- brejder ikke, saa skal det gives ham.« Aldrig gjorde noget Skrift- sprog stærkere Indtryk paa et Menneskes Hjerte, end dette den Gang gjorde paa mit. Det syntes at trænge ind med stor Kraft i enhver af mit Hjertes Følelser. Jeg overvejede det atter og atter, vidende for vist, at dersom Nogen trængte til Visdom fra Gud, saa var det mig; thi jeg vidste ikke, hvad jeg skulde gjøre, og uden at jeg kunde faa mere Visdom, end jeg da havde, vilde jeg aldrig faa det at vide; thi Religionslærerne i de forskjellige Sekter udlagde det samme Skrift- sprog saa forskjelligt, at de tilintetgjorde al Tillid til deres Fortolk- ning ved at henvise til Bibelen. Endelig kom jeg til det Resultat, at jeg enten maatte forblive i Mørke og Forvirring, eller gjøre som Jakob anviste, nemlig bede til Gud med den Forvisning, at dersom han gav Visdom til dem, der fattedes den, og vilde gjerne give og ikke be-

4 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

brejde, da kunde jeg sejre. Og saaledes begav jeg mig overensstem- mende med denne min Beslutning (at bede til Gud) til Skoven for at gjøre et Forsøg. Det var en dejlig, klar Morgen tidlig om For- aaret 1820, at jeg for første Gang i mit Liv gjorde et saadant For- søg; thi midt i al min Længsel havde jeg dog aldrig hidindtil for- søgt at bede med lydelig Røst.

Efter at jeg var kommen til det Sted, hvor jeg før havde besluttet at gaa hen, og havde set mig omkring og fundet mig alene, knæ- lede jeg ned og begyndte at opsende mit Hjertes Ønsker til Gud. Neppe havde jeg gjort dette, førend jeg blev greben af en Magt, der ganske overvældede mig og havde en saadan forbausende Indflydelse over mig, at den bandt min Tunge, saa jeg ikke kunde tale. Et tykt Mørke omgav mig, og det forekom mig en kort Tid, som om jeg pludselig skulde tilintetgjøres. Men jeg anvendte alle mine Kræfter for at anraabe Gud om at udfri mig af denne Fjendes Magt, som havde overvældet mig, og i det Øjeblik, jeg var nær ved at synke i Fortvivlelse og overgive mig til Tilintetgj øreise (ikke til en indbildt Tilintetgjørelse, men til et virkeligt Væsens Magt fra den usete Ver- den, hvilket havde en saa forfærdelig Kraft, som jeg aldrig før havde erfaret hos noget Væsen), netop i dette forfærdelige Øjeblik saa' jeg en Lysstøtte lige over mit Hoved klarere end Solen, hvilken dalede ned, indtil den faldt paa mig. Ikke saa snart saa' jeg den, førend jeg følte mig befriet fra den Fjende, som holdt mig bunden. Da Lyset hvilede paa mig, saa' jeg to Personer, hvis Skjønhed og Her- lighed overgaar al Beskrivelse, staaende over mig i Luften. En af dem talede til mig, kaldte mig ved Navn og sagde, idet han pegede paa den anden: »Denne er min elskelige Søn, hør ham.«-

Min Hensigt med at gaa og adspørge Herren var at faa at vide^ hvilken af alle Sekterne der var den rette, saa jeg kunde vide, til hvilken jeg skulde slutte mig. Ikke saa snart blev jeg derfor Herre over mig selv, saa at jeg var i Stand til at tale, førend jeg spurgte de Per- soner, som stode oven over mig i Lyset, hvilken af Sekterne der var den rette, og hvilken jeg skulde slutte mig til. Svaret var, at jeg ikke maatte slutte mig til nogen af dem, thi de vare alle forkerte,, og den Person, som tiltalede mig, sagde, at alle deres Trosbekjen- delser vare en Vederstyggelighed for hans Aasyn, at disse Trosbekjen- dere alle vare fordærvede; »de drage nær til mig med deres Mund og ære mig med Læberne, men deres Hjerter ere langt fra mig. De lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskebud, og have Gudfryg- tigheds Skin, men fornægte dens Kraft.«

Han forbød mig atter at slutte mig til nogen af dem, og mange andre Ting sagde han til mig, som jeg ikke kan skrive om denne Gang. Da jeg kom til mig selv igjen, fandt jeg mig liggende paa Ryggen, skuende opad mod Himmelen.*

Da Lyset var forsvundet, havde jeg ingen Kræfter; dog gjenvandt jeg snart tildels disse og gik hjem. Og idet jeg lænede mig mod Ka- minen, spurgte Moder, hvad der var i Vejen med mig. Jeg svarede:

* Det blev ham endvidere Ijetydet i dette Syn, at det sande Evangelium skulde blive ham aabenbaret senere.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 5

»Hav ingen Bekymring; Alt er vel; jeg har det godt.« Jeg sagde derpaa til Moder: »Jeg har opdaget for mig selv, at Presbyterianernes Lære ikke er sand.«

Det synes, medens jeg endnu var ung, at Modstanderen vidste, at jeg var bestemt til at forstyrre og forurolige hans Rige ; thi hvi skulde ellers Mørkets Magter forene sig imod mig, og hvorfra hidrørte ellers den Modstand og Forfølgelse, som opstod imod mig næsten fra min Barndom af?

Nogle faa Dage efter, at jeg havde dette Syn, var jeg hændelsesvis i Selskab med en af Methodisternes Prædikanter, som tog virksom Del i den omtalte religiøse Opvækkelse, og da jeg talede med ham om Religion, fik jeg Anledning til at fortælle hana om Synet, jeg havde havt. Men hvor forbauset blev jeg ikke ved hans Adfærd; han behandlede ikke alene min Beretning løselig, men med stor For- agt, og sagde, at det var altsammen af Djævelen, at der ikke skete noget saadant som Syner og Aabenbaringer i disse Dage, at alt saa- dant var ophørt med Apostlene, og at slige Ting vilde ikke ske mere.

Hvorledes det var eller ikke, saa mærkede jeg snart, at min For- tælling havde vakt stor Fordom imod mig blandt de Religiøse og foraarsagede en Forfølgelse, der vedblev at tage til; og omendskjønt jeg var en uanselig Dreng i 14 å 15 Aars Alderen, og mine Omstæn- digheder i Livet vare saadanne, som gjorde mig ringe og ubetydelig i Verden, lagde dog fornemme Mænd Mærke nok til mig til at op- vække den offentlige Stemning imod mig, der foraarsagede en stærk Forfølgelse, som efterhaauden blev almindelig iblandt alle Sekterne; Alle vare enige om at forfølge mig.

Det har ofte bragt mig til alvorligt at overveje, baade den Gang og siden, hvor forunderligt det var, at en simpel Dreng paa lidt over fjorten Aar, som var nødsaget til at erhverve sig et tarveligt Ud- komme ved sit daglige Arbejde, skulde anses for vigtig nok til at hendrage de Stores Opmærksomhed paa sig i Datidens mest popu- lære Sekter, og fylde dem med den stærkeste Forfølgelses- og Mod- standsaand. Men enten det var forunderligt eller ikke, saa var det dog saaledes, og det foraarsagede mig ofte stor Sorg, thi jeg vidste, at hvad der end kunde indvendes, havde jeg dog havt et Syn. Jeg har siden tænkt, at jeg følte ligesom Paulus, da han forsvarede sig for Kong Agrippa og fortalte om det Syn, han havde, da han »saa' et Lys og hørte en Røst«, men der var ikkun Faa, som troede ham; Nogle sagde, at han talede Usandhed, Andre, at han rasede, og han blev derfor haanet og bespottet; men alt dette tilintetgjorde ikke VirkeHgheden af hans Syn. Han havde set et Syn, det vidste han, og al Forfølgelse under Himmelen kunde ikke forandre det; og om- end de vilde forfølge ham til Døden, vidste han dog, og vilde vide det til sit sidste Øjeblik, at han havde baade set et Lys og hørt en Røst tale til sig, og den hele Verden kunde ikke faa ham til at tænke eller tro anderledes.

Saaledes var det ogsaa med mig; jeg havde virkelig set et Lys, og midt i det Lys to Personer, og de talede virkelig til mig; og om- endskjønt jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg sagde, at jeg havde

b JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB

set et Syn, var det ikke desto mindre sandt, og medens de hadede og forfulgte mig, samt talede allehaande Ondt imod mig uforskyldt, fordi jeg sagde det, følte jeg mig drevet til at sige i mit Hjerte: Hvi forfølges jeg, fordi jeg fortæller Sandheden? Jeg har virkelig set et Syn, og hvo er jeg, at jeg kan imodstaa Gud? Eller tænke Men- neskene at faa mig til at nægte det, jeg virkelig har set? thi jeg havde set et Syn; jeg vidste det, og jeg vidste tillige, at Gud vidste det, hvilket jeg ikke kunde nægte, ej heller turde jeg gjøre det. Til- lige vidste jeg, at dersom jeg gjorde det, vilde jeg forsynde mig imod Gud og komme under Fordømmelse.

Jeg var nu tilfredsstillet i mit Sind, for saa vidt som den sekteriske Verden angik; jeg forstod, at det var min Pligt ikke at slutte mig til noget af Partierne, men forblive som jeg var, indtil jeg havde er- holdt nærmere Underretning. Jeg havde fundet Jakobs Vidnesbyrd at være sandt, at et Menneske, der mangler Visdom, kan bede til Gud og faa og ikke blive bebrejdet.

Jeg vedblev i min almindelige Næringsvej indtil den 21de Sep- tember 1823, og led i al den Tid svær Forfølgelse af alle Klasser, baade religiøse og ikke-religiøse, fordi jeg vedblev at paastaa, at jeg havde set et Syn. Jeg var meget ung og blev forfulgt af dem, som burde have været mine Venner og behandlet mig paa en venlig Maade; og dersom de troede, at jeg var bleven bedraget, burde de have stræbt paa en rigtig og kjærlig Maade at vinde mig tilbage. Saaledes udsat for allehaande Fristelser og i alt Slags Selskab faldt jeg ofte i daarlige Vildfarelser, der viste Ungdommens Svaghed og Menneskets fordærvede Natur, og jeg maa med Bedrøvelse sige, at jeg ofte ledtes i adskillige Fristelser, som vare anstødelige for Guds Aasyn. Idet jeg gjør denne Bekjendelse, maa Ingen antage, at jeg gjorde mig skyldig i grove Synder. Jeg havde aldrig nogen Tilbøje- lighed til at begaa saadanne. Men jeg var skyldig i Letsindighed og holdt undertiden Selskab med letsindige Personer, hvilket ikke stemte overens med de Karaktertræk, som burde lægges for Dagen af En, der var kaldet af Gud, saasom jeg var. Men dette vil ikke synes for- underligt for dem, som erindre min Ungdom, og som ere bekjendte med min naturlige, livlige Sindsstemning.

Jeg følte mig ofte fordømt af min Samvittighed for min Svaghed og Ufuldkommenhed, og om Aftenen den 21de September, efter at have begivet mig til Hvile, opløftede jeg mit Hjerte i Bøn og Paa- kaldelse til den Almægtige om Tilgivelse for alle mine Synder og Daarligheder, samt at det maatte blive mig tilkjendegivet, hvorledes min Tilstand og Stilling var for ham; thi jeg havde fuld Tillid til at faa en guddommelig Aabenbarelse, eftersom jeg før havde erholdt en saadan.

Medens jeg saaledes paakaldte Gud, saa' jeg et Lys vise sig i Væ- relset, hvilket Lys blev ved at forstærkes, indtil Værelset var lysere end om Middagen, og en Skikkelse viste sig strax ved min Seng, staaende i Luften, thi hans Fødder berørte ikke Gulvet. Han var iført en lys Kjortel, hvilken var overordentlig hvid. Det var en Hvid- hed, som overgik alt Jordisk, jeg nogensinde havde set; ej heller tror

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB /

jeg, at noget Jordisk kunde gjøres saa overordentligt hvidt og skjønt. Hans Hænder vare bare, og ligeledes hans Arme, til lidt over Haand- leddet; og ligeledes vare hans Fødder og Ben nøgne til lidt over Anklerne. Hans Hoved og Hals vare ogsaa bare. Jeg kunde se, at han ingen andre Klæder havde paa end denne Kjortel, da den var aaben, saa jeg kunde se hans Bryst.

Ikke alene var hans Kjortel overordentlig hvid, men hans hele Person var langt skjønnere, end man kan beskrive, og hans Aasyn i Sandhed som Lynet. Værelset var overordentlig lyst, men ikke saa lyst som umiddelbart omkring hans Person. Da jeg først saa' ham, blev jeg bange, men Frygten forlod mig snart. Han kaldte mig ved Navn og sagde, at han var et Sendebud, sendt fra Gud til mig, og at hans Navn var Moroni; at Gud havde en Gjerning for mig at udrette, og at mit Navn skulde nævnes for Ondt og Godt iblandt alle Nationer, Stammer og Tungemaal, eller at det skulde nævnes for Godt og Ondt blandt alle Folk. Han sagde, der var en Bog hen- lagt, hvilken var skreven paa Guldplader, som gav Beretning om de forrige Beboere af denne Verdensdel, og hvorfra de kom. Han sagde ogsaa, at den indeholdt det evige Evangeliums Fylde, som det blev givet af Frelseren til de gamle Indbyggere paa dette Land. Ligeledes, at der var tvende Stene, indfattede i Sølvbuer, gjemte tilligemed Pla- derne (h\ålke Stene, fæstede til en Brystplade, udgjorde hvad der kaldtes Urim og Thummim), og at de Mænd, der besade og brugte disse Stene, i forrige Tider kaldtes Seere, og at Gud havde beredt dem til Bogens Oversættelse.

Efter at have fortalt disse Ting begyndte han at oplæse af det Gamle Testamentes Profetier. Først læste han en Del af Malakiæ 3die Kapitel, hvorpaa han læste det 4de eller sidste Kapitel af samme Profeti, dog ikke ganske som det læses i vore Bibler. I Stedet for at læse det første Vers, som det læses i vore Bøger, læste han saa- ledes: »Thi se. Dagen kommer, der brænder som en Ovn, da skulle alle Hovmodige og Enhver, som gjør Ugudelighed, være som Halm, thi de, dei- komme, skulle opbrænde dem, siger den Herre Zebaoth, og skulle hverken lade dem Rod eller Gren« ; og det 5te Vers læste han saaledes: »Se, jeg vil aabenbare Præstedømmet til dig ved Pro- feten Elias's Haand, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer.« Han læste ogsaa det næstfølgende Vers anderledes: »Og han skal plante Fædrenes Forjættelser i Børnenes Hjerter, og Bør- nenes Hjerter skulle omvendes til Fædrene. Om ikke dette blev saa- ledes, vilde den ganske Jord blive lagt aldeles øde ved hin Dags Tilkommeise.«

Derpaa læste han det Ilte Kapitel af Esaias og sagde, at det var ved at blive opfyldt. Han læste ogsaa det 3die Kapitel af Apostlenes Gjerninger, 22de og 23de Vers, ganske som det staar i vort Nye Te- stamente. Han sagde, at hin Profet var Kristus, men Dagen var endnu ikke kommen, da »hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal ud- ryddes af Folket«, men at den snart vilde komme.

Han læste ogsaa det 2det Kapitel af Joel fra det 28de til sidste Vers og sagde, at dette heller ikke var opfyldt endnu, men snart

8 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

vilde blive det. Og han sagde endvidere, at Hedningernes Fylde snart skulde indgaa. Han læste mange andre Skriftsteder og forklarede mange Ting, som ikke kunne nævnes her. Og atter sagde han til mig, at naar jeg fik disse Plader, om hvilke han havde talet — thi Tiden var endnu ikke kommen, da de kunde erholdes — da skulde jeg ikke vise dem til noget Menneske, ej heller Brystpladen med Urim og Thummim, kun alene til dem, som jeg fik Befaling at vise dem til; dersom jeg alligevel gjorde dette, skulde jeg blive fordærvet. Me- dens han talede til mig, blev jeg henrykket i et Syn, saa at jeg kunde se Stedet, hvor Pladerne vare nedlagte, og det saa klart og tydeligt, at jeg gjenkjendte Stedet, saa snart jeg kom dertil.

Efter denne Underretning saa' jeg, at Lyset i Værelset begyndte at samles omkring hans Person, der havde talet til mig, og det ved- blev saaledes, indtil Værelset atter var mørkt, undtagen netop om- kring ham, og strax saa' jeg ligesom en Gang aaben lige ind i Him- melen, og han steg op, indtil jeg ikke længere kunde se ham, og Værelset var atter, som før dette himmelske Sendebud kom ind.

Jeg laa og tænkte paa denne besynderlige Scene, og forundrede mig saare meget over det, som var bleven mig fortalt af dette over- ordentlige Sendebud, da jeg midt i mine Betragtninger pludselig blev vaer, at mit Værelse atter begyndte at blive lyst, og et Øjeblik efter stod det samme himmelske Sendebud igjen ved min Seng. Han be- gyndte atter at tale til mig og gjentog de selvsamme Ting som ved hans første Besøg uden mindste Afvigelse, hvorefter han fortalte mig om svare Domme, som skulde komme over Jorden med stor Øde- læggelse, ved Hunger, Sværd og Pestilentse, og at disse gruelige Straffedomme vilde komme paa Jorden i denne Slægt. Da han havde talet disse Ting, opfoer han igjen ligesom før.

Nu havde det gjort saa dybt Indtryk paa mig, at Søvnen ganske havde forladt mig, og jeg laa overvældet af Forbauselse over det, som jeg havde baade set og hørt; men hvor bestyrtet blev jeg ikke, da jeg atter saa' det samme Sendebud ved min Seng og hørte ham gjentage sin Tale til mig og tilføjede en Advarsel for mig, sigende, at Satan vilde, formedelst min Faders fattige Omstændigheder, prøve paa at friste mig til at tragte efter Pladerne for Vindings Skyld. Dette forbød han mig, idet han sagde, at jeg ikke maatte have noget andet Øjemed med at faa Pladerne end at forherlige Gud, og ikke fremskyndes af noget andet Motiv end det, at opbygge Guds Rige ; ellers kunde jeg ikke faa dem. Efter dette tredie Besøg steg han atter op til Himmelen ligesom før, og jeg var atter overladt til at grunde paa disse besynderlige Ting, som jeg nylig havde erfaret, da næsten strax efter, at det himmelske Sendebud var opfaren tredie Gang, Hanen galede, og jeg fandt, at det var Daggry, saa hans Besøg og Taler til mig maa have optaget hele Natten. Kort efter stod jeg op, og gik som sædvanligt til mit nødvendige daglige Arbejde; men da jeg be- gyndte at arbejde, følte jeg mig saa afkræftet, at jeg aldeles ikke var i Stand dertil. Min Fader, som arbejdede tilligemed mig, mær- kede, at der var noget Usædvanligt ved mig, og bød mig gaa hjem, hvorpaa jeg begav mig paa Vejen til Huset; men da jeg vilde stige

JOSEPH SMITHS LEVNETBLØB V

over Gjærdet for at komme ud af Marken, hvor vi vare, forlode mine Kræfter mig ganske, og jeg faldt til Jorden, og havde for en Tid slet ingen Bevidsthed om nogen Ting. Det Første, jeg kan erindre, var en Røst, der talede til mig og kaldte mig ved Navn, hvorpaa jeg slog Øjnene op og saa' det samme Sendebud staaende over mit Ho- ved, omgiven af Lys ligesom før. Han sagde da Alt til mig, som han havde fortalt mig Natten forud, og befalede mig at gaa til min Fader og fortælle ham om de Syner, jeg havde set, og de Befalinger, jeg havde modtaget.

Jeg adlød, og gik tilbage til min Fader paa Marken og fortalte ham det Hele. Han svarede mig, at det var fra Gud, og bød mig gaa og gjøre, som Sendebudet havde befalet. Jeg forlod Marken og gik til det Sted, hvor Sendebudet havde sagt mig, at Pladerne laa i Forvaring, og paa Grund af Synets Nøjagtighed, som jeg havde havt desangaaende, kjendte jeg Stedet, saa snart jeg kom dertil.«

Ganske tæt ved Landsbyen Manchester og omtrent fire engelske Mile fra Palmyra, Wayne County, i det vestlige af Staten New York, findes en Bakke eller Høj af betydelig Størrelse og den højeste i Nabolaget. Denne Høj kaldtes af Nephiterne Cumorah. Siden Pladerne bleve tagne fra Højen af Joseph, have Omegnens Beboere benævnet den »Mormonhøjen«. Paa Vestsiden af denne Høj eller Bakke, ikke langt fra Toppen, under en Sten af betydelig Størrelse, laa Pladerne forvarede i en Kiste, lavet af firkantede flade Stene, der vare sammen- føjede med Cement for at holde Fugtigheden ude; indeni var der anbragt 3 smaa Piller af Cement, paa hvilke Pladerne hvilede. Den øverste Sten var rund oven paa, og da Joseph først besøgte Stedet, var en Del af den synlig oven over Jorden, medens Kanterne vare be- dækkede med Grønsvær, hvoraf ses, at hvor dybt Kisten end var bleven anbragt fra først af, havde Regnen i Tidens Løb bortskyllet saa meget af Jorden, at den var let at opdage for den, hvem den var betegnet, uden dog at tiltrække sig Forbigaaendes Opmærksom- hed ved noget afstikkende Ydre. Joseph bortryddede Jorden, og ved Hjælp af en Stang, som han stak ind under Kanten af Stenen, hæ- vede han den op uden megen Anstrengelse, og han skriver: »Jeg kigede ned, og der saa' jeg virkelig Pladerne, Instrumentet Urim og Thummim samt Brystspandet, ligesom Engelen havde sagt.«

Medens han betragtede denne hellige Skat med Forundring og Forbauselse, se, da stod Herrens Engel, som før havde besøgt ham, atter ved hans Side, og hans Sjæl blev igjen oplyst ligesom Aftenen forud, og han blev fuld af den Helligaand; Himlen aabnedes, og Guds Herlighed omstraalede ham og hvilede paa ham. Medens han saaledes stod hensunken i Betragtninger og glædede sig over disse Ting, sagde Engelen til ham: »Se!« og som han sagde dette, saa' han Mørkets Fyrste omgiven af en utallig Skare af Tilhængere. Efter at han havde beskuet alt dette, sagde det himmelske Sendebud: »Alt dette bliver dig vist, det Gode og det Onde, det Hellige og det Urene, Guds Herlighed og Mørkets Magt, paa det at du herefter kan kjende de to Magter og aldrig blive paavirket eller overvundet af det Onde. Alt det, der leder til Godt eller til at gjøre det Gode, er

10 JOSEPH SMITHS LEVNET3LØB

af Gud, og hvad som ikke gjør det, er af den Onde. Det er ham, som opfylder Menneskenes Hjerter med Ondt, og faar dem til at vandre i Mørket og bespotte Gud, og du kan vide herefter, at hans Veje føre til Fordærvelse, men Gudfrygtigheds Vej til Fred og Hvile. Du kan ikke nu erholde Optegnelserne, thi Guds Befaling er be- stemt, og dersom disse hellige Ting nogensinde erholdes, maa det ske ved Bøn og standhaftig Lydighed imod Herren. De ere ikke op- bevarede her for at forskaffe Nogen Vinding eller Rigdom eller denne Verdens Ære; de bleve forseglede ved Troens Bøn og for den Kund- skabs Skyld, som de indeholde, og have intet Værd for Menneskenes Børn undtagen deres Indhold. Paa dem er F3'lden af Jesu Kristi Evangelium optegnet, saaledes som det gaves til hans Folk i dette Land, og naar det ved Guds Kraft atter bliver fremført, skal det bringes til Hedningerne, af hvilke mange skulle annamme det, og derefter skal Israels Sæd ogsaa blive bragt ind i sin Forløsers Hjord ved at adlyde det. De, som holdt Herrens Befalinger i dette Land, begjærede dette af ham, og formedelst Troens Bøn erholdt de den Forjættelse, at dersom deres Efterkommere skulde overtræde og falde fra, da skulde deres Optegnelser blive bevarede og komme til deres Børn i de sidste Dage. Disse Ting ere hellige og maa holdes hellige, thi Guds Forjættelser desangaaende maa opfyldes. Intet Menneske, hvis Hjerte er urent, kan erholde det, som er helligt. Ved dem \ål Herren gjøre en stor og mægtig Gjerning, de Vises Visdom skal for- gaa og de Forstandiges Forstand skjule sig, og de, som sige, at de kjende Sandheden, men vandre i Vildfarelse, skulle skjælve af Vrede, fordi Guds Kraft bliver aabenbaret, men de Troendes Hjerter skulle trøstes ved Tegn og Mirakler, ved Gaver og Helbredelser, ved Guds Krafts Aabenbarelse og ved den Helligaand. Du har nu set Guds Kraft aabenbaret og ligeledes Satans Magt. Du ser, at der er intet Ønskeligt ved Mørkets Gjerninger, og at de ikke kunne bringe Lyk- salighed, at de, som ere overvundne deraf, ere ulyksalige, medens de Retfærdige derimod have deres Plads i Guds Rige, hvor uudsigelig Glæde er deres. Der hvile de i Tryghed for Sandhedens Fjendes Magt, og intet Ondt kan forstyrre dem. De ere kronede med Guds Her- lighed, og fryde sig bestandig ved hans Naade og Miskundhed. Se, uagtet du har set denne Fremstilling af de to Magter, hvorved du stedse kan kjende den Onde, saa giver jeg dig dog et andet Tegn, og naar det sker, da vid, at Herren er Gud, at han vil udføre sine Beslutninger, og at Kundskaben, som denne Optegnelse indeholder, skal udgaa til alle Nationer, Stammer og Tungemaal paa den hele Jord. Dette er Tegnet: Naar det begynder at blive bekjendt, at Herren har vist dig disse Ting, da ville de, der gjøre Ondt, søge at styrte dig. De ville udsprede Løgn for at skade dit Rygte, og de ville søge at berøve dig Livet; men husk dette, at dersom du er trofast og herefter vedbliver at holde Herrens Bud, da skal du blive bevaret og bringe disse Ting for Dagen, thi han vil i rette Tid give dig Be- taling til at komme og tage dem. Naar de ere oversatte, da vil Herren give det hellige Præstedømme til Nogle, og de skulle begynde at for- kynde mit Evangelium og døbe med Vand, og derefter skulle de have

JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB 11

Magt til at give den Helligaand ved Hænders Paalæggelse. Da vil Forfølgelsen rase mere og mere, thi Menneskenes Ondskab skal aaben- bares, og de, som ikke ere bj'ggede paa Klippen, skulle søge at tilintet- gjore Kirken, men den vil voxe, jo mere man strider imod den, og udbrede sig videre, og dens Medlemmer skulle tiltage i Kundskab, indtil de blive helliggjorte og faa en Arv, hvor Guds Herlighed skal hvile over dem; og naar dette sker, og Alt er beredt, da skulle de ti Israels Stammer aabenbares i Nordenland, hvor de have været i lang Tid, og naar dette er fuldkommet, vil Profetens Spaadom blive opfyldt, som siger: »Og Gjenløseren skal komme til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren!« Men uagtet de Ugudelige skulle søge at tilintetgjore dig, skal dog Herrens Arm være udrakt, og du skal vinde Sejer, dersom du holder alle disse Bud. Dit Navn skal blive bekjendt iblandt alle Nationer, thi den Gjerning, som Herren vil udrette ved dig, skal bringe de Retfærdige til at glæde sig og de Ugudelige til at fnyse af Vrede; af hine skal det holdes i Ære og af disse bespottes, dog skal det være disse til Skræk formedelst det store og forunderlige Værk, som skal følge paa Aabenbarelsen af dette Evangeliums Fylde. Gaa nu din Vej, og husk, hvad Herren har gjort for dig, og beflit dig paa at holde hans Bud, saa vil han fri dig fra Fristelser og alle den Ondes Kunstgreb og Rænker. Glem ikke at bede, paa det at dit Sind maa vorde styrket, saa at naar han nærmer sig dig, du da kan have Kraft til at undfly det Onde og erholde disse kostelige Ting.«

Uagtet Engelen underrettede ham om meget mere, end vi her have skrevet, saa er dog det Vigtigste indbefattet i Ovenstaaende. Det blev ham sagt, at Tiden for ham til at erholde Optegnelserne vilde ikke komme førend fire Aar fra den Tid af, men at han skulde komme til Stedet lige om et Aar, og Engelen vilde da igjen møde ham der, og han skulde fremdeles besøge Stedet en Gang om Aaret, til Tiden kom, da han skulde faa Optegnelserne.

Joseph skriver: »Efter hvad der var mig befalet, gik jeg ved Enden af hvert Aar, og fandt hver Gang det samme Sendebud der, og modtog Undervisning og Lærdom af ham ved hver Sammenkomst, angaaende hvad Herren \nlde lade ske, og hvordan og paa hvad Maade hans Rige skulde bestyres i de sidste Dage.

Da min Faders timelige Omstændigheder vare mindre gode, vare vi nødsagede til at arbejde med vore Hænder som Daglejere og paa anden Maade, eftersom vi kunde faa Lejlighed; undertiden vare vi hjemme og undertiden ude, og ved bestandig at arbejde forskaffede vi os et tarveligt Underhold.

I Aaret 1824 havde min Faders Familie en stor Sorg, idet min ældste Broder Alvin døde. I Oktober Maaned 1825 tog jeg Arbejde hos en gammel Mand ved Navn Josiah Stoal, som boede i Chenango County i Staten New York. Han havde hørt Noget om en Sølvmine, som var bleven aabnet af Spanierne i Harmony, Susquehannah County i Pennsylvanien, og førend jeg begav mig i hans Tjeneste, havde han gravet for om muligt at opdage Minen. Efter at jeg kom i hans Tjeneste, tog han mig med andre af sine Folk til at grave efter

12 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Sølvminen, hvorved jeg vedblev at arbejde næsten en Maaned, uden at vi havde noget Held i vort Foretagende, og tilsidst fik jeg den gamle Herre overtalt til at holde op med Gravningen. Heraf opkom den almindelige Historie om, at jeg har været Skattegraver.

Medens jeg var saaledes sysselsat, logerede jeg hos en vis Isaac Hale dersteds, hvor jeg for første Gang saa' min Hustru, som var hans Datter. Den 18de Januar 1827 bleve vi ægteviede, medens jeg endnu var i Hr. Stoals Tjeneste. Strax efter vort Giftermaal forlod jeg Hr. Stoal og rejste hjem til min Fader, i Forening med hvem jeg arbejdede den Sommer.

Endelig kom Tiden, da jeg skulde have Pladerne, tilligemed Urim og Thummim samt Brystspandet. Paa den 22de Dag i September 1827 gik jeg som sædvanligt, naar et Aar var omme, til Stedet, hvor de vare forvarede, og det samme himmelske Sendebud overgav dem til mig med den Erklæring, at jeg skulde være ansvarlig for dem, og dersom jeg lod dem komme fra mig af Mangel paa Omhu, eller for- medelst Forsømmelse, skulde jeg blive forkastet, men dersom jeg vilde anvende al min Flid paa at bevare dem, indtil han (nemlig Sendebudet) vilde forlange dem, da skulde det gaa godt.

Disse Tavler eller Plader havde Udseende af Guld; hver Plade var henved 8 Tommer lang og 7 Tommer bred, og ikke fuldkommen saa tyk som almindeligt Blik. De vare opfyldte paa begge Sider med en Indskrift af ægyptiske Skrifttegn, og bundne sammen ligesom Bladene i en Bog, idet de vare heftede i den ene Kant med 3 Ringe, der gik igjennem det Hele. Denne Bog var henved 6 Tommer tyk, og en Del af den var forseglet. Skrifttegnene i den uforseglede Del vare meget smaa og smukt indgraverede. Den hele Bog bar mange Tegn paa Ælde i dens Dannelse, saa vel som paa megen Duelighed i Gravørkunsten. De Urim og de Thummim vare et besynderligt In- strument, som bestod af 2 gjennemsigtige Stene, klare som Krystal, i en bueformig Indfatning. Det brugtes i Oldtiden af Seerne, og var et Instrument, hvorved de erholdt Aabenbaringer om fjerne Ting, saavel forbigangne som tilkommende. (Se 2 Moseb. 28 : 30. 3 Moseb. 8:8. 4 Moseb. 27:21. 5 Moseb. 33:8. 1 Sam. 28:6. Neh. 7:65.)

Disse hellige Ting bleve begravne i Cumorah Høj af en Guds Profet ved Navn Moroni omtrent 420 Aar efter Kristi Fødsel. Han skjulte dem der ifølge Herrens Befaling, saa at de kunde blive be- varede fra at falde i de Ugudeliges Hænder, men Herren havde lovet, at de skulde komme frem i de sidste Dage og tjene Menneskene til Gavn og Oplysning, i Særdeleshed Lamaniterne, hvilket Løfte nu begyndte at opfyldes over 1400 Aar efter, at det blev givet til Mo- roni. Optegnelserne vare skrevne af Mormon, en anden Guds Profet, og fuldendtes af hans Søn Moroni, den Samme, som begrov dem i Jorden, og som leverede dem til Joseph Smith. Denne fik det Hverv at oversætte den uforseglede Del deraf i det engelske Sprog ved Hjælp af Guds Gave og Kraft. Oversættelsen udkom derefter i Trykken under Navn af Mormons Bog.

Vi ville herefter nøjere beskrive de Omstændigheder, som vare for- bundne med Oversættelsen, og blot her bemærke, at efter at Joseph

JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB 13

havde udført det Arbejde, som Herren havde paalagt ham, tilbage- leverede han Pladerne i Moronis Hænder, som indtil denne Dag har dem i sin Varetægt. Den forseglede Del har Herren ogsaa lovet i sin egen bestemte Tid at give til sit Folk i denne Uddeling, saa vel som andre hellige Optegnelser og Oldsager, hvis Gjemmested endnu ikke er aabenbaret.

ANDET KAPITEL.

Joseph forfølges for Optegnelsernes Skyld. — Eejser til Pennsylvanien. — Begynder at oversætte. — Sender Martin Harris til Nevr York med en Del af Skrifttegnene. — Fortsætter Oversættelsen. — Manuskriptet tabes. — Oliver Cowdery besøger Joseph. — Joseph og Oliver Cowdery ordineres til det Aaronske Præstedømme. — Oversættelsen fortsættes og fuldendes. — Mormons Bog udkommer i Trykken.

Joseph lærte imidlertid snart at kjende, hvorfor Sendebudet havde givet ham saa nøje Befaling om at tage godt Vare paa Optegnel- serne, og hvorfor han havde sagt, at naar han fik gjort, hvad der var forlangt af ham, vilde han (Sendebudet) kræve dem tilbage; thi aldrig saa snart blev det bekjendt, at Joseph havde Pladerne, forend Folk gjorde sig al Umage for at faa dem fra ham. De anvendte alle de Rænker og Kunstgreb, der kunde tænkes i dette Ojemed. Ofte var det Hus, hvor han boede, omringet af Pobel og ildesindede Per- soner, som flere Gange stræbte ham efter Livet, og som ofte fjorde ham det vanskeligt at undgaa deres morderiske Hensigter. Da hans Liv bestandig svævede i Fare, besluttede han tilsidst at forlade Stedet og rejse til Pennsylvanien. Han pakkede derfor sit Toj ind, skjulte Pladerne i en Tønde fuld af Bonner, og begav sig paa Rejsen. Han var ikke kommen langt, for han blev indhentet af en Politiembeds- mand, med en skriftlig Fuldmagt til at undersøge hans Sager, og som smigrede sig med den Tanke, at han nok skulde finde Pladerne, men efter at have søgt meget omhyggeligt, maatte han slukøret for- lade ham, uden at have opnaaet sin Hensigt. Joseph kjørte derpaa videre, men før han naaede sit Bestemmelsessted, blev han atter an- holdt af en Politiembedsmand i det samme Ærinde, og efter at have ransaget Vognen, maatte ogsaa han gaa sin Vej hge saa ærgerlig som den første, fordi han ikke kunde opdage Gjenstanden for sin I'nder- .søgelse. Joseph fortsatte da sin Rejse uden videre Hindring, indtil han kom til den nordlige Del af Pennsylvanien til Byen Harmony ved Susquehannah- Floden, hvor hans Svigerfader boede. Dette Sted var beliggende omtrent et Hundrede engelske Mile fra Manchester.

Strax efter sin Ankomst til Pennsylvanien i December Maaned 1827. begyndte han at kopiere Skrifttegnene, som fandtes paa Pladerne, og ved Hjælp af Urim og Thummim begyndte han ogsaa at oversætte dem, og da han ikke var nogen god Skriver, var han nødt til at an- tage sig En, der kunde nedskrive Oversættelsen, som den kom fra hans Mund.

I Februar 1828 kom en Herre ved Navn Martin Harris for at be-

14 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Søge Joseph. Han var en agtet Landmand og boede i Palmyra, Wayne County, N. Y., og havde tidligere givet Joseph 50 Dollars til Hjælp ved hans Flytning til Pennsylvanien. Denne Martin Harris fik de Skrifttegn, som Joseph havde afskrevet fra Pladerne, samt Oversæt- telsen af nogle af dem, og rejste med dem til Staden New York, hvor han foreviste dem for Professor Charles Anthon, en Mand, som var bekjendt for sin store Sprogkyndighed. Professor Anthon sagde, at Oversættelsen var rigtig, ja bedre end Noget, han før havde set oversat fra Ægyptisk. Han sagde, at Skrifttegnene vare ægyptiske, kaldæiske, syriske og arabiske, og at de vare ægte. Han gav Hr. Harris et skriftligt Vidnesbyrd om, at de vare ægte, og at Oversættelsen var rigtig, hvilket Bevis denne stak i Lommen og gik, men Professor Anthon kaldte ham tilbage og spurgte, hvorledes den unge Mand fik at vide, at der var Guldplader paa det Sted, hvor han fandt dem. Da han fik til Svar, at en Guds Engel havde aabenbaret ham det, forlangte han Beviset tilbage, hvorpaa han rev det i Stykker, idet han sagde, at saadant Noget som Englesendelse skete ikke nutildags. Han sagde ogsaa til Martin Harris, at hvis han vilde bringe Pladerne til ham, da vilde han oversætte deres Indhold. Denne svarede, at det var ham forbudt at bringe dem, og at en Del af Pladerne vare forseglede, hvorefter Professor Anthon ytrede: »Jeg kan ikke læse en forseglet Bog.« Martin Harris tog ogsaa det Medbragte til Doktor Samuel L. Mitchel, som bekræftede, hvad Professor Anthon havde sagt, baade om Skrifttegnene og Oversættelsen. Hvis vore Læsere ville slaa op i deres Bibler og læse det 29de Kapitel af Esaias, saa ville de finde, at denne Profet forudsagde dette 2,500 Aar, før det skete.

Efter at Martin Harris var kommen tilbage fra New York, rejste han til sit eget Hjem i Palmyra og ordnede der sine Affærer saa- ledes, at han atter kunde være borte en Tid, hvorpaa han igjen rejste til Pennsylvanien for at hjælpe Joseph med Oversættelsen. Dette var i April 1828. Joseph fortsatte strax sit Arbejde, og som han over- satte, skrev Martin Harris for ham; og de vare saaledes beskjæftigede indtil den 14de Juni samme Aar, ved hvilken Tid de havde oversat 116 Sider Manuskript.

Martin Harris havde kun skrevet for Joseph en kort Tid, da han begyndte at bede denne om Tilladelse til at tage Manuskriptet hjem og forevise det for sin Familie. Han vedblev saa indtrængende at bede derom, at Joseph tilsidst gav efter og adspurgte Herren des- angaaende, men Svaret blev, at Joseph maatte ikke føje Harris i hans Begjæring. Dermed var denne dog ikke tilfreds, men nødte Joseph til anden Gang at adspørge Herren, hvilket han ogsaa gjorde, men erholdt samme Svar som første Gang. Da han endnu ikke var for- nøjet, gav Joseph igjen efter for Harris's Paatrængenhed og adspurgte Herren tredie Gang, og denne Gang var Svaret, at Martin Harris maatte tage Manuskriptet paa visse Betingelser, hvilke vare, at han blot maatte vise det til fem Personer, nemlig hans Hustru, hans Forældre, hans Broder og hans Hustrues Søster. Han gav højtideligt Løfte om at ville opfylde disse Betingelser paa det Nøjagtigste og begav sig strax paa Hjemvejen med Manuskriptet. Han viste det

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 15

strax til de omtalte Personer, som han havde Lov til, men brød derpaa sin Pagt ved ogsaa at vise det til adskillige andre af hans Venner, som kom for at besøge ham. Følgen heraf var, at Manu- skriptet blev stjaalet fra Kisteskuffen, hvor Martin Harris havde gjemt det, og hverken han eller Joseph fik det nogensinde igjen. Hvem det var, som stjal det, vides ikke bestemt, men det antages at være Harris's egen Hustru, som allerede før den Tid havde forsøgt paa at skade Joseph ved at udsprede falske Rygter og slette Beskyldninger om ham, men da dette ikke havde den forønskede Virkning, benyt- tede hun maaske denne Lejlighed til at fortrædige ham.

Medens Martin Harris var borte med Manuskriptet, gjorde Joseph en Tur til Manchester og besøgte sin Faders Familie. Lander sit Op- hold der kom han til Kundskab om Manuskriptets Forsvinden, hvilket bevirkede hos ham en Angest og Bekymring, som maa have været meget stor, eftersom han strax forstod, at han havde handlet uviist i Henseende til at adspørge Herren saa ofte. Efter et kort Ophold i Manchester rejste han derpaa tilbage til sit eget Hjem i Pennsylvanien.

Herren, som var fortørnet paa Joseph paa Grund af hans For- seelse i dette Tilfælde, tog LMm og Thummim og siden Pladerne fra ham, saa at han herved lærte en streng Lektie, og kom til at forstaa, at naar Herren en Gang forbyder eller nægter en Ting, saa bør Mennesket være tilfreds og ikke vedblive at adspørge eller bede om Noget, som han en Gang har nægtet, om ogsaa Befalingen i saa Hen- seende ikke er aldeles, som det kortsynede Menneske kunde ønske det.

Joseph ydmygede sig for Herren og erholdt Tilgivelse for sin For- seelse, saa at det himmelske Sendebud atter overleverede Pladerne samt Urim og Thummim i hans Hænder. Dette skete i Juli Maaned 1828. Paa samme Tid modtog han den første Aabenbaring, som findes i Pagtens Bog. Den udgjør nævnte Bogs odie Kapitel.

En Tid efter modtog han en anden Aabenbaring, hvori Herren forbød ham at oversætte den Beretning, som fandtes paa det tabte Manuskript, anden Gang. Derimod fik han Befaling til at oversætte fra Nephis Plader, hvilke indeholdt omtrent den samme Beretning, og dertil gav en mere udførlig Oplysning angaaende Evangeliet, som Herren i Særdeleshed ønskede at fremføre tydeligen for Menneskene. Beretningen, som fandtes paa det tabte Manuskript, var en Over- sættelse fra Lehis Plader, der omtales i Mormons Bog (1 Nephi 1:17; 6:1). Se end%'idere Pagtens Bog, lOde Kap.

Joseph fortsatte ikke lige strax sit Oversætterarbejde, men arbej- dede en Tid med sine Hænder for sin Families Ophold paa en lille Landejendom, som han havde kjøbt af sin Svigerfader. 1 Februar 1829 blev han besøgt af sin Fader fra Manchester, og omtrent sam- tidig modtog han to Aabenbaringer, som findes i Pagtens Bog, 4de og 5te Kap. I den sidste af disse bliver Martin Harris revset be- tydeligt, og Mormons Bogs tre Vidner omtales her for første Gang.

Den ote April kom Oliver Cowdery til Joseph i Pennsylvanien. Han havde været Skolelærer i det Nabolag, hvor Josephs Fader boede, og havde været Kostgænger i hans Familie en Tid. De havde fortalt ham, hvorledes Joseph havde erholdt Pladerne, og han var nu kom-

16 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

men for at lære mere angaaende dette fra hans egen Mund. Den 7de April, to Dage efter hans Ankomst, begyndte Joseph at over- sætte Mormons Bog, og Oliver Cowdery begyndte at skrive for ham. Fra den Tid af, da han begyndte at oversætte, modtog han mange Aabenbaringer angaaende det Værk, som Herren nu havde paa- begyndt, samt om Evangeliets Fylde, som han var i Færd med at lade udgaa til Jordens Nationer. Dette gav ham meget Lys og forberedte ham til den Stilling, som han siden kom til at indtage. Og da den sande Mening af nogle af disse Aabenbaringer bedre vil kunne for- staas, naar Omstændighederne, hvorunder de bleve givne, blive al- mindelig bekjendte, saa ville vi, saa meget som det lader sig gjøre, omtale de Begivenheder, som undertiden ledte til deres Meddelelse.

Kort efter at Oliver Cowdery havde begyndt at skrive for Joseph, modtoges saaledes den Aabenbaring, som udgjør det 6te Kapitel af Pagtens Bog, og da Joseph og Oliver Cowdery en Tid efter under en Samtale angaaende Apostelen Johannes udvexlede forskjellige An- skuelser med Hensyn til, hvad der siges om ham i Joh. 21 : 22, saa adspurgte Joseph Herren og erholdt ved Urim og Thummim den Op- lysning, at denne Apostel ifølge hans eget Begjær skulde leve i Kjødet^ indtil Kristus igjen skulde komme til Jorden. (Pagtens Bog, 7de Kap.)

Omtrent samtidig bleve to andre Aabenbaringer givne i Anledning af Oliver Cowderys Ønske og Begjær om at erholde den samme Oversætter- gave som Joseph, men han fik i den sidste af disse Befaling til atter at fortsætte sit Arbejde som Josephs Skriver. (Pagtens Bog, 8de og 9de Kap.)

Da de havde fundet Daab til Syndsforladelse omtalt i Oversæt- telsen af Mormons Bog, følte Joseph og Oliver Cowdery sig tilskyn- dede til at adspørge Herren angaaende denne Ordinance, og i den Hensigt gik de ud i Skoven for at bede den 15de Maj 1829. Medens de bade og paakaldte Herren, nedsteg et Sendebud fra Himmelen i en klar Sky, som lagde sine Hænder paa dem og ordinerede dem,, sigende: »I Messiæ Navn meddeler jeg eder, mine Medtjenere, det Aaronske Præstedømme, som indehaver Nøglerne til Engles Betjening og til Omvendelsens Evangelium, og Daab ved Neddyppelse til Syn- dernes Forladelse; og dette skal aldrig igjen borttages fra Jorden^ førend Levi Sønner atter frembære et Offer for Herren i Retfærdig- hed.« Han sagde dem ogsaa, at dette Præstedømme ikke gav dem Fuldmagt til at lægge Hænder paa for den Helligaands Gave, men at denne Myndighed siden skulde gives dem, og han gav dem tillige- Anvisning om, hvorledes de skulde døbe hinanden.

Dette Sendebud, som saaledes besøgte dem, sagde, at hans Navn var Johannes, den Samme, som i det Nye Testamente kaldes Jo- hannes den Døber. Han havde Nøglerne til det Aaronske Præste- dømme, og handlede under Bestyrelse af Peter, Jakob og Johannes,, der holdt det Melkisedekske Præstedømmes Nøgler, og dette Præste- dømme, sagde han, skulde om en Tid blive dem paalagt.

Samme Dag gik de og bleve døbte. Joseph døbte først Oliver Cow- dery, hvorpaa Oliver døbte ham. Derefter lagde Joseph sine Hænder paa Olivers Hoved, og ordinerede ham til det Aaronske Præstedømme,, og Cowdery lagde derpaa sine Hænder paa Josephs Hoved og ordi-

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 17

nerede ham til det samme Præstedømme, thi saaledes havde Sende- budet befalet dem at gjøre. Saa snart de vare døbte, faldt den Hellig- aand paa dem, og de profeterede om mange Ting, som snart skulde ske.

Disse vare de første Daabshandlinger, som efter de Beretninger, der findes derom, have været forordnede og anerkjendte af Herren i over 1400 Aar. Alle Kirker, opbyggede i disse mange Aarhundreder, ere blevne stiftede af Mennesker uden Aabenbaring fra den Almæg- tige. De Ugudelige dræbte Herrens Tjenere, som besade det hellige Præstedømme, og der blev Ingen tilbage paa Jorden, der kunde døbe eller udføre Noget i Herrens Navn, som han vilde anerkjende. End- skjont Joseph havde set og samtalet med himmelske Væsener, saa havde han derfor ingen Myndighed til at døbe Nogen, eller til at administrere i nogen Ordinance tilhørende Guds Rige. Han maatte vente, indtil han blev ordineret og paalagt Præstedømmet, førend Herren \ålde anerkjende hans Ret til at døbe, og der var ikke nogen Mand paa Jorden, som kunde ordinere ham til denne Myndighed. Derfor var det nødvendigt, at Mænd, som havde Præstedømmets Nøgler, da de vare paa Jorden, skulde komme fra Himmelen for at ordinere Joseph, og endog efter at han og Oliver Cowdery vare blevne ordinerede til det Aaronske Præstedømme, kunde de ikke lægge Hænder paa for den Helligaands Gave. De maatte vente, indtil Peter, Jakob og Johannes, der vare de sidste Mænd, som havde det Melkisedekske Præstedømmes Nøgler paa Jorden, skulde komme og give dem den nødvendige Magt og Myndighed.

Efter at Joseph og Oliver Cowdery vare blevne døbte og ordinerede, blev deres Forstand oplyst, saa at de bedre kunde forstaa Skrifterne, og den sande Mening af de Skriftsteder, som ere vanskelige at for- staa, blev opklaret for dem. De vare imidlertid nødsagede til at dølge for en kort Tid, at de vare blevne døbte og ordinerede til Præste- dømmet, paa Grund af den Forfølgelsesaand, der allerede havde givet sig tilkjende i Nabolaget. De bleve tiere Gange truede med Overfald paa Huset, h^ålket dog hindredes formedelst den Indflydelse, Josephs S%'igerfader havde iblandt Folket. Han og hans Familie, som før vare imod Joseph, vare nu blevne hans Venner og ønskede, at han skulde have Lejlighed til at fortsætte sit Arbejde med Oversættelsen, hvorfor de ydede ham al den Beskyttelse, det var dem muligt.

Trods Folkets Trusler vedblev Joseph derfor sit Arbejde, og for- uden at oversætte begyndte han og Oliver Cowdery at tale om Skrif- terne med deres Venner og Bekjendte, naar de traf sammen med dem. Josephs Broder, Samuel H. Smith, kom for at besøge dem, og efter at have talet med ham om enkelte bibelske Sandheder samt vist ham den oversatte Del af Mormons Bog, gik han i Skoven og bad til Herren, hvilket havde til Følge, at han blev overbevist om Værkets Sandhed, og den 25de Maj blev han døbt af Oliver Cowdery og drog derpaa tilbage til sin Faders Hus, lovende og prisende Gud og fuld af den Helligaand.

Kort derefter kom ogsaa Hyrum Smith for at besøge sin Broder, og ifølge haus oprigtige Begjær adspurgte Joseph Herren ved Urim

18 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Og Thummim og modtog en Aabenbaring til ham, som findes i Pag- tens Bog, Ilte Kapitel.

Vi ville her igjen anføre Josephs egne Ord: »Omtrent paa samme Tid (Maj 1829) kom en gammel Mand og besøgte os, hvis Navn jeg ønsker at nævne med Agtelse, nemlig Hr. Joseph Knight sen. fra Colesville, Broom County, Staten New York. Han havde hørt, hvor- ledes vi anvendte vor Tid, og meget venligt og imødekommende bragte han os noget Proviant, for at vi ikke skulde blive hindrede i vort Oversætterarbejde af Mangel paa slige Fornødenheder, og jeg maa pligtskjddigst anføre, at han flere Gange bragte os en saadan Understøttelse, uagtet han boede i det mindste 30 Mile borte.* Dette satte os i Stand til at vedblive Arbejdet, som vi ellers maatte have lagt tilside for en Tid. Da han saa meget ønskede at kjende sin Pligt med Hensyn til dette Værk, saa adspurgte jeg Herren og modtog følgende Aabenbaring. (Se Pagtens Bog, 12te Kap.)

Kort efter, at jeg begyndte at oversætte, blev jeg bekjendt med Hr. Peter Whitmer fra Fayette i Seneca County, New York, samt med nogle af hans Familie. Først i Juni Maaned kom hans Søn David Whitmer med en Tospændervogn til det Sted, hvor vi boede, og ønskede, at vi skulde følge med ham til hans Fader og opholde os der, til vi havde fuldendt Arbejdet. Han tilbød os Kost og Logi, en af sine Brødre til at skrive for mig og sin egen Hjælp ved Lejlighed.

Da vi netop havde saadan betimelig Hjælp behov til et saa vanskeligt Foretagende, og da vi vare blevne underrettede om, at Folk der i Nabolaget ventede med stor Længsel efter at faa Lejlighed til at ransage disse Ting, saa antoge vi Tilbudet og fulgte med Whitmer til hans Faders Hus, hvor vi saa opholdt os, indtil Oversættelsen var færdig og Eneret sikret. Ved vor Ankomst fandt vi Whitmers Fa- milie meget imødekommende og videbegjærlig angaaende Værket. De vedbleve at være gjæstfrie, bespiste og logerede os efter vor Overens- komst, og navnlig hjalp John Whitmer os meget med at skrive Resten af Oversættelsen. Imidlertid bleve David og Peter Whitmer (jun.) ogsaa vore ivrige Venner og Medhjælpere ved Arbejdet, og da de ønskede at forstaa deres særegne Pligter og med megen Alvor begjærede, at jeg skulde adspørge Herren angaaende dem, saa adspurgte jeg Herren ved Urim og Thummim og erholdt følgende Aabenbaringer for dem, den ene efter den anden. (Se Pagtens Bog, 14de, 15de og 16de Kap.)

I Seneca County fandt vi Folket i Almindelighed venskabeligt og begjærligt efter at faa Sandheden at vide angaaende disse Ting, som nu begyndte at omtales rundt omkring. Mange tilbøde os fri Adgang til deres Huse, saa at vi kunde faa Lejlighed til at samles med vore Venner for at belære og undervise dem. Vi traf paa Mange fra Tid til anden, som vare villige til at høre os og begjærlige efter at ud- finde Sandheden, som den er i Kristo Jesu, og lode til at være villige til at adlyde Evangeliet, naar de en Gang bleve rigtigt overbeviste og tilfredsstillede i deres Sind; og i samme Maaned (^Juni) bleve min Broder Hyrum Smith, David Whitmer og Peter Whitmer jun. døbte

• Det bemærkes, at Afstanden stedse er angivet i engelske Mil.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 19

i Seneca Sø, de to Førstnævnte af mig og den Sidstnævnte af Oliver Cowdery. Fra den Tid af var der Mange, som troede og bleve døbte, og \i vedbleve at iinder\'ise og belære saa mange, som søgte at komme til Kundskab om Sandheden.

Medens \i arbejdede paa Oversættelsen, kom vi til Kundskab om, at der skulde beskikkes tre særdeles Vidner af Herren til at se de Plader, som dette Værk (Mormons Bog) blev oversat fra, og at disse tre Vidner skulde bære Vidnesbyrd om samme, hvilket \ål findes omtalt i Mormons Bog (Ether 5 : 2 — 4). Næsten umiddelbart efter, at vi vare komne til Kundskab derom, ønskede Oliver Cowdery, David Whitmer og den før omtalte Martin Harris, som var kommen for at se, hvorledes det gik med Arbejdet, at jeg skulde adspørge Herren, om det ikke maatte blive dem forundt at blive disse tre særdeles Vidner, og fulde af Længsel efter at se disse hellige Ting vedbleve de at bede mig saa indstændigt derom, at jeg tilsidst gav efter, og ved Urim og Thummim erholdt jeg følgende Aabenbaring af Herren til dem. (Se Pagtens Bog, 17de Kap.)

Ikke mange Dage efter, at ovennævnte Befaling blev given, bleve vi fire, nemlig Martin Harris, Da^-id Whitmer, Oliver Cowdery og jeg enige om at gaa ind i Skoven og forsøge ved ivrig og ydmyg Bøn at faa det, som var lovet i Aabenbaringen, nemlig at maatte faa Pladerne at se osv. Følgelig valgte vi en Skov, som var let at naa fra VVhitmers Hus, og begave os did hen, knælede ned og be- gyndte at bede i stor Tro til den almægtige Gud, at han vilde o]i- fylde disse Forjættelser. Efter forudgaaende Bestemmelse begyndte jeg først med lydelig Bon til vor himmelske Fader og efterfulgtes af hver af de Andre, men vi erholdt intet Svar eller Tegn paa gud- dommeligt Velbehag, hvorfor vi gjentoge vor Bøn i samme Orden som før, men Udfaldet var det samme som første Gang. Efter dette vort andet forgjæves Forsøg sagde Martin Harris, at han vilde for- lade os, da han, som han selv ytrede, troede, at hans Nærværelse var Aarsagen til, at vi ikke fik, hvad vi bade om ; han forlod os derfor, hvorefter vi knælede ned igjen, og vi havde ikke bedet mange Mi- nuter, før vi saa' et Lys oven over os i Luften, som var overordentlig klart, og se, en Guds Engel stod foran os, og i sin Haand holdt han de Plader, som vi havde bedet om at maatte se. Han vendte Bladene, eet ad Gangen, saa at \i kunde se dem og tydelig skjelne den derpaa indgraverede Skrift. Derpaa henvendte han sig til David Whitmer, sigende: »David, velsignet er Herren og den, der holder hans Bud,« hvorefter \'i hørte en Røst fra det klare Lys oven over os, sigende: »Disse Plader bleve aabenbarede ved Guds Kraft, og de ere over- satte ved Guds Kraft. Oversættelsen, som I have set, er rigtig, og jeg befaler eder at bære Vidnesbyrd om, hvad I nu se og høre.« Jeg forlod nu David og Oliver og gik hen for at opsøge Martin Harris, som jeg fandt i betydelig Afstand, imgt bedende; dog fortalte han mig snart, at Herren endnu ikke havde bønhørt ham, og bad mig alvorligt om at forene mig med ham i Bon, at han maatte nyde de Velsignelser, som nylig vare vederfarede os. Vi forenede os da i Bøn og fik omsider vort Ønske opfyldt; thi førend vi vare færdige, blev

20 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

det samme Syn opladt for vore Øjne, i dét mindste for mig, og jeg hørte og saa' atter de samme Ting, medens Martin Harris i det samme Øjeblik, ligesom i en Henrykkelse af Glæde, udbrød: »Det er nok, det er nok, mine Øjne have set det, mine Øjne have set det,« og idet han sprang op, raabte han: »Hosianna,« lovede Gud og tilkjendegav paa anden Maade sin store Glæde.«

Disse Mænd havde ogsaa det Privilegium at se Brystpladen, de Urim og de Thummim samt Labans Sværd, der omtales i Mormons Bog (1 Nephi 4:9; Mos. 1 : 16). For at fuldbyrde Befalingen, som de havde faaet, affattede og underskreve disse tre Mænd følgende Vidnesbyrd:

»Det være herved vitterligt for alle Slægter, Stammer, Tungemaal og Folk, til hvem dette Værk monne komme, at vi, formedelst Gud Faderens og vor Herres Jesu Kristi Naade, have set de Plader, som indeholde denne Opteg- nelse, hvilken er en Beretning om Nephis Folk, og ligeledes om Lamaniterne, deres Brødre, og ligeledes om Jareds Folk, som kom fra Taarnet, om hvilke der er talet; og vi vide ogsaa, at de ere blevne oversatte ved Guds Gave og Kraft, thi hans Røst har kundgjort os det; derfor \dde vi med Vished, at dette Værk er sandt. Endvidere bevidne vi, at vi have set de Indgravninger, som ere paa Pladerne, og at de ere blevne os viste ved Guds og ikke ved Menneskers Kraft. Og se, vi erklære med al Troværdighed, at en Guds Engel kom ned fra Himmelen, og han bragte Pladerne og lagde dem for vore Øjne, saa at vi saa' og skuede dem samt Indgravningerne derpaa; og vi vide, at det er ved Gud Faderens og vor Herres Jesu Kristi Naade, at vi saa' dem og bære Vidnesbyrd om, at disse Ting ere sande; og det er vidunderligt for vore Øjne; desuagtet bød Herrens Røst os, at vi skulde bære Vidnesbyrd derom; hvorfor vi, for at være lydige mod Guds Befalinger, vidne om disse Ting. Og vi vide, at dersom vi ere trofaste i Kristo, ville vi kunne holde vore Klæder rene fra alle Menneskers Blod, og ville blive fundne ubesmittede for Kristi Domstol samt bo hos ham evindeligen i Himmelen. Og Ære være Fa- deren, Sønnen og den Helligaand, hvilke ere een Gud. Amen.

Oliver Cowdery. David Whitmer. Martin Harbis.«

Foruden disse tre Mænds Vidnesbyrd, som findes anført i Begyn- delsen af Mormons Bog, afgave otte Andre, som nogle Dage efter havde Lejlighed til at bese og berøre de samme Plader, følgende Vidnesbyrd :

»Det være herved vitterligt for alle Slægter, Stammer, Tungemaal og Folk, til hvem dette Værk monne komme, at Joseph Smith jun., Oversætteren af dette Værk, har vist os de omtalte Plader, hvilke have Udseende af Guld; og saa mange af Bladene, som ovennævnte Smith har oversat, have vi berørt med vore Hænder; og vi saa' ogsaa Indgravningerne derpaa, hvilket altsammen har Udseende af ældgammelt, besynderligt udført Arbejde. Og dette bevidne vi med alvorlige og besindige Ord, at ovennævnte Smith har vist os de om- talte Plader; thi vi have set og løftet dem og vide med Vished, at samme Smith har dem. Og vi give vore Navne til Verden, for at bevidne for Verden, hvad vi have set, og vi lyve ikke, Gud er vort Vidne.

Christian Whitmer. Jacob Whitmer. Peter Whitmer jun.

John Whitmer. Hiram Page. Joseph Smith sen.

Hyrum Smith. Samuel H. Smith.«

De Ovennævnte tilligemed Joseph Smith selv udgjorde tolv Mænd, som vare Vidner til Mormons Bog. Angaaende nærmere Oplysning om de tre saa vel som om de otte Vidner til Mormons Bog hen- vises Læseren til Tillægget ved Slutningen af dette Værk.

Joseph og Oliver Cowdery fortsatte imidlertid deres Arbejde med

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 21

Oversættelsen, skjønt deres Tid for en stor Del var optaget af at sam- tale med de Mange, som nu kom for at besøge dem. Nogle kom for at finde Sandheden, medens Andre kom for at beskæmme dem og gjøre dem vanskelige Spørgsmaal. Iblandt de Sidstnævnte vare ad- skillige lærde Præster, som kom for at disputere, men skjønt Joseph og Oliver vare ulærde og uerfarne i religiøs Bevisførelse, saa kunde de dog ved Herrens Aands Bistand beskæmme disse Lærde, medens de til samme Tid kunde overbevise de Oprigtige om det sande Evangelium.

Da de omtrent vare færdige med Oversættelsen, rejste de til Pal- myra, Wayne County, N. Y., og indgik en Kontrakt med Hr. Egbert Grandon om at lade 5000 Exemplarer af Mormons Bog trykke for 3000 Dollars, samt sikrede sig Forlagsretten.

Ligesom Joseph hele Tiden under Oversættelsen havde været udsat for Forfølgelse, idet onde Mennesker tragtede efter at ødelægge baade ham og Værket, saaledes forefaldt der ogsaa adskillige Ubehagelig- heder under Trykningen. Folk, som vedblivende vare Josephs Fjender, holdt nemlig Aløder i den Hensigt at lægge Planer om Ødelæggelsen af Manuskriptet, og søgte tillige at formaa Hr. Grandon til at standse Trykningen. En vis Mand paatog sig endvidere at udgive et Blad, hvori han begyndte at publicere Udtog af Mormons Bog i en for- drejet Stil, sammenblandet med de sletteste Løgne om Joseph og om Bogens Oprindelse. Joseph formaaede imidlertid formedelst den Eneret, han havde sikret sig til Bogen, at standse denne ugudelige Mand i hans Foretagende, og det maa her kortelig bemærkes, at alle de Planer, som lagdes, og alle de Forsøg, som gjordes af Værkets Fjender for at tilintetgjøre det, mislykkedes, og den første Udgave af Mor- mons Bog udkom i Trykken i Begyndelsen af Aaret 1830 i et Oplag af 5000 Exemplarer.

Det fortjener end\'idere at bemærkes, at Titelbladet paa den engelske Udgave af Mormons Bog er en bogstavehg Oversættelse af Titelbladet paa Originalen, der lyder saaledes:

»MOKMONS BOG.

En Beretning, skreven ved Mormons Haand paa Plader, efter Nephis Plader.

Det er derfor en Forkortelse af Xephis Folks Optegnelse, og ligeledes Lama- niternes, skreven til Lamaniterne, som ere en Levning af Israels Hus, og lige- ledes til Jøder og Hedninger. Skreven efter Befaling og ved Profetiens og Aabenbarelsens Aand. Skreven, forseglet og gjemt i Herren, for at den ikke skulde blive ødelagt, men komme frem formedelst Guds Gave og Kraft til dens Udlæggelse. Forseglet ved Moronis Haand og gjemt i Herren for at fremkomme i sin Tid ved Hedningerne. Udlæggelsen deraf formedelst Guds Gave.

Ogsaa et kort Udtog af Ethers Bog, hvilken ogsaa er en Optegnelse om Jareds Folk, som bleve adspredte paa den Tid, Herren forvirrede Folkets Tungemaal, medens de byggede et Taarn for at naa Himmelen; hvilket viser de Overble\Tie af Israels Hus, hvilke store Ting Herren har gjort for deres Fædre, og for at de maa kunne kjende Herrens Pagter, at de ikke ere for- skudte til evig Tid; og ligeledes for at overbevise Jøde og Hedning om, at Jesus er Kristus, den evige Gud, og at han aabenbarer sig for alle Folk. Og nu, dersom der findes Fejl, da ere de af Mennesker; derfor fordømmer ikke, hvad der horer Gud til, paa det at I maa findes ubesmittede for Kristi Domstol. — MoEONi.<

22 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

TREDIE KAPITEL.

Gjengivelsen af det Melkisedekske Præstedømme ved Peter, Jakob og Johan- nes. — Kirken organiseres i Fayette med sex Medlemmer. — Den første of- fentlige Prædiken. — Det første Mirakel. — Kirkens første Konference. — Aabenbarelser og Tilkjendegivelser af Guds Kraft. — Forfølgelse i Colesville. — Joseph bliver to Gange arresteret. — Forhøres og frikjendes. — Besøger atter Colesville. — Falske Aabenbaringer. — Kirkens anden Konference. — Missionærer kaldes til Lamaniterne.

Vore Læsere ville maaske erindre, at da Joseph og Oliver Cowdery fik det Aaronske Præstedømme paalagt af Johannes den Døber, blev det dem samtidigt lovet, at de siden skulde modtage det højere eller Melkisedekske Præstedømme, hvilket vilde bemyndige dem til at for- rette Evangeliets højere Ordinancer. Dette Løfte blev opfyldt om Som- meren 1829. Joseph og de Faa, som allerede havde vist Lydighed mod Daabsordinancen , havde i nogen Tid ydmygt bedet til Herren om denne Velsignelse, og de samledes omsider i Hr. Whitmers Hus i Fayette for der i Forening at anraabe Herren om det, de saa hjer- teligt attraaede. Efter at de en kort Stund i inderlig og alvorlig Bøn havde søgt Herren, kom hans Ord til dem i Værelset, og Joseph og Oliver Cowdery fik Befaling til at ordinere hinanden til Ældster; dog skulde de ikke strax foretage denne Ordination, men vente, indtil de ved en passende Lejlighed fik andre af de Døbte samlede.

I Juni s. A. blev det ligeledes i en Aabenbaring til Joseph Smith, Oliver Cowdery og David Whitmer tilkjendegivet, at tolv Apostle skulde kaldes i denne Uddeling (Pagtens Bog, 18de Kap.). Kort Tid derefter fik Joseph og Oliver Cowdery Besøg af Peter, Jakob og Jo- hannes, som efter Præstedømmets hellige og regelmæssige Orden or- dinerede dem til Apostelskabet, eller det Melkisedekske Præstedømme, men det var først længere Tid derefter, at dette Præstedømmes fulde Myndighed blev paalagt andre af Brødrene.

Det blev dem endvidere betegnet ved Aabenbaring og Profetiens Aand, paa hvilken Dag de ifølge Herrens Villie skulde organisere hans Kirke igjen paa Jorden, og mange Instruktioner og Oplysninger bleve dem givne med Hensyn til Kirkens Opbyggelse og Bestyrelse, saasom den rette Døbemaade, Nadverens Forrettelse og de forskjellige Embedsmænds saa vel som Medlemmernes Pligter osv. (Pagtens Bog, 20de Kap.)

Efter at de saaledes vare blevne underviste, og det hellige Præste- dømmes Myndighed allerede var givet dem, vare de nu beredte til at kunne organisere Kirken, og de havde kun at vente, til den af Herren bestemte Dag kom.

Tirsdag den 6te April 1830 forsamledes følgende Personer i Peter Whitmers Hus i Fayette, Seneca County, Staten New York: Joseph Smith jun., Oliver Cowdery, Hyrum Smith, Peter Whitmer jun., Samuel H. Smith og David Whitmer. Med disse sex Medlemmer blev Jesu Kiisti Kirke af Sidste-Dages Hellige paa den Dag organi- seret. Efter at det enstemmigt var vedtaget af alle Medlemmerne, at de vilde anerkjende Joseph Smith jun. og Oliver Cowdery som deres aandelige Lærere, ordinerede Joseph og Oliver hinanden ifølge

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 23

den Befaling, som Herren tidligere havde givet derom, Joseph til at være den første Ældste i Kirken og Oliver Cowdery den anden. Disse to Ældster lagde da deres Hænder paa ethvert af de andre fire Medlemmer, og beseglede paa dem den Helligaands Gave. Den hellige Nadver blev ved samme Lejlighed for første Gang administreret i denne Uddeling, idet Brød og Vin blev uddelt og nydt af alle Med- lemmerne. Den Helligaand var i høj Grad udgydt over Forsamlingen. Nogle profeterede, og Alle prisede Herren og glædede sig overordent- ligt. Medens de endnu vare samlede, modtog Joseph en Aabenbaring, som findes anført i Pagtens Bog, 21de Kapitel. Endnu bleve nogle af de andre Medlemmer ordinerede til Præstedømmet, ifølge Aandens Vejledning, hvorpaa de alle skiltes ad med den behagelige Forvis- ning, at de nu vare Medlemmer af Kristi Kirke og anerkjendte af Herren som saadanne.

Flere Personer, som havde bivaanet nævnte Møde, og som vare blevne overbeviste om Sandheden, kom kort efter frem og bleve op- tagne i Kirken ved Daab. Iblandt disse var Josephs Fader og Moder samt Martin Harris og en Hr. Rockwell.

Saaledes var en sand og levende Kirke atter organiseret paa Jorden, en Kirke, som Herren kunde kalde sin egen, og i hvilken hans Kraft, Gaver og Velsignelser kunde blive tilkjendegivne.

Der var Nogle paa den Tid, som ønskede at forene sig med Kir- ken uden Gjendaab, eftersom de forud vare døbte til en af Sekterne; og for at vise Herrens bestemte Villie angaaende denne Sag ville vi her i ordret Oversættelse gjengive den i samme Anledning givne Aabenbaring, der lyder saaledes:

»Se, jeg siger eder, at alle gamle Pagter har jeg heri ladet bort- skaffe, og dette er en ny og evig Pagt, den samme, som var fra Be- gyndelsen af. Om derfor et Menneske bliver døbt hundrede Gange, nytter det ham dog Intet; thi I kunne ikke indgaa ad den snevre Port ved Mose Lov, ej heller ved eders døde Gjerninger; thi det er for eders døde Gjerningers Skyld, at jeg har ladet denne sidste Pagt og denne Kirke blive oprettet for mig, ligesom i fordums Dage. Gaar derfor ind ad Porten, som jeg har befalet, og søger ikke at raadføre eders Gud. Amen.« (Pagtens Bog, 2^de Kap.)

Da Oliver Cowdery, Hyrum Smith, Samuel H. Smith og Joseph Knight ønskede at vide Herrens Villie angaaende dem selv, saa ad- spurgte Joseph Herren og erholdt for dem en Aabenbaring, som findes i Pagtens Bog, 23de Kapitel.

Søndagen den Ilte April prædikede Oliver Cowdery første Gang offentlig, hvilket var den første Tale, som blev holdt af noget Med- lem i Kirken. Forsamlingen holdtes i Hr. Whitmers Hus i Fayette. Et stort Antal Mennesker bivaanede den, og samme Dag bleve Føl- gende døbte: Hiram Page, Catherine Page, Christian Whitmer, Anne Whitmer, Jacob Whitmer, Elizabeth Whitmer; og den 18de s. M.: Peter Whitmer sen., Mary Whitmer, William Jolly, Elizabeth Jolly, Vincent Jolly, Richard Ziba Peterson og Elizabeth Anne Whitmer. De bleve alle døbte af Oliver Cowdery i Seneca Sø.

Omtrent ved denne Tid skete det første Mirakel i Kirken ved

24 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Guds Kraft. Joseph skriver saaledes herom: »I denne Maaned (April) aflagde jeg Besøg i Joseph Knights BoHg i Colesville, Broom County, N. Y. Med ham og hans Familie havde jeg tidligere været bekjendt, og jeg har ovenfor omtalt ham for hans Venlighed og Opmærksomhed mod 08, medens vi oversatte Mormons Bog. Hr. Knight og hans Fa- milie vare Universalister (de troede paa Guds almindelige Naade), men de vare villige til at drøfte mine religiøse Anskuelser med mig, og viste sig bestandigt venlige og gjæstfrie. Vi holdt adskillige For- samlinger i Nabolaget, hvor vi havde mange Venner og nogle Fjen- der. Vore Forsamlinger vare vel besøgte, og Mange begyndte inder- ligen at bede den almægtige Gud om, at han vilde give dem Vis- dom til at forstaa Sandheden. Iblandt dem, som regelmæssigt bi- vaanede vore Forsamlinger, var Newel Knight, en Søn af Joseph Knight. Han og jeg havde mange alvorlige Samtaler om det vigtige Punkt, Menneskets evige Salighed. Det var bleven vor Sædvane at bede meget i vore Forsamlinger, og Newel havde sagt, at han vilde forsøge at tage sit Kors op og bede højt under vor Forsamling, men da vi atter mødte sammen, søgte han at undskylde sig. Han opsatte følgelig at bede, til han den næste Morgen befandt sig paa et en- somt Sted i Skoven, hvor han (ifølge hans egen Beretning siden efter) gjorde adskillige Forsøg paa at bede, men neppe kunde gjøre det, fordi han følte, at han ikke havde gjort sin Pligt; thi han burde have bedet i Andres Nærværelse. Han begyndte at føle sig utilpas og vedblev at befinde sig ilde baade paa Sind og Legeme, saa at hans Hustru blev meget forskrækket over hans Udseende, da han kom hjem. Han bad hende om at gaa og hente mig. Jeg kom og fandt ham meget lidende paa hans Sind, og hans Legeme bevægede sig paa en meget besynderlig Maade. Hans Ansigt og Lemmer vrede og fordrejede sig i næsten enhver tænkelig Skikkelse og Form; og til- sidst blev han løftet op fra Gulvet og kastet omkring paa det Fryg- teligste. Hans Naboer og Slægtninge bleve snart underrettede om hans Tilstand, og i kort Tid havde saa mange som otte eller ni voxne Personer samlet sig for at være Vidne til denne Scene. Efter at han saaledes havde lidt en Stund, lykkedes det mig at faa fat paa hans Haand, og næsten umiddelbart efter begyndte han at tale til mig og bad mig paa det Indstændigste, at jeg skulde uddrive Djævelen af ham, idet han sagde, at den var i ham, og at han og- saa vidste, at jeg kunde uddrive den. Jeg svarede: »Dersom Du veed, at jeg kan, skal det ske.« Jeg irettesatte da næsten ubevidst Djæve- len, og bød den i Jesu Kristi Navn at vige fra ham, og strax der- paa udbrød Newel, at han saa' Djævelen forlade sig og komme sig afsyne.

Scenen forandredes nu ganske, thi saa snart Djævelen havde for- ladt vor Ven, fik hans Ansigt igjen sit naturlige Udseende; hans Legemes Vridninger ophørte, og næsten i samme Øjeblik neddalede Herrens Aand over ham, og Evighedens Syner aabnede sig for hans Blik.

Han fortalte siden efter, hvad han havde erfaret, saaledes: »Jeg begyndte nu at faa det behageligste Indtryk, og strax bleve Himme- lens Syner aabnede for mit Blik. Jeg følte mig draget opad og var

JOSEPH SMITHS LEVXETSLØB 25

i nogen Tid i en saadan Grad fordybet i Betragtninger, at jeg ikke vidste, hvad der foregik i Værelset. Lidt efter lidt følte jeg et Tryk hvile tungt paa min Skulder og paa den ene Side af mit Hoved, hvilket bragte mig til at fatte min Stilling igjen, og jeg fandt, at Herrens Aand virkelig havde draget mig op fra Gulvet, og at min Skulder og mit Hoved pressedes mod Bjælkerne.«

Alt dette blev bevidnet af Mange til deres store Forbauselse og Glæde, da de saa', at Djævelen saaledes blev uddreven, og at Guds Kraft og hans Helligaand paa denne Maade aabenbaredes. Saa snart Knight kom til sin Bevidsthed igjen, var han saa svag paa Legemet, at vi bleve nødsagede til at lægge ham i hans Seng og blive en Tid hos ham. Man kan vel tænke sig, at en Scene som denne bidrog meget til at bringe dem, der vare Vidner dertil, til at tro, og tilsidst bleve den største Del af dem Medlemmer af Kirken.«

Kort efter denne Begivenhed vendte Joseph tilbage til Fayette i Seneca County. Mormons Bog havde den Gang allerede været publi- ceret i nogen Tid, og som en gammel Profet har forudsagt om den: »Den blev kun agtet som noget Fremmed.« Joseph skriver, at en ikke ringe Bevægelse opstod, da den kom frem; stor Modstand og Forfølgelse fulgte de Faa, der troede paa dens guddommelige Oprin- delse, men det var nu sket, at Sandheden var voxet op af Jorden, og Retfærdighed havde skuet ned fra Himmelen, saa at Joseph og den lille Flok, der havde annammet Evangeliet, som det nu var gjengivet, frygtede ikke for deres Modstandere, da de vidste, at de havde Sandhed og Ret paa deres Side, thi de havde Kristi Lær- domme og holdt sig til dem; derfor vedbleve de at prædike og under- vise Alle, som vare villige til at høre.

I den sidste Uge i Maj kom den for omtalte Newel Knight til Fayette for at besøge Brødrene og blev der døbt af David Whitmer.

Den 9de Juni afholdt Kirken sin første Konference. Omtrent 30 Medlemmer vare tilstede foruden mange Andre, som endnu ikke vare optagne i Kirken. Om dette Mode skriver Joseph saaledes: »Efter at have aabnet Forsamlingen med Sang og Bøn deltoge vi alle i Sind- billedet af vor Herres Jesu Kristi Legeme og Blod; vi skrede derpaa til at give dem Haandspaalæggelse, som sidst vare blevne døbte, og derefter kaldte og ordinerede vi Andre til forskjellige Embeder i Præstedømmet. Der blev talet meget til Formaning og Under\dsning, og den Helligaand var udgydt over os paa en mirakuløs Maade. Mange af os profeterede, medens Andre saa' Himmelen aabnet, og de bleve saa overvældede, at vi maatte lægge dem paa Senge eller andre passende Steder. Iblandt disse var Broder Newel Knight, som blev bragt tilsengs, uden at være i Stand til at hjælpe sig selv. Efter hans egen Beretning om Tildragelsen kunde han ikke begribe, hvorfor vi vilde lægge ham i Seng, da han ingen Svaghed følte. Han følte sit Hjerte f^ddt med Kjærlighed, Taksigelse og uudsigelig Glæde og kunde gjore Rede for Alt, hvad der var foregaaet i Værelset, da ganske pludseligt et Syn om Fremtiden viste sig for ham. Han saa' deri fremstillet et stort Værk, som jeg nu skulde være et Redskab til at udfore. Han saa' Himmelen aabnet og skuede den Herre Jesus

26 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

siddende ved Majestætens højre Haand i det Høje, og han forstod klart, at den Tid vilde komme, da det skulde tilstedes ham at indgaa til Gud og glædes i hans Nærværelse i al Evighed. Da Brødrenes legemlige Styrke atter vendte tilbage, sang de med Fryd: »Hosianna for Gud og Lammet,« og de skuede igjen den Herlighed, som de kun havde følt og set i Aanden.

Saadanne Tildragelser som disse vare beregnede paa at indskyde usigelig Glæde i vore Hjerter og at fylde os med Ærefrygt og Ær- bødighed for det almægtige Væsen, ved hvis Naade vi vare blevne kaldte som Redskaber til at bringe til Menneskenes Børn saadanne herlige Velsignelser som de, der nu bleve udgydte over os. At finde os selv delagtige i den selv samme Tingenes Orden, som iagttoges af Fortidens hellige Apostle, at erkjende Vigtigheden og Højtidehg- heden af saadanne Begivenheder og at være Vidner til samt erfare med vore egne naturlige Sanser deslige herlige Aabenbarelser af Præste- dømmets Kraft, den Helligaands Gaver og Velsignelser samt en barm- hjertig Guds Godhed og Naade imod dem, der adlyde vor Herres Jesu Kristi Evangelium, er altsammen Noget, som tjener til at fylde os med en dyb og varig Taknemmelighedsfølelse og inspirerer os tillige med fornyet Iver og Kraft for Sandhedens Sag.«

Kort efter denne Konference døbte David Whitmer følgende Per- soner i Seneca Sø: John Poorman, John Jolly, Julia Anne Jolly, Harriet Jolly, Jerusha Smith, Peter Pvockwell, Caroline Rockwell, Electa Rockwell, William Smith, Don Carlos Smith og Catherine Smith. De tre Sidstnævnte vare Josephs kjødelige Søskende.

Nogen Tid derefter rejste Joseph atter tilbage til sit Hjem i Penn- sylvanien og aflagde kort efter et Besøg hos Hr. Knight i Colesville, Broom County, N. Y., ledsaget af sin Hustru, Oliver Cowdery og John og David Whitmer. De fandt Mange i dette Nabolag, som troede, og som vare begjærlige efter at annamme Daab. Joseph skriver:

>Vi besluttede at afholde en Forsamling den næste Sabbat, og lode Lørdagen forud en Dæmning opføre tværs over en Vandstrøm, ved hvilken det var bekvemt at forrette den hellige Daabsordinance, men om Natten samledes en Pøbelhob og ødelagde vor Dæmning, hvilket hindrede os i at udføre vor Hensigt den Dag.

Vi udfandt siden, at denne Pøbel var bleven tilskyndet til at begaa dette Ødelæggelsesværk af visse sekteriske Præster i Nabolaget, som begyndte at se, at deres Haandtering stod i Fare, hvorfor de lagde denne Plan for at standse Sandhedens Fremgang, og det Efterfølgende vil vise, hvor ihærdigt de fortsatte deres Opposition, saa vel som hvor lidt Resultat det tilsidst medførte.

Sabbaten kom, og vi holdt vor Forsamling. Oliver Cowdery præ- dikede, og Andre af os bare Vidnesbyrd om Sandheden af Mormons Bog, Lærdommen om Omvendelse, Daab til Syndsforladelse og Haands- paalæggelse for den Helligaands Gave osv. Iblandt vore Tilhørere be- fandt sig ogsaa dem, som havde ødelagt vor Dæmning, og som syntes at have Lyst til igjen at gjøre os Ulejlighed, men de holdt sig dog rolige, indtil Forsamlingen var hævet; da begyndte de strax at tale

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 27

til dem, som de troede vare vore Venner, for at prøve paa at opirre dem imod os og vor Lære.

Iblandt de Mange, som bivaanede denne Forsamling, var ogsaa en Emilie Coburn, Søster til Joseph Knight. Hr. Shearer, en Theolog af den presbyterianske Trosbekj endelse, der ansaa sig selv for hendes Sjælesørger, hørte, at hun var tilbøjelig til at tro vor Lære, og han var kort før denne Forsamling kommen til hende for at advare hende ; men efter at have tilbragt en kort Tid, uden at være i Stand til at vende hende imod os, bestræbte han sig for at faa hende til at for- lade sin Søsters Hus for at drage med ham til hendes Fader, som boede i det mindste ti Mile derfra. For at opnaa dette tog han sin Tilflugt til List; han fortalte hende nemlig, at en af hendes Brodre ventede et \ast Sted paa hende og ønskede, at hun skulde tage hjem med ham. Det lykkedes ham ogsaa at faa hende et kort Stykke Vej bort fra Huset, men da hun saa', at hendes Broder ikke ventede paa hende, vægrede hun sig ved at gaa \ådere med ham, hvorfor han tog fat paa hendes Arm for med Magt at drage hende videre. Hendes Søster kom snart til, og de to Kvinder bleve ham for stærke, saa at han blev nødt til at snige sig bort uden at naa sin Hensigt. Al hans Ulejlighed viste sig dog at være forgjæves, thi Emilie Coburn blev kort Tid efter dobt og ved Haandspaalæggelse bekræftet som Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige.

Tidligt den næste Morgen vare vi paa vor Post, og før vore Fjender bleve det vaer, havde vi repareret Dæmningen, og følgende 13 Per- soner bleve døbte af Oliver Cowdery: Emma Smith (Josephs Hustru), Hezekiah Peck og Hustru. Joseph Knight sen. og Hustru, William Stringham og Hustru, Joseph Knight jun., Aaron Gulver og Hustru, Levi Hall, Poll}'' Knight og Julia Stringham. Før Daaben helt var tilende, begyndte Pøbelen atter at samle sig, og kort efter, at vi havde begivet os bort, talte den omtrent 50 Mænd. De omringede Hr. Knights Hus (hvor hen vi havde begivet os), rasende af Vrede, og, som det syntes, fuldt bestemte paa at \ille øve Vold imod os. Nogle gjorde os Spørgsmaal, Andre truede os, saa vi tilsidst fandt det raadeligst at forlade Stedet og begive os til Newel Knights Bolig.

De fulgte os ogsaa der hen, og det var kun ved stor Forsigtighed og ved at stole paa vor himmelske Fader, at vi undgik, at man med Voldsomhed lagde Hænder paa os; saa længe som det behagede dem at forblive der, vare ri nødsagede til at svare dem paa deres for- skjellige unyttige Spørgsmaal og taale deres utallige Forhaanelser og Trusler.

Vi havde bestemt en Forsamling samme Aften i den Hensigt at benytte den til at give dem Haandspaalæggelse, som vare blevne døbte samme Dags Morgen. Den til Forsamlingens Afholdelse fast- satte Tid kom, og vore Venner havde næsten alle samlet sig, da jeg til min Overraskelse blev anholdt af en Retsbetjent og arresteret af ham under Paaskud af, at jeg var en farlig Person, idet jeg satte Landet i Oprør ved at prædike Mormons Bog osv. Retsbetjenten underrettede mig dog om, kort efter at jeg var bleven arresteret, at de, som havde faaet Arrestordren udstedt, havde til Hensigt at bringe

28 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

mig i Pøbelens Hænder, som kun ventede paa en gunstig Lejlighed til at tage mig, men sagde tillige, at det var hans Beslutning at be- skytte mig imod dem, da han havde erfaret, at jeg var en ganske anderledes Person, end man overfor ham havde fremstillet mig at være. Jeg blev snart overtydet om, at han havde fortalt mig Sandheden angaaende dette, thi ikke langt fra Hr. Knights Hus blev den Vogn, hvori vi vare, omringet af Pøbelen, som kun syntes at vente paa et eller andet Signal fra Retsbetjenten; men til deres store Skuffelse gav han Hesten et Rap med Pisken og førte mig snart udenfor deres Omraade. Medens vi foer temmelig hurtigt afsted, gik et af Vognhjulene af, h\ålket bevirkede, at vi endnu en Gang bleve tem- melig nær omringede af Pøbelen, som hurtigt ilede efter os. Det lykkedes os dog at faa Hjulet paa igjen, og vi lode dem atter bag os. Vi kjørte nu til Byen Syd Bainbridge i Chenango County, hvor han foreløbig indlogerede mig i et af de øvre Værelser i en Gjæst- givergaard, og for at Alt skulde gaa vel til for saa vel ham selv som for mig, sov han om Natten med Fødderne imod Døren og med et ladt Gevær ved Siden, medens jeg selv afbenyttede en Seng, som fandtes i Værelset. Han erklærede tillige, at hvis vi paa nogen ulovlig Maade bleve forstyrrede, vilde han stride for mig og forsvare mig, saa vidt det stod i hans Magt.

Den følgende Dag blev en Ret nedsat for at undersøge de Beskyld- ninger, som vare blevne fremførte imod mig. Stor Ophidselse herskede paa Grund af de skjændige Beskyldninger, som vare satte i Omløb om mig, og hvis Ubeføjethed siden klarligen blev bevist. Imidlertid var min Ven, Joseph Knight, gaaet hen til to af sine Naboer, nemlig d'Hrr. James Davidson og John Reid (agtværdige Landmænd, Mænd, som vare bekjendte for deres Retskaffenhed og vel bevandrede i deres Lands Love), og fik dem til at være mig behjælpelig under mit Forhør. Endelig begyndte Forhøret i Nærværelse af en Mængde Til- skuere, som i Almindelighed lagde den Tro for Dagen, at jeg var skyldig i Alt, hvad der blev fortalt om mig, og følgelig vare de meget ivrige for, at jeg skulde straffes i Overensstemmelse med min Brøde. Iblandt de mange Vidner, som fremkaldtes imod mig, befandt Hr. Josiah Stoal sig, hvem jeg allerede har omtalt, da jeg havde arbejdet for ham nogen Tid. Han blev forhørt paa følgende Maade:

»Har Arrestanten Joseph Smith ikke en af Deres Heste?« — »Jo.«

»Gik han ikke til Dem og fortalte Dem, at en Engel havde vist sig for ham og bemyndiget ham til at tage Hesten fra Dem?« — »Nej, han fortalte mig ikke nogen saadan Historie.«

>Naa, hvorledes fik han saa Hesten fra Dem?« — »Han kjøbte den af mig, ligesom enhver Anden vilde have gjort.«

»Har De faaet Deres Betaling?« — »Det vedkommer ikke Dem.«

Man gjorde atter samme Spørgsmaal. Vidnet svarede: »Jeg erholdt hans Bevis for Prisen af Hesten, hvilket jeg anser for ligesaa godt som Betalingen, thi jeg er vel bekjendt med Joseph Smith jun. og veed, at han er en ærlig Mand, og hvis han ønsker det, er jeg rede til at lade ham faa endnu en Hest paa samme Vilkaar. «

Hr. Jonathan Thompson blev dernæst kaldt frem og forhørt:

JOSEPH SMITHS LEVNETSLOB 29

»Har Arrestanten Joseph Smith jun. ikke faaet et Par Oxer af Dem?« — >;Jo.«

»Erholdt han dem ikke ved at fortælle Dem, at han fik en Aaben- baring om, at han skulde have dem?« — »Nej, han har ikke talt et Ord paa den Maade angaaende Oxerne; han tilhandlede sig dem, ligesom enhver Anden vilde have gjort.«

Efter et Par lignende Forsøg udsattes Retten en Stund, for at der kunde blive sendt Bud efter to unge Damer, Døtre af Hr. Stoal, med hvem jeg i nogen Tid havde været i Selskab, for om muligt at lokke Noget ud af dem, der kunde vende Skinnet imod mig. De unge Damer ankom og fik adskillige Spørgsmaal angaaende min Ka- rakter og Opførsel i Almindelighed, men i Særdeleshed om mit For- hold til dem baade offentlig og privat; men de bare begge et saa gunstigt Vidnesbyrd om mig, at der ikke blev det Mindste tilbage, hvorpaa mine Fjender kunde støtte deres Beskyldninger. Der gjordes endnu adskillige Forsøg for at finde Be\aser imod mig; selv Til- dragelser, som man erklærede havde fundet Sted i Broom County, bleve fremdragne; men mine Sagførere vilde ikke tillade, at disse maatte bruges imod mig her. Mine Forfølgere sørgede nu for at op- holde Retten saa længe, at det lykkedes dem at erholde en Arrest- ordre fra Broom County. Denne betjente de sig af i samme Øjeblik, som jeg blev frikjendt af Retten.

Den Retsbetjent, som læste Arrestordren til mig, havde ikke saa snart arresteret mig, før han begyndte at udskjælde og forhaane mig, og saa ufølsom \dste han sig, at skjønt jeg var bleven opholdt hele Dagen i Retten, uden at have faaet Noget at spise siden om Mor- genen, førte han mig dog til Broom County, som laa omtrent 15 Mile derfra, før han undte mig nogen som helst Spise. Her kom vi til et Værtshus, hvor han samlede en Del Mennesker, som benyttede ethvert Middel til at nedrive, latterliggjøre og forhaane mig. De spyttede paa mig, pegede Fingre ad mig og raabte: »Profeter! profeter!« og efterlignede saaledes dem, som korsfæstede Menneskeslægtens Frelser, uden selv at vide, hvad de gjorde. Vi vare paa den Tid ikke langt borte fra mit eget Hus, og jeg bad derfor om at maatte tilbringe Natten sammen med min Hustru i mit eget Hjem og stillede nogle Betingelser til Sikkerhed for min Person, men man nægtede mig det. Jeg bad saa om Noget at spise; Retsbetjenten rekvirerede mig da nogle Brødskorper og noget Vand, og dette var al den Mad, jeg fik den Nat. Tilsidst skulde vi gaa tilsengs. Retsbetjenten lod mig ligge inderst ved Væggen ; derpaa lagde han sig selv ved Siden af mig, slyngede sin Arm omkring mig, beredt til ved min mindste Bevæ- gelse at klemme mig fast, da han frygtede for, at jeg vilde forsøge paa at slippe fra ham, og paa denne ikke meget behagelige Maade tilbragte vi Natten.

Den følgende Dag blev jeg fort i Forhor for Magistratsretten i Colesville, Broom County. Mine tidligere tro Venner og Sagførere vare atter ved min Side, medens mine tidligere Forfølgere igjen i dette Tilfælde vare imod mig. Mange Vidner bleve atter fremkaldte og forhørte. Af disse Vidner var- der Nogle, som svore paa de groveste

30 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Usandheder, og ligesom de falske Vidner, som den foregaaende Dag havde vidnet imod mig, modsagde de sig selv saa aabenbart, at Retten ikke vilde anerkjende deres Vidnesbyrd. Andre bleve fremkaldte, som ved deres Iver \aste, at de vare villige nok til at vidne imod mig, men Alt, hvad de formaaede, var at fortælle Et og Andet, som Andre havde fortalt dem. Paa denne intetsigende og fortrædelige Maade ved- bleve de i temmelig lang Tid, indtil Newel Knight tilsidst blev kaldt frem og forhørt af Sagfører Seymoiir, hvem der var sendt specielt Bud efter i denne Anledning. En Sagfører Burch var tillige paa An- klagerens Side; men Hr. Seymour syntes at være en meget nidkjær Presbyterianer, og viste sig meget ivrig og bestemt paa, at man ikke skulde lade sig bedrage af Nogen, som bekjendte Guds Navn og ikke »fornægtede hans Kraft«.

Saa snart Hr. Knight var bleven taget i Ed, begyndte Hr. Sey- mour at gjøre ham følgende Spørgsmaal:

»Uddrev Arrestanten Joseph Smith jun. ikke Djævelen af Dem?« — »Nej.«

»Hvorledes, har De ikke faaet en Djævel uddreven af Dena?« — »Jo.«

»Og har ikke Joseph Smith havt en Finger med i Spillet, da det skete?« — »Jo.«

»Og uddrev han den ikke af Dem?« — »Nej, det skete ved Guds Kraft, og Joseph Smith var Redskabet i Guds Haand ved denne Lejlighed; han bød den vige fra mig i Jesu Navn.«

»Er De vis paa, at det var Djævelen?« — »Ja.«

»Saa' De den, efter at den var uddreven af Dem?« — »Ja, jeg saa' den.«

»Tør jeg spørge, hvorledes saa' den ud?«

En af mine Sagførere underrettede her Vidnet om, at han ikke behøvede at besvare dette Spørgsmaal. Vidnet svarede: »Jeg trorikke, jeg behøver at besvare Deres sidste Spørgsmaal, men jeg vil gjøre det paa den Betingelse, at De først tillader mig at gjøre Dem et Spørgsmaal, som De vil love at besvare mig, nemlig: Fatter De,. Hr, Seymour, de Ting, som ere af Aanden?«

»Nej,« svarede Hr. Seymour, »jeg gjør ikke Fordring paa noget saa Stort.«

»Nu vel da,« sagde Hr. Knight, »det vilde ikke nytte Noget at fortælle Dem, hvorledes Djævelen saa' ud, thi det er et aandeligt Syn og maa fattes aandeligt; følgelig vilde De ikke forstaa det, hvis jeg fortalte Dem derom.«

Sagføreren bøjede sit Hoved, medens Tilhørernes høje Latter for- kj'ndte hans Nederlag. Hr. Seymour henvendte sig nu til Retten, og i en lang og heftig Tale bestræbte han sig for at sværte min Ka- rakter og faa mig erklæret skyldig i de Beskyldninger, som vare frem- førte imod mig. Iblandt Andet fremkom han med Historien om, at jeg havde været en Skattegraver, og paa denne Maade vedblev han i Haab om at vende Retten og Folket imod mig.

Hr. Davidson og Hr. Reid talte derpaa til mit Forsvar. De frem- stillede i ægte Farver Anklagens Beskaffenhed og Anklagernes onde Hensigter og øjensynlige Tilbøjelighed til at forfølge den Anklagede^

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 31

hellere end at lade ham vederfares Retfærdighed. De optoge de for- sk jellige Argumenter, som Anklagernes Sagførere havde brugt imod mig, og efter at have paavist deres fuldstændige Grundløshed og urigtige Anvendelse, skrede de til at undersøge de Vidnesbyrd, som vare blevne afgivne, og hver af dem takkede i Talens Løb Gud, fordi de vare blevne delagtige i saa god en Sag som den at forsvare en Mand, hvis Karakter saa godt bestod Prøven overfor en saa skarp Undersøgelse. Skjønt disse Mænd ikke vare regelmæssige Sagførere,, vare de dog ved denne Lejlighed i Stand til at bringe deres Oppo- nenter til Taushed og overbe^åse Retten om, at jeg var uskyldig. De talte som Mænd, der vare inspirerede af Gud, hvorimod de, som optraadte imod mig, skjælvede under Lyden af deres Røst, og sade med nedslaaet Blik ligesom Misdædere for Rettens Domstol.

Størstedelen af den forsamlede Mængde havde nu begyndt at indse, at der Intet kunde bevises imod mig; selv Retsbetjenten, som arre- sterede mig og behandlede mig saa slet, kom nu og undskyldte sig^ samt bad mig om Tilgivelse for hans Adfærd imod mig; og saa meget havde han forandret sig, at han endog underrettede mig om, hvad Pøbelen havde isinde at gjøre, hvis Retten frikjendte mig, nemlig overfalde og mishandle, tjære og fjedre mig; ligeledes for- sikrede han mig om, at han var villig til at besk}iite mig og føre mig i Sikkerhed ad en hemmelig Vej.

Da Retten fandt, at de Beskyldninger, som vare fremførte imod mig, ikke vare begrundede, blev jeg følgelig frikjendt, til mine Ven- ners store Tilfredshed og til megen Ærgrelse for mine Fjender, som endnu vare fast bestemte paa at gjøre mig Fortræd; men ved Hjælp af min nye Ven, Retsbetjenten, blev jeg i Stand til at undslippe dem og banede mig Vej til min Kones Søsters Hus, hvor jeg fandt min Kone i stor Ængstelse angaaende Udfaldet af disse ugudelige Sagsanlæg. I Forening med hende ankom jeg den næste Dag uskadt til mit eget Hjem.

Efter nogle faa Dages Forløb vendte jeg dog tilbage til Colesville sammen med Oliver Cowdery for at give dem Haandspaalæggelse, som vi saaledes vare blevne nødte til at forlade for en Tid. Vi havde neppe naaet Hr. Knights Hus, før Pøbelen samlede sig for at anfalde os; vi ansaa det for Visdom at forlade Stedet for at begive os hjem, hvilket vi gjorde, uden endog at tøve for at nyde nogen Forfrisk- ning. Vore Fjender forfulgte os, og flere Gange var det med Nød og neppe, at vi undslap dem; ikke desto mindre lykkedes det os at naa hjena efter at have rejst hele Natten med Undtagelse af en kort Tid, da vi vare nødte til at h\dle os under et stort Træ ved Siden af Vejen, og vexehds sove og vaage. Saaledes bleve vi forfulgte for vor religiøse Tro i et Land, hvis Konstitution garanterer ethvert Men- neske fuldkommen Ret til at dyrke Gud i Overensstemmelse med dets egen Samvittigheds Bydende; de, der saaledes forfulgte os, vare bl. a. Religionslærere, og disse vare ikke sene til at forsvare denne Ret for dem selv, skjønt de paa en saa uforskammet Maade nægtede os den. Saaledes var Cyrus McMaster, en Presbyterianer, der nød stor Anseelse i sin Kirke, en af Hovedmændene i disse Forfølgelser,.

32 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Og han sagde en Gang personlig til mig, at han ansaa mig skyldig uden Dommer eller Jury. Den berømte Dr. Boyington, ligeledes en Presbyterianer, var ogsaa en af Ophavsmændene til disse skammelige Forfølgelser; og en ung Mand ved Navn Benton af samme Tros- bekjendelse aflagde Ed ved den første Arrestordre imod mig. Jeg kunde nævne mange Andre endnu, men for Kortheds Skyld vil dette være tilstrækkeligt for Øjeblikket.«

Under alle disse Prøver og Gjenvordigheder, bemærker Joseph videre, skete der mange Ting af en guddommelig Natur, som tjente til at opmuntre de Hellige og bestyrke dem i deres Tro, og han selv modtog ofte Aabenbaringer fra Herren til stor Glæde og Opbyggelse for baade sig selv og de Hellige. Saaledes modtog han i Juni Maaned s. A. hin indholdsrige Aabenbaring, som findes anført i »Pearl of Great Price« (ny Udgave), Side 1. Og atter i Juli Maaned annammede han de Aabenbaringer, som udgjøre det 24de, 25de og 26de Kapitel af Pagtens Bog.

Kort efter, at disse Befalinger bleve givne, rejste Oliver Cowdery tilbage til Hr. Whitmer i Fayette, Seneca County, N. Y., medens Joseph, som endnu boede i Harmony, Pennsylvanien, begyndte at renskrive Aabenbaringerne, som han fra Tid til anden havde mod- taget, i h\ålket Arbejde han blev hjulpen af John Whitmer, som nu boede hos ham.

Medens han saaledes var beskjæftiget, modtog han et Brev fra Oliver Cowdery i Fayette, h\ås Indhold voldte ham megen Bedrøvelse. Oliver Cowdery underrettede ham nemlig om, at han havde opdaget en Fejl i en af Aabenbaringerne, som han i Guds Navn bød Joseph at for- andre. Joseph svarede strax og spurgte Oliver, ved h\dlken M3'ndighed han paatog sig at befale ham at forandre, tage fra, eller lægge Noget til en Aabenbaring eller Befaling fra den almægtige Gud. Nogle Dage efter besøgte Joseph Fayette og fandt der ikke alene Oliver Cowdery, men hele den w^hitmerske Familie af samme Mening, og det var først efter megen Tale, Møje og Besvær, at det lykkedes Joseph at bringe dem til en rigtig Forstaaelse af Aabenbaringen, men tilsidst erkjendte de alle, at de havde fejlet, og at den omdisputerede Sætning stemte overens med Resten af Befalingerne.

I Begyndelsen af August fik Joseph Besøg af Newel Knight og Hustru fra Coles^dlle, den samme Knight, af hvem Djævelen var bleven uddreven. Knights og Josephs Hustruer vare iblandt dem, som bleve døbte i Colesville kort Tid i Forvejen, men paa Grund af Pøbelens Forfølgelse bleve de den Gang forhindrede i at erholde Haandspaalæggelse, eftersom Brødrene maatte flygte fra Nabolaget. Joseph gjorde derfor Forberedelser til at holde en lille Forsamling, hvor disse to kunde modtage Haandspaalæggelse samt nyde den hellige Nadver, i hvilket Øjemed han gik ud for at kjøbe noget Vin. Han var kun kommen et kort StA'kke Vej fra Huset, da han mødte et himmelsk Sendebud og modtog en Aabenbaring angaaende Nadverens Sakramente. Herren forbød deri Joseph og de Hellige at kjøbe Vin eller stærke Drikke af deres Fjender og befalede endvidere, at de slet ikke skulde nyde Vin til Nadverbrug, medmindre den

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 33

var ny tillavet iblandt dem selv. (Se Aabenbaringen herom, Pagtens Bog, 27de Kap.) I Henhold til denne Befaling lavede de selv noget Vin, holdt deres Forsamling, gave de to Søstre Haandspaalæggelse og havde en opbyggelig Aften sammen. Hr. Knight og Hustru rejste derpaa hjem.

Paa samme Tid begyndte der atter at ytre sig en Forfølgelsesaand imod Joseph og hans Familie i det Nabolag, hvor han boede. En vis Mand, en Methodistprædikant, opirrede nemlig Folket til Vrede og Ondskab imod Joseph ved at udsprede allehaande Usandheder om ham, og især benyttede denne Mand sin Indflydelse overfor Josephs Svigerforældre, som i længere Tid havde været Profetens Venner og havde ydet ham Beskyttelse og Bistand. Det lykkedes tilsidst Præsten at bringe Josephs Svigerfader og dennes Familie saa vidt, at de ikke længere vilde beskytte Joseph eller tro hans Lærdomme.

Sidst i August besøgte Joseph, hans Broder Hyrum samt John og David Whitmer Menigheden i Colesville. Eftersom de kjendte deres Fjenders Ondskab i dette Nabolag, havde de, før de begave sig paa Vejen, anraabt Herren i kraftig Bøn om, at han vilde for- blinde deres Fjenders Øjne, saa at de ikke kunde kjende dem, paa det de maatte faa Lejlighed til at samles med Menigheden, Deres Bønner vare ikke forgjæves; thi paa Vejen der hen og i Nærheden af Hr. Knights Hus stødte de paa et stort Antal Mænd, som arbejdede paa den offentHge Landevej, og blandt hvilke der var flere af deres værste Fjender. Disse Mænd betragtede dem nok, men kjendte dem ikke, saa Brødrene gik uforstyrret forbi dem. Samme Aften sammen- kaldte de Menigheden, gave nogle af dem Haandspaalæggelse, nøde Nadveren sammen med dem og havde en god Forsamling. Alle frydede sig i den nye Pagt, prisede deres Saligheds Gud og sang Hosianna til hans hellige Navns Ære. Om Morgenen begave Brødrene sig paa Tilbagevejen, og uagtet deres Fjender havde lovet en Dusør paa 5 Dollars til hvem som helst, der kunde give dem Underretning om deres Ankomst, saa slap de dog lykkelig og vel ud af Nabolaget uden mindste Ubehagelighed. Strax efter, at de havde forladt Byen, fik Pøbelen Underretning om, at Brødrene havde været der, hvorpaa de uopholdelig forsamlede sig, truede de Hellige og vedbleve at forurolige dem hele den Dag.

Kort efter denne Begivenhed flyttede Joseph med sin Familie til Fayette, Seneca County, N. Y., hvor han blev hjertelig modtaget af sine Brødre og Venner, efter forud at være bleven indbudt til at tage Ophold hos Hr. Whitmer, som havde hørt Tale om den Forfølgelse, der var opstaaet imod ham i Harmony.

Joseph erfarede imidlertid snart, at Satan havde forsøgt at bedrage og forføre de Hellige. En Broder ved Navn Hiram Page var saaledes kommen i Besiddelse af en ^^s Sten, ved hvilken han havde erholdt \åsse Aabenbaringer angaaende Zions Opbyggelse, Kirkens Organisation osv., som vare aldeles i Strid med de Aabenbaringer, som Joseph havde modtaget, saa vel som med det Nye Testamentes Lære. Og da han fandt, at Mange, hvoriblandt i Særdeleshed Oliver Cowdery og den whitmerske Familie, troede meget paa de Ting, som bleve frem-

84 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

satte formedelst denne Sten, tænkte han, det var bedst at adspørge Herren i saa vigtig en Sag, og erholdt i den Anledning en Aaben- baring til Oliver Cowdery, hvori Herren blandt Andet siger, at det, som var bleven aabenbaret ved denne Sten, var ikke af ham, og at Ingen skulde blive beskikket til at annamme Aabenbaringer og Be- falinger for Kirken undtagen Joseph Smith jun.

I samme Aabenbaring omtaler Herren for første Gang Beliggen- heden af det Nye Jerusalem. (Se Pagtens Bog, 28de Kap.)

Omtrent paa samme Tid modtog Joseph en anden Aabenbaring i Nærværelse af sex Ældster i Fayette, hvilken for en stor Del angik de Helliges Indsamling, Verdens Ende, de Retfærdiges Løn og de Ugudeliges Straf. (Se Pagtens Bog, 29de Kap.)

Den 26de September tog Kirkens anden Konference, som varede i tre Dage, sin Begyndelse i Fayette. Sagen om den før omtalte Sten blev taget under Behandling, og efter en indgaaende Undersøgelse forkastede Page saa vel som hele Menigheden bemeldte Sten, samt hvad dermed stod i Forbindelse, til Konferencens almindelige Glæde og Tilfredshed. Man deltog i Nadveren, gav Nogle Haandspaalæggelse og ordinerede Andre til forskjellige Embeder samt behandlede ad- skillige Menighedsanliggender. Den Helligaand var rigelig udgydt over Forsamlingerne, og Guds Kraft viste sig iblandt de Tilstedeværende, medens almindelig Enighed og god Forstaaelse herskede blandt de Hellige, der syntes opfyldte af en stærk Attraa efter at gaa ud og forkynde Sandhedens store og skjønne Principer blandt deres Med- mennesker.

Medens Konferencen endnu varede, erholdt Joseph to Aabenbaringer (se Pagtens Bog, 30te og 31te Kap.), hvori flere af Brødrene bleve kaldte til at gaa ud og prædike Evangeliet.

Kirken talte paa denne Tid omtrent 50 Medlemmer.

Da flere af Brødrene lagde megen Interesse for Dagen for de Over- blevne af Josephs Hus, Lamaniterne eller Indianerne, der boede i Vesten, hvilket Folk de vidste var lovet saa store Forjættelser af Herren i de sidste Dage, og da denne Interesse blev alt mere og mere almindelig og voxede med hver Dag, besluttede Joseph om- sider at adspørge Herren, om det var rigtigt at udsende Ældster iblandt dem, og erholdt i den Anledning en Aabenbaring, som be- myndigede Oliver Cowdery, Parley P. Pratt, Ziba Peterson og Peter Whitmer jun. til at tage ud paa Mission til Lamaniterne eller In- dianerne i Vesten. (Se Pagtens Bog, 32te Kap.) Eftersom dette var den første betydelige Mission, der blev udført af nogen Ældste i denne Kirke, og den som saadan har mere end almindelig Interesse, ville vi efter Parley P. Pratts Autobiografi gjengive hans Beretning om denne Mission i næste Kapitel.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 35

FJEEDE KAPITEL.

Missionærernes Rejse til de vestlige Stater og Lamaniterne. — De prædike, efterhaanden som de rejse. — Mødes med meget Held i Kirtland. — Parley P. Pratt arresteres og forhøres. — Undflyr sine Forfølgere. — Har en be- sværlig Rejse. — Ankommer tilligemed de Øvrige til Jackson County, Mis- souri. — Besøger i Forening med Oliver Cowdery Delaware-Indianerne. — Forvises derpaa af Indianer-Agenterne. — Raad i Independence. — Pratt vender

tilbage til Kirtland.

»Det var nu Oktober 1830. En Aabenbaring var bleven given ved Profeten, hvori Ældsterne Oliver Cowdery, Peter Whitmer jun., Ziba Peterson og jeg selv bleve beskikkede til at gaa ud i Ørken igjen- nem de vestlige Stater til Indianernes Territorium. Jeg traf Foran- staltning til min Hustrues Ophold i Whitmers Familie under min Fraværelse, tog derpaa Afsked med vore Venner og Kirken og til- traadte Rejsen tilfods.

Da vi havde rejst nogle Dage, besøgte vi en Indianerstamme i Nær- heden af Buffalo og tilbragte en Del af Dagen hos dem og under- viste dem om deres Fædres Optegnelser. De modtoge os venligt og lagde stor Interesse for Dagen, da de hørte vort Budskab. Vi for- ærede to Exemplarer af Mormons Bog til enkelte iblandt dem, som kunde læse, og droge derpaa videre til Buffalo. Der fra fortsatte vi vor Rejse omtrent 200 Mile og besøgte omsider Sidney Rigdon, min forrige Ven og Lærer i det reformerte Baptistsamfund. Han modtog os hjerteligt og viste os megen Gjæstfrihed.

Vi præsenterede ham snart en Mormons Bog og fortalte ham Bogens Historie. Han blev meget interesseret og lovede at undersøge Bogen nøje.

Vi opholdt os en Tid i denne Egn, beskjæftigede i Evangeliets Tjeneste, og gik fra Hus til Hus.

Omsider bleve Sidney Rigdon og mange Andre overbeviste om, at de ingen Myndighed havde til at administrere i Herrens Ordinancer, og at de ikke vare blevne retmæssig døbte eller ordinerede, hvorfor de kom frem og bleve døbte af os og annammede den Helligaands Gave ved Haandspaalæggelse og Bøn i Jesu Navn.

Efterretningen om vor Ankomst blev snart udbredt rundt omkring, saa vel som Nyhederne angaaende Mormons Bogs Opdagelse og de særegne Tildragelser, som vare forbundne dermed; Interessen og Be- vægelsen blev nu almindelig i Kirtland og Omegn. Folket flokkedes om os baade Dag og Nat, saa at vi tilsidst næsten ingen Tid havde til Hvile eller til at være alene. Forsamlinger bleve afholdte i for- skjellige Egne, og Mange kom for at høre os, medens Hundreder flokkedes omkring os dagligen, Nogle for at erholde Lærdom, Andre af Nysgjerrighed, Nogle for at adlyde Evangeliet, Andre for at mod- sige og forkaste det.

2 eller 3 Uger efter vor Ankomst til Nabolaget med vort Budskab havde vi døbt 127 Sjæle, og dette Antal voxede snart til et Tusinde. Brødrene fyldtes med Glæde og Lyksalighed, medens Vrede og Løgn i høj Grad gjorde sig gjældende hos Modstanderne; Troen var stærk, Glæden stor og Forfølgelsen svær.

3*

36 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Vi skrede derpaa til at ordinere Sidney Rigdon, Isaac Morley, John Murdock, Lyman Wight og mange Andre til Tjenesten, og idet vi efterlode disse til at tage Vare paa Menighederne og til at admini- strere Evangeliet, toge vi Afsked med de Hellige og fortsatte vor Rejse. 50 Mile vest for Kirtland havde jeg Lejlighed til at komme igjen- nem den Egn, hvor jeg først nedsatte mig i Ørken efter mit Gifter- maal. Vi fandt allerede hele Folket her opvakt formedelst Efter- retningen om det store Arbejde, som vi havde været ydmyge Red- skaber i Herrens Haand til at udføre i Kirtland og Omegn. Nogle ønskede at belæres om og adlyde Evangeliets Principer, og vare rede til at understøtte os og lytte til vor Prædiken, medens Andre vare fyldte med Vrede, Løgn og Misundelse.

Vi havde om Natten logeret i Simeon Carters Hus, af hvem vi bleve venligt modtagne, og vi vare just i Færd med at læse og for- klare Mormons Bog for ham, da Nogen bankede paa Døren, og en Retsbetjent traadte ind med Fuldmagt fra en Øvrighedsperson ved Navn Boyington til at arrestere mig paa en meget latterlig Beskyld- ning. Jeg efterlod Mormons Bog i Carters Hus og gik med ham 2 Mile ad en mørk, sølet Vej. En af Brødrene fulgte med mig. Vi ankom til Stedet, hvor Forhøret skulde holdes, sildig om Aftenen, fandt falske Vidner i Beredskab og en Dommer, som broutede af sin Beslutning om at ville kaste os i Fængsel for derved at prøve vor Apostel-Myndighed, som han kaldte det, skønt jeg kun var en Ældste i Kirken. Da jeg hørte Dommeren bryste sig paa denne Maade og strax gjorde den Erfaring, at Vidnerne vare fuldstændig falske, saa besluttede jeg ikke at føre noget Forsvar, men behandle den hele Sag med Foragt.

Jeg blev snart dømt til Fængsel, eller til at betale en Sum Penge, som jeg slet ikke havde. Det var nu sent paa Aftenen, og jeg blev stadig opholdt i Retten, bespottet, fornærmet og anmodet om strax at afgjøre Sagen, hvortil jeg dog for en Tid Intet svarede. Dette ud- tømte storligen deres Taalmodighed. Det var snart Midnat. Jeg bad Broder Peterson om at synge en Salme i Retten; vi sang: »O how happy are they, etc.« Dette opirrede dem endnu mere, og de ved- bleve at plage os og næsten nøde os til at ende Sagen ved at betale Pengene. Jeg bemærkede da som følger: »Tillad mig at gjøre Dem, Hr. Dommer, et Forslag med Hensyn til en endelig Afgjørelse af det, som synes at besvære Dem. Det lyder saaledes: Dersom Vidnerne, som have aflagt Vidnesbyrd i denne Sag, ville omvende sig fra deres falske S værgen, og Dommeren omvende sig fra sin uretfærdige og ugudelige Domfælden, sin Forfølgelse, Lumpenhed og sine Fornær- melser, og Alle ville knæle ned, saa ville vi bede for eder, at Gud vil tilgive eder i denne Sag.«

»Min store Bulbider, bede for mig!« sagde Dommeren. »Djævelen hjælpe os!« udbrød en Anden.

De søgte atter at faa mig til at betale Pengene, men fik intet videre Svar. Retten hævedes, og jeg blev ledsaget til et Gjæstgiversted paa den anden Side af Vejen, hvor jeg blev lukket inde til om Morgenen, da Fængselet var nogle Mile borte.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 37

Om Morgenen viste Retsbetjenten sig atter og bad mig til Frokost. Da vi havde spist, sade vi og ventede paa, at Alt skulde gjøres rede til at føre mig i Fængsel. Imidlertid kom mine Brødre til det samme Sted paa deres Rejse og kom ind for at tale med mig; jeg hviskede til dem, at de skulde fortsætte deres Rejse og lade mig varetage mine egne Affærer, idet jeg lovede snart at indhente dem. Dette gjorde de saa.

Efter derpaa at have siddet en Stund ved Ilden under Retsbetjen- tens Opsyn forlangte jeg at maatte gaa udenfor. Jeg spadserede, led- saget af ham, ud paa Torvet.

»Hr. Peabody,« sagde jeg, »er De en god Løber?«

»Nej,« svarede han, »men jeg har en stor Hund, og den er i flere Aar bleven saaledes indøvet til at assistere mig i mit Embede, at den paa mit Bud vil kunne kaste en hvilken som helst Mand tilJorden.«

»Godt, Hr. Peabody,« sagde jeg, »De nødte mig til at gaa een Mil, jeg har gaaet to med Dem; De har givet mig Lejlighed til at prædike og synge og har tillige beværtet mig med Logi og Frokost. Jeg maa nu fortsætte min Rejse; h\ds De er flink til at løbe, kan De ledsage mig. Jeg takker Dem for al Deres Godhed. Farvel, min Herre!«'

Jeg fortsatte derpaa min Rejse, medens han stod som forstenet og var ikke i Stand til at flytte Foden. Da jeg saa' dette, gjorde jeg Holdt, vendte mig om og indbød ham igjen til et Væddeløb. Han stod endnu som forstenet. Jeg fornyede nu mine Anstrengelser og forstærkede snart min Fart til noget lig en Hjorts. Han vaagnede ikke af sin Forbauselse for at kunne forfølge mig, førend jeg havde vundet maaske en 300 Alens Forspring. Jeg havde sprunget over et Gjærde og skyndte mig over Marken ad Skoven til, som laa noget til højre fra Vejen. Retsbetjenten kom nu raabende efter mig og skreg paa Hunden, at den skulde gribe mig fat. Hunden, som var en af de største, jeg nogensinde havde set, nærmede sig snart med hele sin Fyrighed. Retsbetjenten, der fulgte efter, klappede i Hæn- derne og raabte: »Af sted, af sted! tag ham, Pasop! grib ham! hør, ned med ham!« og pegede med Haanden i den Retning, hvori jeg løb. Hunden havde næsten naaet mig og var lige ved at springe paa mig, da den Tanke, hastigt som Lynet, faldt mig ind at hjælpe Retsbetjenten med at sende Hunden med fuld Fyrighed ind i Sko- ven, som nu kun laa et lille Stykke Vej foran mig. Jeg pegede med min Finger i den Retning, klappede i Hænderne og raabte ligesom Betjenten; Hunden foer forbi mig med fordoblet Fart ind i Skoven, fremskyndet af Betjenten og mig selv, og vi løb begge i samme Retning.

Da jeg havde naaet Skoven, tabte jeg snart Retsbetjenten og Hun- den afsyne og har ikke set dem siden. Jeg forandrede nu min Kurs, gik over Vejen, gjorde omkring ind i Ørken til venstre og kom til Vejen igjen for at gaa over Broen, der førte over Vermilion-Flo- den, hvor jeg blev raabt an af et halvt Dusin Mænd, som ængstelig ventede vor Ankomst til den Egn, og som nødte mig stærkt til at standse og prædike. Jeg fortalte dem, at jeg ikke kunde gjøre det denne Gang, thi en Retsbetjent var efter mig. Derefter fortsatte jeg

38 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Rejsen sex Mile længere igjennem Slud og Regn, naaede Brødrene og prædikede samme Aften for en stor Forsamling, som behandlede os godt.

Mormons Bog, som jeg lod blive i Simeon Carters Hus, da jeg blev anholdt af Betjenten, blev læst af ham med megen Eftertanke. Den gjorde et dybt Indtryk paa ham, og han rejste 50 Mile til Menig- heden i Kartland, hvor han blev døbt og ordineret til Ældste. Der- paa vendte han tilbage til sit Hjem og begyndte at prædike og døbe. En Menighed paa omtrent 60 Medlemmer blev snart organiseret paa det Sted, hvor jeg havde spillet Betjenten ovennævnte Puds med Hunden.

Vi fortsatte nu vor Rejse i nogle Dage og ankom omsider til San- dusky i det vestlige Ohio. Her boede en Indianerstamme, kaldet Wyandotterne, som vi besøgte, og her tilbragte vi flere Dage. Vi bleve vel modtagne og havde Lejlighed til at forelægge dem deres Forfædres Optegnelser. De glædede sig ved disse Tidender, ønskede os Guds Fred, og bade os skrive dem til angaaende vor Fremgang iblandt de Stammer længere Vest, der allerede vare flyttede til In- dianer-Territoriet, hvor hen disse snart ogsaa agtede at gaa.

Efter at have taget en hjertelig Afsked med disse Folk fortsatte yi vor Rejse til Cincinnati. I denne Stad tilbragte vi flere Dage og prædikede meget, dog uden videre Held. Omkring den 20de Dec. løste vi Billet ombord paa et Dampskib, der skulde afgaa til St. Louis. Efter et Par Dages Forløb ankom vi til Mundingen af Ohio- Floden, men da Floden paa den Tid var tilstoppet med Is, kunde Baaden ikke gaa længere, og derfor landede vi og fortsatte vor Rejse tilfods 200 Mile, indtil vi ankom i Nærheden af St. Louis.

Vi opholdt os nogle Dage i Illinois, omtrent 20 Mile fra St. Louis, paa Grund af en fr3^gtelig Storm med Regn og Sne, som varede noget over en Uge, indtil Sneen faldt flere Steder næsten 3 Fod dyb. Skjønt vi befandt os iblandt Fremmede, bleve vi dog venligt behandlede, vandt flere Venner og prædikede til store Forsamlinger i adskillige Nabolag.

I Begyndelsen af 1831 fortsatte vi vor Rejse og passerede igjen- nem St. Louis og St. Charles. Vi rejste der fra tilfods 300 Mile over store Sletter og igjennem sporløse Sneørkener. Der var ingen Landeveje; af Huse var der faa og langt imellem hvert. Den kolde Nordvestvind blæste hele Tiden imod os med en Skarphed, der næ- sten kunde tage Huden af vore Ansigter. Vi vandrede hele Dage fra Morgen til Aften uden at komme til Huse eller Ild, og vadede i Sne til Knæerne ved hvert Skridt; Kulden var tillige saa streng, at Sneen i næsten 6 Uger ikke smeltede paa Sydsiden af Husene, selv i Middagssolen. Vi bare paa Ryggen vore Klæder, som vi havde til at skifte med, nogle Bøger, samt Majsbrød og raat Flæsk. Paa vor Vandring spiste vi ofte vort frosne Brød og Flæsk, naar Brødet var saa haardt tilfrosset, at vi ikke kunde bide eller gjennemskjære noget af det undtagen Yderskorpen.

Efter megen Besværhghed og Udmattelse ankom vi alle til Inde- pendence, Jackson County, ved Missouris vestlige Grænse og Ud- kanten af de Forenede Stater. Dette var omtrent 1500 Mile fra Fay-

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 39

ette, N. Y., hvor vi begyndte vor Rejse, og det meste af denne Vej- længde havde vi tilbagelagt tilfods igjennem øde Landskaber paa den værste Aarstid. Det medtog omtrent 4 Maaneder, i hvilken Tid vi havde prædiket Evangeliet for Tusinder af Mennesker, deriblandt for to Indianerstammer, dobt og givet flere Hundreder Haandspaalæg- gelse og organiseret adskillige Grene af Kirken.

Dette var den forste Mission, som nogensinde blev udført af Kir- kens Ældster i nogen Stat vesten for New York, og vi vare de første Medlemmer af Kirken, som nogensinde havde været paa disse Grænser af de Forenede Stater.

To af vort Selskab toge nu Arbejde som Skrædere, medens de Andre gik over Grænselinien og begyndte en Mission iblandt Lama- niterne eller Indianerne.

Da vi kom igjennem Shaw^nee-Stammens Land, bleve vi Natten over hos dem. Næste Dag gik vi over Kansas-FIoden og kom ind iblandt Delaware-Indianerne. Vi spurgte strax efter den fornemste Høvdings Bopæl og bleve snart efter forestillede for en ældre Mand med et ærværdigt Udseende, som længe havde staaet som Hoved for Delaware-Indianerne og blev anset som den store Fader eller Sachem for 10 Nationer eller Stammer.

Han sad paa en Sofa af Pelsværk, Skind og Tæpper, foran Ilden i Midten af sin Bolig, der var et bekvemt lille Hus med to rumme- lige Værelser.

Hans Koner vare net paaklædte og bare Dragter af Kalliko og Skind, samt brugte en stor Del Prydelser af Sølv. Idet vi traadte ind i Huset, tog han os ved Haanden, bod os hjertelig Velkommen og gjorde derpaa Tegn til, at vi skulde sidde ned paa et behageligt Sæde af Tæpper eller Pelsværk. Hans Koner opvartede os efter hans Be- faling med et Blikfad fuldt af sammenkogte Bønner og Majs, hvilket viste sig at være en god Ret, om ogsaa 3 af os skiftevis maatte gjøre Brug af den samme Træske.

Der var en Tolk tilstede, ved hvis Hjælp vi begjmdte at meddele vort Ærinde og fortalte ham om Mormons Bog. Vi bade ham nu at sammenkalde sin Stammes Raad og give os Lejlighed til at blive almindelig hørte. Han lovede at ville overveje Sagen til næste Dag og anbefalede os imidlertid til en vis Hr. Pool angaaende vort Op- hold. Denne Mand var deres Smed og ansat af Regjeringen.

Han behandlede os kjærligt og godt. Næste Morgen besøgte vi igjen Hr. Anderson, den gamle Høvding, og forklarede Noget af Bogen for ham. Han var først uvillig til at sammenkalde sit Raad, gjorde flere Undskyldninger og nægtede endog tilsidst at ville gjøre det, da han altid havde været imod at anbefale Missionærer til sin Stamme.

Vi vedbleve vor Samtale lidt længere, indtil han endelig begyndte at forstaa Bogens Beskaffenhed. Da forandrede han sit Sind, blev pludselig interesseret og bad os afbryde vor Samtale, indtil han fik sammenkaldt et Raad. Han skikkede derpaa et Sendebud afsted, og i Løbet af en Time havde ca. 40 Mænd samlet sig omkring hans Bopæl, h\dlke efter at liave taget os ved Haanden satte sig ned i Stilhed og ventede paa en alvorlig og værdig Maade paa Forkyn-

40 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

delsen af det, vi havde at meddele. Høvdingen anmodede os nu om at fortsætte, eller rettere at begynde forfra igjen og fuldende vor Beretning.

Oliver Cowdery holdt derpaa følgende Tale:

»Bedagede Høvding og ærværdige Raad af Delaware-Stammen! Det glæder 08 ved denne Lejlighed at tale til eder som vore røde Brødre og Venner! Vi have rejst en lang Vej, ja fra den opgaaende Sol for at bringe eder glade Tidender; vi have vandret igjennem Ørkener, sejlet over de dybe og brede Floder og vadet gjennem den dybe Sne midt under Vinterens barske Storme, for at meddele eder de store Nyheder, som nylig ere komne os for Øre, og som ville gjøre den røde Mand godt saa vel som den hvide.

En Gang vare de røde Mænd mange; de beboede Landet fra Hav til Hav — fra Solens Opgang til dens Nedgang; det ganske Land var deres; den Store Aand gav det til dem, og ingen Hvid boede iblandt dem. Men nu ere de faa i Antal, deres Besiddelser ere smaa, og de Hvide ere mange.

For Tusinder af Nymaaneder siden, da de røde Mænds Forfædre boede i Fred og besade det ganske Land, talede den Store Aand til dem og aaben- barede sin Lov og Villie samt megen Kundskab til deres vise Mænd og Pro- feter. Dette nedskreve disse i en Bog tilligemed deres Historie og de Ting, som skulde vederfares deres Børn i de sidste Dage. Denne Bog blev skreven paa Guldplader og nedarvedes fra Fader til Søn i mange Tidsaldere og Gene- rationer. Paa den Tid trivedes Folket og blev stort og mægtigt; de dyrkede Jorden, byggede Huse og Stæder, og havde i Overflod alle gode Ting, ligesom de Hvide nu have. Men de bleve ugudelige; de dræbte hverandre og udgøde meget Blod; de myrdede ogsaa deres Profeter og vise Mænd og søgte at øde- lægge Bogen. Den Store Aand blev vred og vilde ikke mere tale til dem ; de erholdt ikke flere gode og vise Drømme, ikke flere Syner; den Store Aand sendte ikke flere Engle iblandt dem. Og Herren befalede Mormon og Moroni, deres sidste vise Mænd og Profeter, at skjule Bogen i Jorden, saa at den kunde blive bevaret i Sikkerhed og blive funden og gjort bekjendt i de sidste Dage for de Hvide, som skulde besidde Landet, saa at disse igjen kunde gjøre den bekjendt for de røde Mænd, i den Hensigt atter at give dem Kund- skab om den Store Aands Villie og bringe dem under hans Naade. Og der- som, de røde Mænd da vilde modtage Bogen og lære de Ting, som ere skrevne i den, samt handle i Overensstemmelse dermed, skulde deres Rettigheder og Privilegier blive dem gjengivne; de skulde ophøre at kæmpe og dræbe hver- andre; de skulde blive til eet Folk og dyrke Jorden i Fred, i Forening med dem af de Hvide, som vare villige til at tro og adlyde den samme Bog, og blive gode Mænd og leve i Fred. Da skulde de røde Mænd blive stærke og have i Overflod at spise og gode Klæder at iføre sig; de skulde blive be- naadede af den Store Aand og være hans Børn, medens han vilde være deres Store Fader og tale med dem, samt paany oprejse Profeter og vise og gode Mænd iblandt dem, som skulde lære dem mange Ting.

Denne Bog, som indeholdt disse Beretninger, blev skjult i Jorden af Mo- roni i en Høj, som han kaldte Cumorah, hvilken Høj er beliggende i Staten New York tæt ved Landsbyen Palmyra i Ontario County.

I samme Egn levede der en ung Mand ved Navn Joseph Smith, som bad meget til den Store Aand om at maatte lære Sandheden at kjende, og den Store Aand sendte en Engel til ham, som fortalte ham, hvor denne Bog var skjult af Moroni, samt befalede ham at gaa og finde den. Følgelig gik han til Stedet, gravede i Jorden og fandt Bogen skreven paa Guldplader.

Men den var skreven i de røde Mænds Forfædres Sprog, og derfor kunde den unge Mand, som var en Hvid, ikke forstaa den, men Engelen underviste ham, gav ham Kundskab om Sproget og viste ham, hvorledes han skulde oversætte den. Derpaa oversatte han den i de Hvides Sprog, skrev den paa Papir og lod den trykke, hvorpaa han publicerede og udspredte Tusinder af den iblandt de Hvide og sendte os derpaa med nogle Exemplarer af den til de røde Mænd for ogsaa at bringe dem disse Nyheder.

Saaledes ere vi nu komne fra ham, og her er et Exemplar af Bogen, som

JOSEPH SMITHS XE'\'^ETSLØB 41

vi nu ville forære vor røde Ven, Delawarernes Høvding, og som vi haabe han vil lade blive læst og gjort bekjendt iblandt hans Stamme; den vil gjøre dem godt.«

Vi skjænkede derpaa Høvdingen en Mormons Bog. Der var et Ophold i Raadet og nogen Samtale i deres eget Sprog, hvorpaa Høvdingen gav følgende Svar:

»Vi ere i Sandhed taknemmelige mod vore hvide Venner, som have rejst saa langt og gjort sig saa megen Umage for at meddele os gode Tidender, og i Særdeleshed for denne Efterretning angaaende vore Fædres Bog. Det gjør os saa glade herinde (her lagde han sin Haand paa sit Hjerte). Det er nu Vinter, vi ere Nybyggere paa dette Sted; Sneen er dyb, vore Kreaturer og Heste dø, og vore "Wigwams (Hytter) ere daarlige. Vi have meget at bestille til Foraaret — bygge Huse, indhegne og lave Marker; men vi ville bygge et Raadhus og samles, og I skulle da tale til os og lære os mere om vore Fædre og den Store Aands Villie.«

Vi logerede igjen hos Hr. Pool, fortalte ham om Bogen og havde en behagelig Samtale med ham ; han blev siden en Troende, en Vel- ynder af Bogen og tjente os som Tolk.

Vi vedbleve i flere Dage at undervise den gamle Høvding og mange af hans Stamme. Interessen blev større og større for hver Dag, indtil omsider næsten den hele Stamme begyndte at paavirkes af Aanden til at stille Sporgsmaal og til at imdersøge disse Ting for sig selv.

Vi fandt Mange iblandt dem, som kunde læse, og til dem for- ærede vi Exemplarer af Bogen, idet vi samtidig fortalte dem, at det var deres Forfædres Bog. Nogle begyndte at glæde sig saare og gjorde sig Umage for at fortælle Nyhederne til Andre i deres eget Sprog.

Bevægelsen naaede snart Grænse-Settlementerne i Missouri, og det opirrede Indianer-Agenterne og de sekteriske Missionærer til Mis- undelse og A-vånd i den Grad, at vi fik Befaling til at forlade Stedet som Fredsforstyrrere, og de truede os endog med Militærmagt, h\'is vi ikke strax forfojede os bort.

Vi forlode følgelig Indianernes Land, kom over Grænsen og be- gyndte at arbejde i Jackson County, Missouri, iblandt de Hvide, hvor \i bleve vel modtagne, og hvor vi havde Lejlighed til at afholde Forsamling samt døbe og lægge Nogle til Menigheden.

Saaledes endte vor første Mission til Indianerne, paa hvilken vi havde prædiket Evangeliet i sin Fylde og omdelt deres Forfædres Optegnelser iblandt tre Stammer, nemlig: Catteraugus-Indianerne i Nærheden af Buffalo, New York, Wyandotterne ved Ohio og Dela- warerne vesten tor Missouri.

Vi haabe, at naar Guds Tjenere en Gang i Fremtiden gaa frem med Kraft til Josephs Overblevne, de da maa finde nogen god Sæd endnu gro i deres Hjerter af den, der blev saaet af os i hine tid- lige Dage.«

Den 14de Feb. 1831 samledes Brødrene til Raad i Independence, hvori det blev bestemt at sende Parley P. Pratt tilbage til Østen for at afgive Rapport til Kirkens Præsidentskab om deres Mission etc. Han begav sig strax paa Vejen og ankom efter en møjsommelig

42 JOSEPH SMIIHS LEVXETSLØB

Rejse til Kirtland, Ohio, i Marts Maaned, hvor han blev hjertelig modtaget af de Hellige og Joseph, som under Pratts Fraværelse var flyttet fra Staten New York til Kirtland.

FEMTE KAPITEL.

Joseph vedbliver at modtage Aabenbaringer. — Besøges af Oreon Pratt; en Tid efter af Sidney Eigdon og Edward Partridge. — Kirkens tredie Konfe- rence. — Joseph og de Hellige flytte til Kirtland, Ohio. — Falske Aands- paavirkninger. — En mirakuløs Helbredelse. — Kirkens fjerde Konference. — Josephs første Tur til Missouri. — Beliggenheden af det Nye Jerusalem aaben- bares. — Zions Land helliges og indvies til de Helliges Indsamling. — Tempel- pladsen i Jackson County indvies i otte Mænds Nærværelse. — Kirkens femte Konference. — Beskrivelse over Zions Land. — Joseph og Andre rejse til- bage til Kirtland.

Imidlertid vedblev Joseph fremdeles at modtage Aabenbaringer fra Tid til anden, og ved saaledes gradvis at erholde forøget Lys og Kundskab om Guds Riges AnHggender blev han i Stand til under Kirkens stadige Væxt og Trivsel at røgte sit høje og ansvarsfulde Kald med Ære. Dog var baade han og Kirken endnu i sin Barndom, og eftersom Evangeliet, der nu var gjengivet, næsten i alle Hen- seender var saa forskjelligt fra den saakaldte Kristendom, der var bleven grundlagt af Menneskene, fandt han det ofte nødvendigt at adspørge Herren, naar Nogen kom til ham for at søge Raad eller for at faa Herrens Villie at vide angaaende dem selv. Saaledes modtog han i Oktober Maaned 1830 en Aabenbaring til Ezra Thayre og Northrop Sweet, som Læseren ^'il finde anført i Pagtens Bog, 33te Kapitel.

I Begyndelsen af November s. A. kom Orson Pratt og besøgte Jo- seph i Fayette. Orson var nylig bleven døbt af sin Broder Parley P. Pratt i Canaan, New York, paa hans 19aarige Fødselsdag, den 19de Sept. 1830. Ifølge hans Begjær efter at forstaa sine Pligter og at ^åde Herrens Villie angaaende sig selv, adspurgte Joseph Herren og erholdt en Aabenbaring til ham, hvori han blev paabudt strax at drage ud og prædike Evangeliet. (Se Pagtens Bog, 34de Kap.)

Orson Pratt var fra den Tid af og til sin Død en ivrig og trofast Arbejder i Herrens Vingaard og i lang Tid en af Kirkens store og fremragende Mænd. Han var ogsaa bekjendt for sin store Kundskab og Uddannelse, ikke alene i theologisk Henseende, men ogsaa i næ- sten enhver Gren af Filosofien og Viden.?kaben, ved Siden af hvilket han udmærkede sig ved en Sagtmodighed og Ydmyghed, som kun faa Mænd med hans Evner og Kundskab have udvist.

I December Maaned kom Sidney Rigdon tilligemed Edward Par- tridge til Joseph i Fayette for at adspørge Herren, og Joseph annam- mede en Aabenbaring, hvori Sidney Rigdon fik Befaling til at for- bhve en Tid hos ham i Fayette og skrive for ham; siden skulde Jo- seph rejse med ham til Kirtland. (Se Pagtens Bog, 35te Kap.)

Sidney Rigdon, som snart blev en af Kirkens Hovedmænd og Jo-

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 43

sephs første Raadgiver, var født i St. Claire Sogn, Alleghany County i Pennsylvanien, den 19de Feb. 1793. Hans Fader døde, da han kun var 17 Aar gammel. Han forblev hjemme paa sin Faders Gaard og arbejdede som Agerdyrker, indtil han var 25 Aar gammel. Paa denne Tid begyndte han alvorligt at skjænke Religionen Opmærksomhed og sluttede sig til et religiøst Samfund, kaldet de Regulære Baptister, i hvilket Samfund han snart blev ansat som Prædikant og lagde da Agerdyrkningen tilside. Den 12te Juni 1820 giftede han sig med Phebe Brook. Efter at han havde været Prædikant i hen ved 3 Aar, fik han Ansættelse som Præst for det fornemste Baptistsamfund i Staden Pittsburg, hvor han snart blev yndet som en god Taler og blev højt elsket og respekteret baade af sin egen Menighed og af Folket i Almindelighed. I August 1824, da han havde indehavt denne Stilling i omtrent 2^/2 Aar, forbausede han sin Menighed ved at fortælle dem, at han ikke længere kunde tro de Lærdomme, som han skulde prædike, og som de troede, og derfor vilde han opgive sit Embede. Han forlod derpaa denne sin anselige Stilling og arbej- dede i to Aar som Garversvend. Imidlertid blev han bekjendt med en Mand ved Navn Alexander Campbell fra Irland — en berømt Mand i den religiøse Verden — samt med en vis Walter Scott, en Skot- lænder af Fødsel, som havde været Medlem af den skandinaviske Menighed i Pittsburg og var udtraadt af Samfundet samtidig med Sidney Rigdon. Disse tre Mænd bleve nu Grundlæggere af en ny Sekt, som kaldes Campbelliter. Rigdon begyndte da atter at prædike, efter at han var flyttet til Bainbridge, Geuaga County i Ohio, og vandt snart igjen stor Berømmelse som en grundig og duelig Taler. De Principer, som han mest udviklede, vare Tro, Omvendelse, Daab og den Helligaands Gave, som det Nye Testamente lærer, og som de Sidste-Dages Hellige nu lære. Mange, som troede hans Lærdomme, flokkedes om ham og bleve døbte, og han oprettede store Menig- heder overalt i denne Del af Staten. Han led undertiden stor For- følgelse af sine Modstandere; thi de Lærdomme, som han lærte, havde for megen Sandhed i sig til at blive antagne af den store Mængde; men han vedblev utrættelig at prædike, Forfølgelsen stand- sede omsider tildels, og hans Indflydelse tiltog mere og mere iblandt Folket. Hans Tilhængere traf endog Forberedelser til at bygge ham en passende Bolig, da han var fattig, og Verdens Gods ikke var no- gen Fristelse for ham, thi hans Tanker dvælede bestandig ved det Aandelige. Hans Stilling var derfor helt smilende og behagelig, da han saaledes om Efteraaret 1830 blev besøgt af Parley P. Pratt og hans Brødre. Pratt havde forhen været Prædikant i Rigdons Menig- hed. Efter at være bleven overbevist om Mormons Bogs Guddomme- lighed og om Præstedømmets Gjengivelse, var han strax rede til atter at opgive en agtet og æret Stilling; thi i samme Øjeblik, som han antog »Mormonismen«, vidste han, at han vilde tabe de fleste af sine forrige Venner tilligemed sin Anseelse og gode Udsigter i Verden; men dette afskrækkede ham ikke, han valgte hellere at ad- lyde Sandheden og tage imod Følgerne; efter derfor at have be-

44 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

kjendtgjort sin Hensigt for sin Hustru, der var villig til at følge ham, bleve de begge døbte.

Om Edward Partridge, som samtidig med Sidney Rigdon besøgte Joseph, skriver denne, at han var et sandt Mønster paa Gudfrygtig- hed og en af Herrens store Mænd, bekjendt for sin Standhaftighed indtil Enden. Den Ilte Dec, nogle faa Dage efter hans Ankomst til Fayette, blev han døbt af Joseph selv, som siden ogsaa ordinerede ham til Kirkens første Biskop. (Se Pagtens Bog, 36te og 41de Kap.)

Allerede inden Aarets Udgang havde Joseph begyndt at oversætte Bibelen ved Hjælp af den Almægtiges Inspiration; thi den Hellige Skrift, som vi nu have den, oversat af uinspirerede Mænd, er mange Steder utydelig og meget besværlig at forstaa, og derfor var det nød- vendigt, at Herren skulde inspirere sin Tjener Joseph til at over- sætte den ved samme Aand, som Profeterne og Herrens Tjenere op- rindelig skreve den. Sidney Rigdon assisterede Joseph med dette Ar- bejde ved at skrive for ham. Der var den Gang ogsaa mange Gis- ninger og megen Tale iblandt de Hellige angaaende de Bøger, der nævnes og henvises til paa forskjellige Steder, baade i det Gamle og Nye Testamente, men som nu ingensteds ere at finde; saaledes nævner Judas i det Nye Testamente »Enoks Profeti, den Syvende fra Adam«. Til Glæde for de Hellige aabenbarede Herren igjennem Joseph en Del af denne Enoks Profeti, som findes i »Pearl of Great Price« (ny Udgave), Side 8.

Kort derefter bleve de Hellige i Staten New York befalede at ind- samles til Ohio (Pagtens Bog, 37te Kap.), hvilket var den første Aabenbaring, som Herren i denne Uddeling gav i Henseende til Ind- samlingen.

Den 2den Januar 1831 afholdt Kirken sin tredie Konference i Hr, Whitmers Hus i Fayette. Medlemmernes Antal var den Gang steget til henved et Hundrede i Staten New York. Foruden Kirkens almin- delige Anliggender, som bleve behandlede i denne Konference, modtog Joseph en vigtig Aabenbaring til de Hellige, hvori der iblandt Andet blev dem lovet, at Herren vilde give dem et Arveland, som de skulde eje for bestandig, dersom de vilde søge det af deres ganske Hjerte. (Se Pagtens Bog, 38te Kap.)

Ikke længe efter Afholdelsen af denne Konference kom der en Mand til Joseph ved Navn James Covill, som havde været Baptist- præst i omtrent 40 Aar, og gjorde Pagt med Herren, at han vilde adlyde hvilken som helst Befaling, der blev ham givet igjennem Jo- seph; men da Herren derpaa i en Aabenbaring (Pagtens Bog, 39te Kap.) befalede ham at adlyde Evangeliets Fylde, saaledes som det var bleven aabenbaret ved Joseph, vendte Covill sig alligevel bort og faldt tilbage til sine forrige Grundsætninger og Folk. I en derpaa følgende Aabenbaring til Joseph og Sidney Rigdon sagde Herren, at Aarsagen, hvorfor James Covill forkastede Befalingen, som blev ham given, var, at Satan fristede ham og indgav ham Frygt for Forføl- gelse. (Se Pagtens Bog, 40de Kap.)

Sidst i Januar forlod Joseph og hans Hustru Fayette og rejste med Brødrene Sidney Rigdon og Edward Partridge til Kirtland i

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 45

Ohio omtrent 200 Mile vest for Fayette. Joseph og hans Hustru ble ve der venligt modtagne og tilbødes et Hjem i Broder Newel K. Whitneys Hus, hvor de derpaa opholdt sig i flere Uger, i hvilken Tid de nøde al den Opmærksomhed og Godhed, de kunde vente sig. Joseph fandt, at de Hellige i Kirtland bestræbte sig for at gjøre Herrens Villie, saa vidt som de forstode den, omendskjønt nogle for- underlige Ideer og falske Aander havde indsneget sig iblandt dem. Ved en viis og forstandig Fremgangsmaade hjalp han dem imidlertid til snart at overvinde disse falske Aander, hvilke let bleve opdagede ved Aabenbaringens Lys, som han var i Besiddelse af.

Strax efter, at Joseph var rejst til Kirtland, begyndte de Hellige i Staten New York i Lydighed til Aabenbaringen, som var given derom, at udvandre til de nordlige Dele af Staten Ohio, fornem- melig til Kirtland og Omegn, hvilket Sted Herren havde udvalgt til en af Zions Staver. Denne Udvandring foretoges om Foraaret 1831, og allerede i April og Maj Maaned begyndte de Hellige at ankomme til Kirtland.

Ifølge foregaaende Forjættelse og i en Forsamling af 12 Ældster gav Herren en Aabenbaring, der indeholder en Del af Kirkens Love. (Se Pagtens Bog, 42de Kap.) I nævnte Aabenbaring bleve tillige alle Ældsterne, undtagen Joseph Smith og Sidney Rigdon, befalede at gaa ud to og to, for at prædike Evangeliet, og de Hellige bleve be- falede at bede meget til Herren, saa vilde han i sin egen belejlige Tid aabenbare dem Stedet, hvor det Nye Jerusalem skulde bygges.

Kort derefter kom der en Kvinde til Joseph, som fremsatte den Paa- stand, at hun modtog Aabenbaringer om Bud og Love vedrørende Kirkens Bestyrelse etc. Joseph adspurgte Herren derom og erholdt atter som Svar, at Ingen uden han (Joseph) var eller vilde blive beskikket til at modtage Aabenbaringer i denne Henseende, saa længe som han levede og forblev trofast. (Se Pagtens Bog, 43de Kap.)

Sidst i Februar bød Herren (Pagtens Bog, 44de Kap.), at de Ældster, som vare rejste paa Mission, skulde samles i Kirtland, hvor det blev bestemt at afholde en Konference i næstfølgende Juni Maaned.

Paa denne Tid, skriver Joseph, bleve mange falske Fortællinger og taabelige Historier publicerede i Bladene og udspredte i alle Ret- ninger, for at Folk ikke skulde undersøge Sagen og antage Troen, men til de Helliges Glæde, som maatte kæmpe mod alskens For- domme og Ondskab, gav Herren den 7de Marts en særdeles opbyg- gende Aabenbaring, i hvilken mange Spaadomme af en meget vigtig Natur, baade angaaende de Helliges og Verdens Fremtid, bleve aaben- barede. Det blev befalet de Hellige at samle deres Formue med eet Hjerte og eet Sind for at kjøbe et Arveland, som Herren skulde vise dem. Dette Arveland skulde være Stedet, hvor det Nye Jerusa- lem eller Zion skulde bygges. (Se Pagtens Bog, 45de Kap.)

Dagen efter, den 8de Marts, modtog Joseph en Aabenbaring an- gaaende den Helligaands Gave, og atter en anden, som befalede ham at beskikke John Whitmer til Historieskriver for Kirken. (Se Pagtens Bog, 46de og 47de Kap.)

46 JOSEPH SMITgS LEVNETSLØB

Endnu samme Maaned bleve de Hellige i Klitland befalede at be- rede sig for Modtagelsen af deres Brødre, som skulde komme efter fra New York og dele Land med dem, saa at Alle kunde blive forsør- gede, indtil Herren vilde give dem Befaling til at samles i deres Arve- land. (Se Pagtens Bog, 48de Kap.)

Paa samme Tid kom Leman Copley af Kvækernes Sekt og annam- mede Evangeliet. Han lod til at være oprigtig, men havde dog be- holdt den Mening, at Kvækerne havde Ret i nogle visse Punkter af deres Lære, hvorfor Joseph adspurgte Herren for at faa en mere fuldkom- men Forstaaelse om disse Ting, og modtog derfor en Aabenbaring (Pagtens Bog, 49de Kap.), hvori den forønskede Oplysning gaves. Sidney Rigdon, Parley P. Pratt og Leman Copley bleve derpaa be- skikkede til at gaa og prædike Evangeliets Fylde for Kvækerne, som dog ikke syntes modtagelige for samme, idet nævnte Ældster kort efter uden Held besøgte et af deres Settlementer i Nærheden af Cleveland, Ohio.

Imidlertid fortsatte Joseph sit Arbejde med Bibeloversættelsen, saa vidt som Tiden tillod ham det, og i Maj Maaned, da en Del Ældster vare samlede for at drøfte Aarsagen til de forskjellige Aan- der, der ytrede sig omkring i Landet, henvendte Joseph sig atter til Herren for at faa Oplysning i saa Henseende og modtog derom en Aabenbaring, som findes i Pagtens Bog, 50de Kapitel.

Om Tilkjendegi velsen af disse Aander skriver Parley P. Pratt saa- ledes: »Da jeg rejste omkring i de forskjellige Egne, viste der sig nogle meget forunderlige Aandspaavirkninger, som vare af en mere modbydelig end opbyggende Natur. Nogle Personer syntes at besvime og gjøre uanstændige Gebærder, medens deres Aasyn bleve fortrukne i en forfærdelig Grad. Andre syntes at falde i en Slags Henrykkelse og fik Krampeanfald, medens atter Andre syntes at have Syner og Aabenbaringer, som slet ikke vare opbyggende, og som heller ikke vare i Overensstemmelse med Evangeliets Aand og Lære. Kort sagt, en falsk og løgnagtig Aand syntes at arbejde sig ind i Kirken. Alle disse Ting vare nye og fremmede for mig, og havde oprindelig be- gyndt at vise sig i Kirken under vor Fraværelse og før Præsident Smith ankom fra New York. Vi erkjendte vor Svaghed og Uerfaren- hed, og af Frygt for at begaa Fejl ved Bedømmelsen af disse aande- lige Paavirkninger, begave vi os (John Murdock og jeg) tilligemed nogle andre Ældster til Joseph Smith, og bade ham adspørge Herren angaaende disse Aander og Aabenbaringer.«

Efter at disse Brødre derpaa havde forenet sig i Bøn i Josephs Oversætterværelse, dikterede han i deres Nærværelse ovennævnte Aabenbaring.

»Hver Sætning,« bemærker Pratt videre, »blev udtalt sagte, men meget tydelig, og med et Ophold imellem hver af tilstrækkelig Længde til, at den kunde nedskrives af en almindelig Skriver. Dette var Maaden, hvorpaa alle hans Aabenbaringer bleve dikterede og nedskrevne. Der var aldrig nogen Uvished, Tilbagelæsning eller Gjen- nemseen af det allerede Skrevne for at fastholde Tankens Traad; ikke heller blev nogen af disse Meddelelser underkastet Revision eller

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 47

Forandring. Som han dikterede det, saaledes stod det de Gange, jeg har været Vidne dertil, og jeg var nærværende og kan bevidne flere saadanne Meddelelser dikterede, hver paa flere Sider.«

Om et Tilfælde af mirakuløs Helbredelse, som samtidig fandt Sted i Kirken, skriver Parley P. Pratt saaledes:

»Omtrent paa denne Tid var der en ung Dame, som laa meget syg af en langvarig Feber hos en Familie, der benyttede et af Hu- sene paa Isaac Morleys Landejendom i Kirtland. Mange af Kirkens Folk havde besøgt hende og bedet med hende, men Alt til ingen Nytte. Hun syntes at være lige ved Døden, men vilde ikke samtykke i at have Lægehjælp. Dette forbitrede storligen hendes Slægt, som tilligemed mange af Folket i Nabolaget vare meget opbragte og vrede, idet de sagde: Disse ugudelige Bedragere ville lade hende ligge og dø foruden en Læge for deres Overtros Skyld, men hvis de gjøre det, ville vi sagsøge dem derfor.

Under disse Omstændigheder gik Præsident Smith, jeg selv og nogle andre Ældster for at besøge hende. Hun var saa svag, at Ingen var bleven tilladt flere Dage i Forvejen at tale højere i hendes Nærværelse end blot Hvisken, ja endog Døren paa Blokhuset, hvor hun laa, var behængt med Klæder for at forhindre Larm fra at trænge ind.

Vi knælede ned og bade alle skiftevis højt, hvorefter Præsident Smith rejste sig, gik hen til Sengen, tog hende ved Haanden og sagde med høj Røst: »I Jesu Kristi Navn, staa op og gaa!« Hun stod strax op, blev paaklædt af en Kvinde, som var ved Haanden, gik hen til en Stol foran Ilden og satte sig, og deltog derpaa i Af- syngelsen af en Salme. Huset blev snart overfyldt af Mennesker, og den unge Dame rejste sig og gav hver af dem Haanden, eftersom de kom ind, fra hvilken Stund hun var fuldkommen helbredet.«

I samme Maaned (Maj) tilkjendegav Herren sin Villie for sin Tjener Joseph angaaende Colesville- Menighedens Bosættelse for en Tid i Thompson (et Sted ikke langt fra Kirtland), efter den Forenede Or- dens Regler, om hvilken Orden Aaabenbaringen indeholder nogle Love. (Se Pagtens Bog, 51de Kap.)

Den 3die Juni forsamledes de Ældster, som ifølge Herrens Be- faling vare rejste ud for at prædike Evangeliet, fra de forskjellige Dele af Landet, hvor de havde arbejdet, og afholdt den forudbestemte Konference i Kirtland. Mange Lærdomme og Instruxer bleve ved denne Lejlighed fremsatte af Joseph, som talede med stor Kraft og fuld af den Helligaand. Flere af Brødrene bleve udvalgte ved Aaben- baring og ordinerede til Højpræster eller et højere Embede i det Melkisedekske Præstedømme efter Guds Søns hellige Orden. Dette var første Gang, at dette Præstedømmes Myndighed tilfulde blev paalagt Ældsterne i denne Uddeling, thi før den Tid var ingen af Brødrene bleven ordineret til højere Embede i Præstedømmet end til en Æld- stes Embede, med Undtagelse af Joseph og Oliver Cowdery, der, som forhen meddelt, vare blevne paalagte Apostelskabet af Peter, Jakob og Johannes. Dette var Kirkens fjerde Konference, og Medlemmer- nes Antal var nu steget til henved to Tusinde.

48 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Strax efter Konferencen modtog Joseph en Aabenbaring (Pagtens Bog, 52de Kap.), hvori Herren befalede ham og henved 30 andre af Ældsterne, at rejse mod Vesten to og to for at prædike Evangeliet og oprette Grene af Kirken, hvor som helst Folket vilde annamme deres Vidnesbyrd. Disse Ældster skulde begive sig ad forskjellige Veje og møde sammen til Konference i de vestlige Dele af Missouri omtrent lOOO Mile vesten for Kirtland. Herren lovede ogsaa, at saa- fremt hans Ældster vare trofaste, skulde deres Arveland bHve be- kjendtgjort for dem, og sagde, at det da var i deres Fjenders Be- siddelse.

Kort derefter modtog Joseph en Aabenbaring til Sidney Gilbert (Pagtens Bog, 53de Kap.) og en anden (54de Kap.) til Newel Knight, hvori Colesville-Menigheden, som havde opholdt sig i Thompson nogle Uger, ligeledes blev befalet at bryde op og drage til Missouri, Disse Befalinger bleve adlydte, og Brødrene begyndte strax at drage vestover to og to i Følge.

Medens Joseph gjorde Forberedelser til Rejsen, modtog han endnu to Aabenbaringer. (Se Pagtens Bog, 55de og 56de Kap.)

Den 19de Juni forlod derpaa Joseph tilligemed Sidney Rigdon, Martin Harris, Edward Partridge, Wm. W. Phelps, Joseph Coe og Sidney Gilbert og Hustru Kirtland for at rejse til Missouri ifølge Aabenbaringen. De rejste med Vogne, Kanalbaade og Postkareter til Cincinnati. Der havde Joseph en religiøs Samtale med Hans Ærvær- dighed Walter Scott, en af Campbel Ilternes Fædre og Sidney Rigdons forrige Medarbejder. Joseph skriver, at denne Mand udviste en saa bitter Aand imod det Nye Testamentes Lære, hvor det hedder: »Disse Tegn skulle følge dem, som tro,« at han ikke troede at have oplevet noget Lignende.

Fra Cincinnati til Louisville, Kentucky, rejste Selskabet med Damp- baad, og efter tre Dages Ophold i sidstnævnte By videre med Damp- skib til St. Louis. Fra denne Stad rejste Joseph, Harris, Phelps og Partridge tilfods til Independence, Jackson County, Missouri, hvor til de ankom omtrent midt i Juli, medens Resten af Selskabet ankom tilvands nogle Dage efter. Deres Sammenkomst med Brødrene, som bleve sendte did Vinteren forud, og som længe havde ventet paa Jo- seph og hans Brødres Ankomst, var et herligt Møde og saa hjerte- ligt, at mange af Brødrene fældede Taarer ved atter at se hverandre.

Kort efter deres Ankomst hertil annammede Joseph en Aaben- baring (Pagtens Bog, 57de Kap.), hvorved Brødrenes store Længsel blev tilfredsstillet i Henseende til det af Herren lovede Arveland og Stedet, hvor det Nye Jerusalem skulde bygges. Herren sagde i denne Aabenbaring, at Independence var Stadens Centrum, og at en Plet til Templet laa mod Vest paa et Sted, som ikke var langt fra Raadhuset.

I den samme Aabenbaring bleve de Hellige underrettede om, at det var Visdom at kjøbe Land i hele Egnen rundt omkring, saa at de kunde faa Landet til en evig Arv. Sidney Gilbert blev ved Aaben- baring beskikket til at være Agent for Kirken, i hvilken Egenskab han modtog Penge til Opkjøb af Land til de Helliges Bedste. Ed-

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 49

ward Partridge, som tidligere var bleven ordineret til Biskop med to Raadgivere til sin Bistand, fik Befaling til at uddele til de Hellige deres Arvelodder i Forhold til deres Familier. Det blev ogsaa befalet Biskoppen og Agenten at gjøre Forberedelser for de af de Hellige, som vare undervejs fra Staten Ohio, saa de ved deres Ankomst kunde blive nedsatte paa deres Arvelodder. Sidney Gilbert blev end- videre befalet at oprette en Butik og nedsætte sig som Kirkens Kjøb- mand og sælge Varer uden Bedrageri, samt anvende de derved ind- komne Penge til at kjøbe Land for. William W. Phelps fik Befaling til at forblive paa Stedet og indrette sig som Bogtrykker for Kirken. Disse BefaUnger skrede derpaa Brødrene til at sætte i Udførelse.

Den første Søndag efter Brødrenes Ankomst til Jackson County prædikede William W. Phelps for en stor Forsamling, i hvilken nogle af de forskjellige Menneskeracer paa Jorden vare repræsenterede. Saa- ledes var der flere Indianerfamilier, et betydeligt Antal Negre og en Mængde Hvide af forskjellige Nationer tilstede, hvilket som et Hele afgav et levende Billede paa Vesten.

I denne Uges Løb ankom Colesville-Menigheden, og Herren gav strax efter (den 1ste August) en Aabenbaring (Pagtens Bog, 58de Kap.), hvori han revser nogle af Brødrene og forudsiger megen Træng- sel over de Hellige. Han siger: »1 kunne ikke nu for Tiden med eders naturlige Øjne se Guds Hensigt med Hensyn til de Ting, der skulle komme herefter, og den Herlighed, der skal følge efter megen Trængsel. Thi efter megen Trængsel kommer Velsignelsen. Derfor skal Dagen komme, da I skulle krones med megen Herlighed. Ti- men er ikke kommen endnu, men er nær. Ihukommer dette, som jeg siger eder forud, at I kunne lægge det paa Hjerte, og tage imod det, der skal følge efter.«

Denne besynderlige Profeti kunde de Hellige den Gang ikke let forstaa, da' der paa den Tid ingen Udsigter var til Trængsel, men siden lærte de ved Erfaring og ved Profetiens bogstavelige Opfyldelse at forstaa, hvad den i Virkeligheden mente.

Den 2den August hjalp Joseph Menigheden fra Colesville med at lægge Grundvolden til det første Hus som en Begyndelse til Zions Opbyggelse i Kaw Distrikt, tolv Mile vesten for Independence. Tøm- meret blev baaret og lagt paa sin Plads af tolv Mænd, til Ære for de tolv Israels Stammer. Paa samme Tid blev Zions Land formedelst Bøn helHget og indviet til Herren, for de Helliges Indsamling. Ind- vielsesbønnen blev opsendt af Ældste Sidney Rigdon. Den 3die Au- gust, Dagen efter, blev Tempelpladsen lidt vesten for Independence indviet i otte Mænds Nærværelse; syv af disse vare Joseph, Rigdon, Partridge, Phelps, Cowdery, Joseph Coe og Harris; hvem den ottende var vides ikke; Joseph udtalte ved denne Lejlighed Indvielsesbønnen. Den 87de Salme blev læst, og det Hele var højtideligt og indtryks- fuldt. Den 4de afholdtes den første Konference i Zions Land, som tillige var Kirkens femte Konference; den blev afholdt i Broder Joshua Lewis's Hus i Kaw Distrikt i Colesvill e-Menighedens Nær- værelse. Søndagen den 7de fandt den første Begravelse Sted i Zions Land, idet Søster Polly Knight, Joseph Knights Hustru, paa denne

50 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Dag blev begravet. Samme Dag modtog Joseph en Aabenbaring an- gaaende Sabbaten. (Se Pagtens Bog, 59de Kap.)

I Lydighed til en Befaling, som tidligere var givet, affattedes føl- gende Beskrivelse over Zions Land:

»Dette Land ligner ikke de skovrige Stater i Østen. Saa langt Øjet kan skue, ligge de skjønne bølgende Sletter eller Prærier udstrakte lig et Hav. Græssets Yppighed og Blomsternes uendelige Mangfoldig- hed give Landskabet en ubeskrivelig Ynde, og de blomsterrige Enge ere et Paradis for Honningbien. Langs Vandløbene findes der Skov- land, der i Bredde varierer fra en til tre Mile. Skovene ere en Blan- ding af Eg, Valnød, Elm, Kirsebær, Honey-Locus, Mulberry, Coffee- Bean, Hackberry, Box-Elder og Lind, foruden Æsp, Buttonwood, Picon og Løn, som voxer paa de lave Flader. Underskoven er dejlig og bestaar mest af Blommetræer, Vinranker, vilde Æbletræer og Parsimmons. Jorden er fed og frugtbar og bestaar i Almindelighed af sort, fed Muld, blandet med noget Ler og Sand til en Dybde af fra tre til ti Fod. Det frembringer i Overflødighed af Hvede og Majs, saa vel som søde Kartofler og Bomuld, og andre nyttige Produkter. Af Heste, Hornkvæg og Svin findes der mange, som synes at ernære sig ved Græsningen paa de store Engstrækninger om Sommeren og paa de lave Steder om Vinteren. Vildtet er mindre almindeligt der, hvor man har begyndt at opdyrke Jorden, end det er lidt længere inde paa de vilde Sletter. Uroxen, Elsdyret, Bjørnen, Ulven, Bæve- ren og mange andre vilde Dyr nyde her fuldkommen Frihed. Kal- kuner, Vildgjæs, Svaner, Ænder, ja en Mængde af alle Slags Fugle, ere iblandt den Mangfoldighed, der pryder de behagelige Egne af dette Guds Børns ønskelige Arveland.

Klimaet er mildt og behageligt næsten de tre Fjerdedele af Aaret, og Zions Land ligger omtrent lige langt fra det Atlantiske og det Stille Hav, saa vel som fra Alleghany og Klippebjergene paa 39 Grader nordlig Bredde, og imellem 10 og 17 Grader vestlig Længde (fra Washington). Det ser ud til at blive et af de mest velsignede Steder paa Jorden, naar Forbandelsen er borttagen, om ikke før. Vinteren er mildere end i de atlantiske Stater paa samme Bredde- grad, og Vejret er tillige mere behageligt. Mangler gives der naturlig- vis her som paa alle nye Steder; navnlig savner man meget Møller og Skoler. Men alle naturlige Hindringer og Ulemper ville med Tiden overvindes ved Indbyggernes Industri, Samfundets Forædling og Videnskabens Fremme; og alle Mangler ville forsvinde, naar Ti- den kommer, hvorom Profeterne have vidnet; thi idet de tale om Zion i de sidste Dage, sige de, at Libanons Herlighed skal komme til hende, ja Fyrretræet, Kintræet og Buxbom tillige, til at pryde Guds Helligdoms Sted med og til at gjøre hans Fødders Sted herligt; og det siges endvidere, at Herren vil fremføre Guld i Stedet for Kobberet, Sølv i Stedet for Jernet, Kobber i Stedet for Stenene, og at et fedt Gjæstebud vil blive beredt for de Retfærdige; ja naar Herrens Herlighed er bragt i Erkjendtlighed til Gavn for hans Folk, da ville Menneskenes Beregninger forgaa og Verdens forfænge-

JOSEPH SMITHS LEVNET8LØB 51

lige Herlighed forsvinde, og man vil udbryde: »Gud lader sin fulde Herlighed skinne ud af Zion.«

Det var altsaa et nyt Land, og kun faa Beboere havde endnu op- slaaet deres Bosted inden for dets Grænser. Disse Kolonister bestode især af Udvandrere fra de sydlige Stater. Alt det Land, som endnu ikke var optaget, kunde afkjøbes de Forenede Staters Regjering for 17* Dollars pr. Akre.

Den 8de August modtog Joseph en Aabenbaring (Pagtens Bog, 60de Kap.), i hvilken flere af Ældsterne bleve befalede at rejse til- bage til Østen, hvoriblandt vare Joseph selv, Sidney Rigdon og Oliver Cowdery, som Dagen efter begave sig paa Tilbagerejsen til Kirtland. I 17 Kanoer styrede dette lille Selskab ned ad Missouri-Floden og ankom den første Dag til Fort Osage. Intet forefaldt imidlertid af særlig V^igtighed de første Par Dage, naar undtages, at man stadig var udsat for de mange Farer, som ere forbundne med en Flodrejse i de vestlige Stater. Den tredie Dag sloges Lejr ved Mc llwair's Bend, og medens Brødrene vare lejrede her, havde Broder Phelps ved højlys Dag et Syn, hvori han saa' Fordærveren i hans mest skrækindjagende Skikkelse fare hen over Vandet; Andre hørte Larmen, men saa' ikke Synet. Morgenen efter havde Joseph selv en Aaben- baring angaaende Vandenes Forbandelse i de sMste Dage. (Se Pagtens Bog, 61de Kap.)

Den 13de mødte Selskabet nogle af Ældsterne paa deres Rejse til Zions Land, og efter at de med gjensidig Glæde havde hilset paa hverandre som Brødre, der virkelig stride for den Tro, som en Gang er overantvordet de Hellige, erholdt Joseph en Aabenbaring, der til- kjendegav Herrens Villie angaaende disse Brødre, som Joseph og hans Selskab saaledes mødte. (Se Pagtens Bog, 62de Kap.)

Efter dette lille Møde af Ældster fortsatte Joseph, Rigdon og Cow- dery deres Rejse over Land til St. Louis, hvor de traf Brødrene Phelps og Gilbert. Her fra toge de Førstnævnte med Postv^ogn og de Sidst- nævnte med Dampbaad til Kirtland, hvor de ankom lykkelig og vel den 27de August. Meget forefaldt paa denne Rejse til Brødrenes Tros Bestyrkelse og Opmuntring, og Guds Godhed lagdes ved for- skjellige Lejligheder for Dagen paa en saare forbausende Maade.

SJETTE KAPITEL.

Maaden, hvorpaa Zions Land kan erholdes. — Orson Hyde døbes. — Mislykket Forsøg paa at skrive en Aabenbaring. — Brutalt Overfald paa Joseph og Sidney Rigdon. — Den første Martyr i Kirken. — Joseph anerkjendes som Præsident for det højere Præstedømme. — Befalingernes Bog udkommer i Trykken. — En uheldig Kjøretur. — Et Forsøg paa at forgive Joseph. — Det første Nummer af i The Evening and Morning Star*, udkommer. — Brigham Young, Heber C. Kimball og Joseph Youngs første Møde med Joseph. — En mærkværdig Aaben- baring angaaende Krig. — En interessant Konference. — Grundstenen lægges til Kirtlands Tempel. — Oversættelsen af Bibelen fuldendes.

I disse Kirkens Barndomsdage var der en stor Længsel efter at erholde Herrens Ord om enhver Ting, som paa nogen mulig Maade

52 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

angik de Helliges Velfærd og Salighed; og da »Zions Land« paa dea Tid var den vigtigste timelige Gjenstand, de Hellige havde for Øje^ bad Joseph til Herren om videre Underretning angaaende de Helliges Indsamling, Indkjøbet af Land og andre dermed forbundne Gjen- stande. I den derpaa givne Aabenbaring, som findes i Pagtens Bog, 63de Kap., påaviser Herren Joseph Nødvendigheden af, at der hurtig indsamledes Penge for at opkjøbe Land i Jackson County. »Derfor,« siger Herren, »skal Zions Land ikke erholdes uden ved Kjøb eller ved Blod, ellers bliver der ingen Arv til eder. Og dersom det sker ved Kjøb, se, da ere I salige; men dersom det sker ved Blod, se, eftersom dei er eder forbudt at udgyde Blod, da skulle eders Fjender komme over eder, og I skulle blive fordrevne fra Stad til Stad, og fra Synagoge til Synagoge, og ikkun faa skulle bestaa, og erholde en Arv.«

Den Ilte September 1831 modtog Joseph atter en Aabenbaring. (Se Pagtens Bog, 64de Kap.) Dagen efter flyttede han med sin Fa- milie til Hiram, Portage County, som er beliggende omtrent 30 Mile sydost fra Kirtland, og opslog sin Bopæl hos John Johnson. Omtrent samtidig flyttede ogsaa Sidney Rigdon til Hiram for at gjøre Tjeneste for Joseph som Skriver. Saa snart de derpaa havde ordnet deres Sager i deres nye Hjem, begyndte de atter at oversætte Bibelen og fortsatte dermed, naar deres Tid ikke var optagen af andre Forret- ninger.

I Begyndelsen af Oktober modtog Joseph en Aabenbaring angaa- ende Bøn. (Se Pagtens Bog, 65de Kap.) Og i samme Maaned blev Orson Hyde, der senere valgtes til en af de tolv Apostle, indlemmet i Kirken ved Daab.

Den Ilte Oktober afholdtes en Konference hos John Johnson i Hiram, hvor Joseph boede. Der bleve Ældsterne iblandt Andet be- lærte om Maaden, hvorpaa Forsamlingerne bestyredes fordum. Denne Konference blev hævet til den 2ode s. M., da den atter traadte sammen i Irenus Burnetts Hus i Orange, Cuyahoga County. 12 Høj præster,. 17 Ældster, 4 Præster, 3 Lærere og 4 Diakoner samt en stor For- samling bivaanede dette Møde. Ved samme Lejlighed modtog Joseph en Aabenbaring, hvori Wm. E. McLellin og Samuel H. Smith bleve befalede at tage ud paa Mission. (Se Pagtens Bog, 66de Kap.)

En anden Konference blev afholdt i Hiram den 1ste November, hvor det blev bestemt, at Oliver Cowdery skulde rejse til Indepen- dence, Missouri, med de Aabenbaringer, som Joseph havde modtaget Tid efter anden, for at faa dem trykte. En Aabenbaring blev samme Dag given, som siden blev benævnet: Herrens Fortale til Pagtens Bog. (1ste Kap.) Før Cowdery tog afsted med Aabenbaringerne, bleve de helligede og indviede til Herrens Tjeneste af Profeten Joseph. John Withmer ledsagede Oliver Cowdery til Independence.

En kort Tid i Forvejen havde William W. Phelps forladt Kirtland for at drage til Missouri og standsede nogen Tid i Cincinnati for at gjøre Indkjøb af en Bogtrykkerpresse og Typer, hvormed han agtede at etablere og publicere et Maanedsblad i Independence, Jack- son County, under Navn af »The Evening and Morning Star«. Han

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 53

kom strax efter velbeholden til Independence med det Hele og be- gyndte strax at ordne Typerne.

Paa denne Tid var der nogen Tale iblandt Brødrene angaaende Aabenbaringer og Sprog, idet nemlig nogle af Ældsterne, der troede sig i Besiddelse af betydelig Lærdom, søgte at overgaa Joseph i Sprog- kyndighed, og nogle af dem mente, at Aabenbaringerne kunde skrives 1 en bedre Stil. I en Aabenbaring, som Herren derpaa gav til Joseph, sagde han, at de maatte udsøge de mindste af de Aabenbaringer, Joseph havde modtaget, og derpaa udvælge den Viseste af Ældsterne til at skrive en lignende, og dersom de kunde gjøre det, skulde de være retfærdiggjorte i at sige, at de ikke vidste, om de Aabenbaringer, Joseph havde modtaget, vare sande; men dersom de ikke kunde, vilde Herren fordømme dem, hvis de ikke bare Vidnesbyrd om deres Sandhed. (Se Pagtens Bog, 67de Kap.)

Man skulde næppe tro, at Nogen vilde vove at gjøre Forsøget, efter at have hørt Herrens Ord i Aabenbaringen ; men det skete dog, at Wm. E. McLellin, som den klogeste Mand i sine egne Øjne og som ogsaa besad mere Lærdom end Forstand, forsøgte at skrive en Aaben- baring, men fejlede i Forsøget, hvilket havde til Følge, at Ældsterne og de Tilstedeværende, som vare Vidner til denne Mands mislykkede Forsøg paa at efterabe Jesu Kristi Sprog, bleve bestyrkede i deres Tro paa Evangeliets Fylde og paa Sandheden af de Befalinger og Aaben- baringer, som Herren havde givet til Kirken igjennem Joseph, og hvorom Ældsterne vare villige til atter at bære Vidnesbyrd for hele Verden. Wm. E. McLellin faldt siden fra og blev en stor Fjende af Joseph og Kirken.

Blandt de Apostater, som allerede den Gang fandtes i Kirken, om- taler Joseph fornemmelig En ved Navn Ezra Booth, som i længere Tid, før han antog Evangeliets Fylde, havde været Methodistpræst. Da han imidlertid som Ældste i Kirken snart erfarede, at Tro, Yd- myghed, Taalmodighed og Trængsel gik forud for Velsignelse, og at Gud fornedrede, før han ophøjede etc, vendte han sig bort og faldt fra, og »skrev«, som Joseph selv siger, »en Række Breve, som ved deres Usandhed, Besmykkelse og fejlagtige Beregninger paa at kuld- kaste Herrens Værk, blottede hans Usselhed, Ugudelighed og Daar- skab, og efterlod ham som et Minde om hans egen Skam til Be- tragtning for Verden«.

I denne Maaned (November) modtog Joseph flere Aabenbaringer. I en af disse, som blev given til Orson Hyde, Luke S. Johnson, Lyman E. Johnson og Wm. E. McLellin (Pagtens Bog, 68de Kap.), siger Herren, at han ikke var tilfreds med Zions Indbyggere i Missouri; thi der fandtes Lediggjængere iblandt dem, og deres Børn opvoxede i Ugude- lighed.

Den 3die November blev den Aabenbaring given, som i Pagtens Bog kaldes Tillægget (133de Kap.), og lidt efter en Befaling, som be- skikkede John Whitmer til at ledsage Oliver Cowdery til Missouri (Pagtens Bog, 69de Kap.), og atter en angaaende Husholdning (Pag- tens Bog, 70de Kap.).

Saaledes var Josephs Tid optaget med at annamme Aabenbaringer,

54 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

oversætte Skriften, belære de Hellige og sidde i Raad med Brødrene. Fra den 1ste til den 12te November holdtes fire specielle Konferencer, ved hvilke han altid var nærværende.

I Begyndelsen af December befalede Herren Joseph og Sidney Rigdon at gaa ud og forkynde Evangeliet i Egnene rundt omkring. (Se Pagtens Bog, 71de Kap.) I Lydighed til denne Befaling rejste de den 3die Dec. til Kirtla,nd, hvor de Dagen efter forsamledes med adskillige af Kirkens Ældster og Medlemmer, ved hvilken Lejlighed de tillige indsatte Newel K. Whitney til Biskop for Kirtlands Stav. En Aabenbaring blev endvidere given, som indeholdt en Del Tillæg til de allerede givne Love og Befalinger angaaende Kirkens Opbyggelse. (Se Pagtens Bog, 72de Kap.) De vedbleve at prædike i Shalers ville, Ravenna og andre Steder indtil i Begyndelsen af Januar 1832, vid- nende for Folket om Evangeliets Gjengivelse samt formildede den Ophidselse, som var opstaaet iblandt Folket ved de skandaløse Breve, som Apostaten Booth havde skrevet og ladet indrykke i en Avis, kaldet »Ohio Star«.

Den 10de Januar 1832 blev det befalet Joseph atter at tage fat paa Oversættelsen af Bibelen og fortsætte dermed, indtil Arbejdet var fuldendt. (Pagtens Bog, 73de Kap.) Kort derefter modtoges en Aabenbaring, som forklarede det 1ste Brev til Korinthierne. (Se Pag- tens Bog, 74de Kap.)

Den 25de Januar afholdtes en Konference i Amherst, Lorraine County. I denne Konference bleve betydelige Forretninger udførte, og mange af Ældsterne bleve ved Aabenbaring (Pagtens Bog, 75de Kap.) kaldte til Tjenesten og beskikkede til at rejse paa Mission til forskjellige Dele af de Forenede Stater. Efter at Joseph og Sidney Rigdon vare komne tilbage fra denne Tur til Amherst, havde de den 16de Februar, medens de vare beskjæftigede med at oversætte St. Jo- hannes Evangelium, det opbyggende og belærende Syn om de for- skjellige Grader af Herlighed, som findes nedskrevet i Pagtens Bog, 76de Kap.

I Marts modtog Joseph de Aabenbaringer, som udgjøre det 77de, 78de, 79de, 80de og 81de Kapitel af Pagtens Bog.

Den 24de s. M. brød en Pøbelhob ind i Josephs Hus i Hiram. Han havde for nogen Tid vaaget over et sygt Barn og var netop falden isøvn, da denne lovløse Pøbelhob stormede hans Hus og førte ham bort ud af samme til en nærliggende Eng. Her reve de alle hans Klæder af ham, og sloge og stødte ham paa det Grusomste. De bedækkede hans Legeme med Tjære og Fjeder. Fjedrene, som de blandede i Tjæren, havde de stjaalet fra Sidney Rigdons Hus. Hver Gang Joseph gjorde en Bevægelse, truede de med at dræbe ham. De søgte ogsaa at faa en Tjærekost ind i hans Mund og brød en Flaske over paa hans Tænder, idet de søgte at hælde ham Noget i Munden, hvorved 5e vistnok tænkte paa at forgive ham. Dette Stof formodedes at være nitric acid eller Salpetersyre, da det afbrændte Græsset omkring paa Jorden, hvor det spildtes. De prøvede ogsaa paa at kvæle ham, idet de holdt ham i Struben, indtil de ansaa ham for død. Havde ikke Herren forhindret dem deri, vilde de uden Tvivl

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 65

ogsaa have dræbt ham. Optrin af denne Slags hindrede ham imidler- tid ikke i at forkynde Sandheden, thi næste Dag, som var en Søn- dag, prædikede han atter til Folket. Blandt Tilhørerne var der flere af Pøbelen, som den foregaaende Nat havde behandlet ham saa gru- somt. Samme Dag døbte han tre Personer.

Det fortjener endvidere at bemærkes, at det syge Barn, over hvilket han samme Aften havde vaaget, og h%-is Tilstand end yderligere for- værredes ved Natteluftens skadelige Indvirkning, for hvilket det var udsat, døde fem Dage senere, og det kan saaledes med Føje siges, at dette Barn var den første Martyr i denne Uddeling. Barnet, som døde ved den Lejlighed, var John Murdocks moderløse Søn, Joseph S. Murdock, som tillige med sin T\'illingsøster Julia (der blev opdraget i Joseph Smiths Familie) var født i Orange, Cayahoga County, Ohio, den 30te April 1831. Sidney Rigdon, som samtidig var bleven ført ud af sit Hus, var ogsaa nær bleven dræbt af Pøbelen ved denne Lejlighed. Ophavsmændene til disse Optøjer bestode for det meste af ledende Mænd iblandt de omkringboende religiøse Partier, navnlig Methodister, CampbeUiter og Baptister, samt Apostater.

Søndag den 1ste April afrejste Joseph tilligemed Newel K. Whit- ney, Peter Whitmer og Jesse Gause fra Hiram for anden Gang at besøge Missouri, og da de ikke ønskede at lægge Vejen over Kirt- land af Frygt for Pøbeloptrin, tog Broder George Pitkin dem op i sin Vogn og kjorte dem ad den korteste Vej til Warren, hvor til de ankom samme Dag. Der traf de sammen med Ældste Rigdon, som havde forladt Chardon om Morgenen. De fortsatte Rejsen og kom den næste Dag til Wellsville og den følgende Dag til Steubenville, hvor de efterlode Vognen. Onsdagen den 4de toge de med Dampskib til Wheeling i West Virginia, hvor de derpaa kjøbte en Del Papir til Trykkeriet i Zion, som den Gang stod under William W. Phelps Ops}ai.

Fra Wheeling fortsatte de Rejsen videre med Dampbaaden »Tren- ton«. Medens Baaden om Natten laa i Havn, var der to Gange Ild i den, og hele dens Bredside brændte igjennem til Kahytten; den af- gik ikke desto mindre næste Morgen. Da de ankom til Cincinnati, forlode nogle af Pøbelen dem, som havde fulgt dem den hele Vej rundt, og de ankom til Louisville samme Nat; Kaptejn Brittle tilbød dem Besk}i;telse ombord i sin Baad, og gav dem Aftensmad og Frokost gratis. I Louisville traf de sammen med Ældste Titus Bil- lings, som tilligemed et Selskab Hellige var paa Rejse fra Kirtland til Missouri. Næste Dag toge de med en Dampbaad til St. Louis, hvor de skiltes fra Broder Billings og Selskab, og fortsatte derpaa Rejsen med Posten til Independence (330 Mile), hvor de ankom den 24de April. De fandt Brodrene i Almindelighed ved god Helbred og Tro og overordentlig glade ved atter at kunne byde dem Velkommen iblandt sig.

Den 26de April sammenkaldte Joseph et almindeligt Raad af Menig- heden, hvor han blev anerkjendt som Præsident for det højere Præste- dømme i Overensstemmelse med en foregaaende Ordination i den nævnte Konference af Højpræster, Ældster og Medlemmer, der blev afholdt i Amherst, Ohio, den 2f)de Jan. Broderskabets højre Haand

56 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

blev ham rakt af Biskop Partridge paa Menighedens Vegne, hvilken Handling var meget behagelig, indtryksfuld og højtidelig. Paa samme Tid blev en Udestaaelse mellem Biskop Partridge og Ældste Rig- don tilfredsstillende bilagt; og da man atter om Eftermiddagen kom sammen, syntes alle Hjerter at glæde sig, og Joseph annammede en Aabenbaring om Enoks Orden, som var oprettet blandt Folket i hans Dage. (Se Pagtens Bog, 82de Kap.) Den 27de bleve mange Sager ordnede for de Helliges Velfærd, som nu nedsatte sig iblandt en Hob Ugjerningsmænd ligesom Faar iblandt Ulve. Det var Josephs Hensigt at ordne Kirken saaledes, at Brødrene ved gjensidig Venskab og Kjærlighed efterhaanden kunde blive fri for al Gjældsforpligtelse udenfor Guds Rige.

Den 28de og 29de April besøgte Joseph Brødrene paa den vestre Side af Big Blue (en Flod), nogle faa Mile vesten for Independence, og fik en Modtagelse, som kun kjendes iblandt Brødre og Søstre, der ere forenede i samme Tro og ved samme Daab og opholdes af den samme Herre. Colesville-Menigheden i Særdeleshed glædede sig meget, ligesom de Hellige fordum gjorde ved Paulus. Læseren bedes erindre, at disse Hellige fra Colesville vare iblandt de første, som annammede Evangeliet under Profetens egen Undervisning, og selv- følgelig nærede han en inderlig Kjærlighed og Hengivenhed for dem. Sammenkomsten mellem Profeten og disse Hellige maa derfor have været glædelig for begge Parter. Colesville-Menigheden havde rejst omtrent 1300 Mile for at naa deres nye Hjem i Jackson County, Missouri. Den 30te April rejste Joseph tilbage til Independence og modtog her samme Dag en Aabenbaring om Enkers og Faderløses Forsørgelse. (Se Pagtens Bog, 83de Kap.)

Den 1ste Maj blev der afholdt et Raad, hvori det blev bestemt, at der skulde trykkes 3000 Exemplarer af Befalingernes Bog,* og at endvidere William W. Phelps, Oliver Cowdery og John Whitmer skulde beskikkes til at gjennemse og berede saadanne Aabenbaringer for Trykken, som maatte være passende at offentliggjøre. Endvidere blev det bestemt, at William W. Phelps skulde gjennemse og lade trykke de Salmer, som Emma Smith ifølge Aabenbaring havde ud- valgt. Der blev ogsaa truffet Foranstaltning til at forsyne de Hellige med Vareoplag i Missouri og Ohio, hvilket med faa Undtagelser vandt Brødrenes Bifald. Førend de forlode Independence, holdt Ældste Rigdon to meget kraftige Taler, som syntes at have en tilfredsstil- lende Virkning paa Folket.

Den 6te Maj tog Joseph Afsked med Brødrene i Independence og begav sig i Forening med Brødrene Rigdon og Whitney paa Til- bagerejsen til Kirtland. Over St. Louis toge de til Vincennes i In- diana og der fra til New Albany, hvilket Sted var beliggende nær Ohio-Flodens Vandfald. Før de ankom til sidstnævnte Sted, hændte det, at Hestene bleve sky og satte af sted i fuld Fart, hvorunder Biskop Whitney søgte at springe af Vognen, men da hans Frakke blev hængende fast ved samme, fik han sin ene Fod ind i Hjulet

• Dette lille Værk udgjorde siden en Del af Pagtens Bog.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 57

Og brækkede derved Benet og Foden paa flere Steder. Joseph selv sprang af ved samme Lejlighed, men slap uskadt fra det. De toge derpaa ind i Hr. Porters Gjæstgiveri i Greenville, hvor de opholdt sig i fire Uger, medens Ældste Rigdon fortsatte sin Rejse til Kirtland.

>I al denne Tid,« skriver Joseph, »indtog Broder Whitney regel- mæssig sin Føde og gik ikke tabt af saa meget som en Nats Hvile. Doktor Porter, vor Værts Broder, som betjente ham, bemærkede en Dag, at det var slemt, der ikke fandtes nogen Mormoner i Nærheden, thi de kunde kurere Benbrud og Andet.

Medens vi opholdt os paa dette Sted, gik jeg ofte ud i Skoven; og da jeg en Dag rejste mig fra Middagsbordet og gik hen til Dø- ren, begyndte jeg meget voldsomt at kaste op. Jeg opkastede meget Blod og giftigt Stof, og Bevægelsen i mine Muskler og hele System var saa voldsom, at min Kjæbe kom aflave for en Stund. Det lyk- kedes mig dog at sætte den i Orden igjen med mine egne Hænder, hvorpaa jeg banede mig Vej til Broder Whitneys Seng saa hurtig som mulig. Han lagde sine Hænder paa mig og administrerede i Herrens Navn, og jeg blev øjeblikkelig helbredet, endskjønt Virk- ningen af Forgiften havde været saa stærk, at meget af Haaret løs- nedes paa mit Hoved.

Broder WTiitney havde ikke været oppe af Sengen i næsten fire Uger, da jeg efter en Tur i Skoven gik ind i hans Værelse og fore- slog ham, at vi skulde begive os paa Hjemrejsen. Jeg lovede ham, at dersom han vilde ledsage mig den følgende Dags Morgen, saa vilde vi faa Lejlighed til at kjøre med en Vogn til Floden (om- trent fire Mile borte), hvor vi skulde finde en Færgebaad, der uden Tidsspilde vilde sætte os over Floden. Paa den modsatte Flodbred vilde vi finde en Drosche, som skulde kjøre os direkte til Damp- skibsbroen, hvor en Damper vilde ligge færdig til Afsejling ved vor Ankomst, og med denne skulde vi inden Kl. 10 om Formiddagen være paa Rejse opad Floden og i det Hele taget have en god og lykkelig Hjemrejse. Broder Whitney fattede strax Mod og lovede at efterkomme min Opfordring. Vi tiltraadte derfor Rejsen om Morgenen og fandt Alting bestemt, som jeg havde forudsagt, thi førend Klokken havde slaaet ti, var Damperen, hvorpaa vi havde taget Plads, under- vejs og sejlede med fuld Fart op ad Ohio-Floden. Efter vor Land- stigning i Wellsville toge vi strax med Postvognen til Chardon og derfra \ådere med almindelig Vogn til Kirtland, hvor vi indtraf i Slutningen af Juni Maaned.«

Joseph opslog nu sin Bopæl i Kirtland og beskjæftigede sig det meste af Sommeren med at oversætte Bibelen.

Paa denne Tid (Juni) blev det første Nummer af »The Evening and Morning Star« tr\'kt og publiceret i Independence, Missouri, af Wil- liam W. Phelps & Co. Dette var det første Blad, som nogensinde var udgivet af de Hellige i denne Uddeling, og Hensigten med dets Udgivelse var at udsprede Lys og Sandhed iblandt Menneskene, at hjælpe Ældsterne i deres Arbejde samt at opmuntre og belære de Hellige i Almindelighed. Det var tillige det eneste Blad, som udkom i Øvre-Missouri, idet dets Kontor var beliggende omtrent 10 Mile

58 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

fra staten Missouris vestlige Grænselinie og omtrent 120 Mile vest- ligere end noget Trykkeri i Staterne; endvidere cirka 1000 Mile fra Kirtland og 1800 Mile fra New York.

Denne Sommer vedbleve Ældsterne at prædike med usvækket Iver, endskjønt de ofte vare udsatte for raa Behandling og tidt maatte lide stor Forfølgelse af ondskabsfulde Mennesker. Grene bleve opret- tede næsten overalt i de Forenede Stater og Canada, og Herrens Værk gjorde hurtig Fremgang. Samme Efteraar begyndte Ældsterne at vende tilbage fra deres Missioner til de østlige Stater og aflagde Beretning om deres forskjellige Forvaltninger i Herrens Vingaard; og medens de endnu vare samlede, modtog Joseph den 22de og 23de Sept. en meget vigtig Aabenbaring angaaende Præstedømme. (Se Pag- tens Bog, 84de Kap.) I denne Aabenbaring bleve de Hellige tillige underrettede om, at et Tempel skulde bygges paa det indviede Sted i Jackson County, førend den daværende Slægt ganske var uddød, og at en Herligheds Sky skulde hvile over det.

Joseph vedblev at oversætte og betjene Menigheden hele Efteraaret med Undtagelse af en kort Tid, da han var fraværende paa en Rejse til Albany, New York og Boston i Forening med Biskop Whitney, fra hvilken Rejse han kom tilbage den 6te Nov. Nogle Dage i For- vejen, den 3die Nov., blev hans ældste Søn Joseph født.

De Hellige i Jackson County gjorde hurtig Fremgang, og deres Antal forøgedes stadig ved Indvandring af Hellige fra forskjellige Dele af Landet. Store Landstrækninger bleve kjøbte af de Forenede Staters Regjering; flere hundrede Avisgaarde anlagdes, og Møller og udstrakte Anlæg paabegyndtes.

Den 27de Nov. skrev Joseph et opmuntrende Brev til de Hellige i Zion. Dette Brev indeholdt ogsaa Aabenbaringen, som udgjør det 85de Kapitel i Pagtens Bog. En stadig Brevvexling fandt Sted imel- lem de to Steder Kirtland og Independence.

I samme Maaned saa' Joseph for første Gang Brigham Young, der tilligemed Heber C. Kimball og Joseph Young kom for at be- søge ham i Kirtland. Ved Ankomsten der fandt de Joseph og nogle andre Brødre i Skoven i Færd med at hugge og kjøre Brænde. »Her var min Glæde fuldstændig,« siger Præsident Young, »over det Pri- vilegium at tage en Guds Profet i Haanden og modtage det faste Vidnesbyrd ved Profetiens Aand, at han var Alt, hvad noget Men- neske kunde antage ham for at være, nemlig en sand Profet. Han var lykkelig over at se os og bød os Velkommen. Om Aftenen kom en Del Brødre ind, og vi samtalede om Ting henhørende til Guds Rige. Han bad mig bede. I min Bøn talede jeg i Tungemaal. Saa snart vi havde rejst os fra Gulvet, flokkedes Brødrene omkring ham og spurgte, hvad han mente om Tungemaalsgaven, der var over mig. Han sagde dem, at det var det rene Adams Sprog. Nogle mente, at han vilde fordømme Gaven, men han sagde: »Nej, den er af Gud.«

Præsident Brigham Young, der afgik ved Døden den 29de August 1877 paa sin Bopæl i Salt Lake City, var født i Whitingham, Wind- ham County, Vermont, den 1ste Juni 1801. Hans Forældre, John Young og Nabby Howe, flyttede i Aaret 1804 fra Vermont til Sher-

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 59

bum, Chinango County, New York, hvor han under sin Opvæxt var behjælpehg med det besværlige Arbejde at anlægge en Gaard i en med Skov stærkt bevoxet Egn, og maatte derfor udstaa alle de Savn og Mangler, som Anlæggelsen af et nyt Settlement paa den Tid be- standig medførte. Paa Grund af Omstændighederne var derfor hans Skoleundervisning indskrænket til kun 11 Dage. Da han var 16 Aar gammel, begyndte han med sin Faders Tilladelse at arbejde for sig selv, men omendskjønt han af sine Forældre, der vare Methodister, lærte at føre et strengt moralsk Liv, bekjendte han sig dog ikke til nogen særskilt Religion, førend han var 22 Aar gammel, da han slut- tede sig til nævnte Samfund. Den 8de Oktober 1824 ægtede han Miriam Works og boede i Cayuga County, New York, indtil Foraaret 1829, medens han afvexlende arbejdede som Tømmermand, Sned- ker, Maler og Glarmester, hvorefter han flyttede til Mendon, Monroe County, N. Y. Om Foraaret 1830 saa' han for første Gang Mormons Bog, der blev bragt dertil af Samuel H. Smith, Josephs Broder. Om Efteraaret 1831 kom Ældsterne Alpheus Gifford, Elial Strong og Andre til Mendon for at prædike Evangeliet, som han derpaa hørte og troede. Men det var først efter en omhj^ggelig og nøje Under- søgelse af de i Mormons Bog aabenbarede Principer, at han den 14de April 1832 lod sig døbe og konfirmere af Ældste Eleazar Miller, der samme Dag tillige ordinerede ham til Ældste i Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige. Fra sin Daabsdag til sin Død fulgte Præsident Brigham Young Kirken i dens lyse og mørke Dage, var Profeten en trofast og hengiven Ven og indtil dennes Død en sikker Støtte saa vel i Modgang som i Medgang. Efter Profeten Josephs Martyrdød ud- førte Brigham et Arbejde, hvis Storhed og uhyre Betydning for Menneskeslægtens Vel forhaabentlig af Efterslægten bedre vil blive paaskjønnet og vurderet, end det blev af hans Samtid.

Heber C. Kimball, der ledsagede Præsident Young paa hans Besøg til Joseph, var fjerde Barn af Solomon Fordham og Anna Kimball, og fødtes den 14de Juni 1801 i Byen Sheldon, Franklin County, Vermont. Allerede som ganske ung modtog han mange indtrængende Anmodninger om at forene sig med Dagens religiøse Sekter, hvilket han dog ikke fandt sig beføjet til, indtil en religiøs Opvækkelse fandt Sted i hans Nabolag, kort efter hvilken han og hans Kone bleve døbte og forenede sig med Baptisterne. Omtrent tre Uger efter denne Tildragelse kom nogle Ældster af Jesu Kristi Kirke fra Pennsylvanien til Phineas H. Youngs Hjem i Victor, og da Præsident Kimball er- farede, at de vare ankomne, tilskyndede Nysgjerrighed ham til at se dem, og han hørte da for første Gang det evige Evangelium. Han blev begjærlig efter at lære mere, og i Selskab med Præsident Brig- ham og Ældste Phineas Young tilligemed deres Hustruer rejste han til Pennsylvanien, hvor de forbleve hos Menigheden i sex Dage og overværede regelmæssig Forsamlingerne. Den 14de April 1832 be- søgte Ældste Alpheus Gifford Hr. Kimball, som efter en kort Sam- tale sagde: »Broder Alpheus, jeg er rede til at gaa hen og blive døbt,« hvorpaa han gik med Ældste Gifford omtrent en engelsk Mil til en liden Flod i Skoven, hvor han blev døbt. Om hans Daab skriver

60 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

han i sin Dagbog Følgende: »Under Ordinancerne Daab og Haandspaa- læggelse annammede jeg den Helligaands Gave ligesom Disciplene for- dum, hvilket var ligesom en fortærende Ild; og uagtet Folket sagde, at jeg var forrykt, var jeg dog ved mine fulde Sanser. Jeg vedblev saaledes i mange Maaneder, og det syntes, som om mit Kjød skulde fortæres; paa samme Tid bleve Skrifterne udfoldede for mit Sind paa en saa vidimderlig Maade, at det undertiden syntes, som om jeg tidligere havde været bekjendt med dem.« Heber C. Kimball døde som Præsident Brigham Youngs første Raadgiver den 22de Juni 1868 i Salt Lake City, Utah. Følgende Udtalelser af Præsident Brigham Young ved hans Jordefærd vise tilfulde hans senere Trofasthed og urokkelige Standhaftighed i Herrens Gjerning: »Vi kunne i Sandhed sige, at Broder Kimballs Dødsdag var langt bedre end hans Fødsels- dag. Jeg tror, at han var lige saa trofast som nogen Mand, der nogensinde levede paa Jorden. Jeg har været personlig bekjendt med ham i 43 Aar, og jeg kan bevidne, at han elskede Sandheden, var fuld af Velvillie og var en Mand, som man kunde forlade sig paa. Nu er han gaaet bort for at hvile en Tid; han er hensovet i et vist Øjemed — for at bhve beredt for en herlig Opstandelse; og den samme Heber C. Kimball, som har vandret iblandt os, vil blive op- rejst i Opstandelsen og i Kjødet komme til at se Gud og samtale med ham og se sine Brødre og omgaas med dem, og de ville nyde en lyksalig Evighed sammen.«

Den 6te Dec. modtog Joseph en Aabenbaring, som forklarer Lig- nelsen om Hveden og Klinten (Pagtens Bog, 86de Kapitel), og den 25de s. M. følgende mærkværdige Aabenbaring angaaende Krig (Pag- tens Bog, 87de Kap.):

»Sandelig, eaa siger Herren, angaaende de Krige, som om kort Tid skulle udbryde og ville begynde med Staten Syd-Carolinas Oprør, hvilket vil tilsidst ende i Manges Død og Elendighed. De Dage skulle korame, da Krig vil blive udgydt over alle Nationer og vil begynde paa det Sted. Thi se, Sydstaterne skulle skille sig fra Nordstaterne, og Sydstaterne skulle kalde paa andre Na- tioner, ja, selv paa Storbritannien, som den kaldes, og de skulle ogsaa paa- kalde andre Nationer, for at forsvare sig mod andre Nationer; og saaledes skal Krig udgydes paa alle Nationer. Og det skal ske efter mange Dage, at Slaverne, indøvet og udrustet til Krig, skulle rejse sig op mod sine Herrer. Og det skal ogsaa ske efter mange Dage, at de Overblevne, som ere efter- ladte i Landet, skulle ruste sig og vorde saare vrede og skulle forurolige Hed- ningerne og gjøre dem megen Besvær. Og saaledes skulle Jordene Indvaanere Børge for Sværdets og Blodsudgydelsens Skyld; og ved Hungersnød og Plager og Jordskjælv og Himlens Torden og stærke og frygtelige Lynslag skulle Jor- dens Indvaanere komme til at erfare en almægtig Guds Fortørnelse og Vrede og tugtende Haand, indtil den bestemte Ødelæggelse fuldstændigt har tilintet- gjort Nationerne; at Raabet af de Hellige og de Helliges Blod om at blive hævnet paa deres Fjender skal ophøre at komme op for den Herre Zebaots Øren. Staar I derfor paa hellige Steder og rokkes ikke til Herrens Dag kommer, for se, den kommer snarlig, siger Herren, Amen.«

I en Skrivelse kort efter til Redaktøren af et Blad i Rochester, New York, ved Navn N. C. Seaton, siger Joseph bl. A. Følgende om det samme Emne: »Ikke mange Aar skulle hengaa, før de For- enede Stater skulle fremvise en saadan Scene af Blodsudgydelse, som

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 61

der ikke vil findes Mage til i vor Nations Historie.« Hvorledes denne